Hmm... igen er det vist, at det offentlige sundhedsvæsen tager den nemme vej og blot afviser et forsøg. Havde du været en privat patient, ville du nok få mulighed for at teste ultralydbehandlingen alligevel.

Det er rigtig, at fedtvævet er mere uigennemtrængelig end kroppens andre væv. Men netop når man er overvægtig og har evt. planer om et vægttab i fremtiden, er der brug for en intakt galdeblære i processen. Det betyder ikke at man ikke kan vægtregulere uden galdeblære. Det kan man godt, men idet man har fået bortfjernet sin galdeblære, bliver man nødt til at indtage galdesalte som efterbehandling (ved ikke om det er midlertidig eller permanent, tror dog det sidste) og dette er jo endnu en sten på vejen at kæmpe med.... jo. Det ville være bedst, hvis der kunne forsøges lidt andet først end kirurgi?

Men det er jo ikke det du skriver om her i denne kategori og du beder heller ikke om helseråd. Jeg ved bare ikke hvad man kan kommentere på dit indlæg, andet at klage sammen med dig over denne forråede måde at behandle en patient på. Du er jo heller ikke en nem patient (gudskelov), så måske er det forståeligt, på en syg måde, at når en gennemsnitlig læge uden særlig vision til at lede sig gennem lægegerningen - møder en patient, der ikke blot adlyder i stilhed - at lægen/klinikken vælger bare at blankt og groft afvise, i stedet for at betragte udfordringen som en mulighed for at lære mere og blive en bedre læge....?

Det mest presserende problem er dog - og dette ligger nu desværre alene på dine skuldre - at galdesten-problemet kan blive til enten en betændelse i galdeblæren eller værre - i bugspytskirtlen, og dette er altså ikke til at spøge med, kan jeg hilse og sige. Så selv om du (tror jeg) mest har lyst til, i frustrationen, bare at lade stå til i dag, er det nok nødvendigt ikke at vente for længe med at de nødvendige beslutninger.

Kan et lægeskifte ikke komme på tale, eller ville det være som at falde fra asken til ilden?

God bedring Sonja