Tusind tak alle tre, fordi I deler ud af jeres erfaringer med naturligt hormon! Det er rart at høre om - og giver mig mod til at 'holde ud' på de rigtig dårlige dage.

Den belgiske læge, der har udskrevet det til mig, bruger ikke andet - og gav klart udtryk for, at han kun havde gode erfaringer med naturligt hormon. Han mente dog alligevel, at jeg skulle lave en ind-/udtrapning over 30 dage, så det prøver jeg. Det går en smule bedre nu end forleden, men hvis det bliver helt galt igen, vil jeg da prøve at droppe det syntetiske helt, som I anbefaler. Og ellers er jeg ude af det om 20 dage fra nu...

Jeg har forsøgt mig med Eltroxin, ny Eltroxin, Euthyrox, Eferox - og her til sidst en kombi af Eferox og Liothyronin -og jeg har kun fået det værre og værre. Har været sygemeldt siden jul, har næsten ikke kunne gå siden midt januar - og har haft et ton af andre gener, som I jo alle kender til. Så jeg har ingen grund til at tro, at jeg kan få det godt på syntetisk - men sætter derimod min lid og mine forhåbninger til, at jeg vil respondere bedre på det naturlige.

Anisa - jeg er meget enig med dig i, at vejen til vores velbefindende langt fra er gjort med bare stofskiftemedicin.
Jeg har i over et år lagt min kost om, så den hjælper kroppen (økologisk og varieret kost, ingen hurtige kulhydrater, ingen komælk, ingen gluten, ingen tilsætningsstoffer, ingen alkohol, sukker, koffein osv.) - og jeg er nu ved at starte op med behandling med bioidentiske hormoner (DHEA, Aldosteron, Estradiol og progesteron), som lægen kunne se, jeg mangler - samt en masse vitaminer og mineraler, som jeg også mangler.

Jeg tror fx, at en af mine største jokere er jernmangel, som jeg har kæmpet med i et år nu - den er sikkert medvirkende til, at jeg ikke kan få hormonerne ud på celleniveau...

Derudover arbejder jeg også med mig selv mentalt - med afspænding fysisk og psykisk, meditation osv.

Og så håber jeg bare, at det hele på sigt giver pote...

For mig er angsten og usikkerheden det værste :'gør jeg nu det rigtige?', 'Tør jeg gå imod, hvad de danske læger prædiker?', 'tør jeg stole på den belgiske læge, jeg har været hos?', 'fejler jeg mon egentlig noget helt andet, de bare ikke har opdaget endnu?', 'får jeg fysiske skader på sigt, når jeg tager disse hormoner eller ikke tager disse hormoner?', 'bliver jeg nogensinde rigtig godt tilpas igen - eller skal jeg stille mig tilfreds med bare at få det lidt bedre?' osv osv.

Alle disse tanker og overvejelser tager indimellem fokus fra de positive intentioner og tanker i forhold til at tro på min nuværende behandling og være optimistisk og tålmodig.

Både min praktiserende læge og min danske endokrinolog har begge sagt, at på et tidspunkt må jeg jo lære at affinde mig med, at jeg nok ikke får det bedre...
Jeg er 35 år - og vil IKKE affinde mig kroniske smerter, med ikke at kunne gå en tur, ikke kunne arbejde, ikke kunne få børn eller bare med ikke at kunne spise middag med venner og familie. Så det SKAL bare blive bedre!