Fikk diagnose lavt stoffskifte i slutten av 1999

[Shanita]

Hei Helene...

Kjenner meg så innmari godt igjen i det du beskriver. Har hatt så mye vann i kroppen jeg også. En periode kunne jeg ikke bøye knærne helt og det samme med armene. Det var kjempevondt å gå. Jeg hadde før dette eksploderte gått med vann i anklene lenge. Gjorde aldri noe ut av det fordi det var så lite og det plaget meg heller ikke. Når jeg tenker tilbake på det nå, så burde jeg jo reagert den gang, men man har en tendens til å ikke se alle de små plagene samlet. Tror dette var forvarsleren til blodtrykksøkningen min. Jeg ble satt på medisiner (vanndrivende), hjalp litt, men blodtrykket kom ikke helt ned der hvor det burde vært. Endte opp med å skifte medisin (bruker nå cozaar) som ikke er vanndrivende. Når blodtrykket mitt kom ned i et noenlune normalt område, så merket jeg også bedring på vannet. Det er ikke helt borte, men så godt som.

Blodtrykket ditt er i grenseland, og til og med det mange leger mener er lett forhøyet - 140/85 er hvertfall helt siste steg før du kan kalle det mildt forhøyet. Dette er noe jeg ville holdt et øye med. Du kan kjøpe en liten blodtrykksmåler som du bruker på håndleddet på apoteket. Denne er fin å måle med hjemme. Det er jo sånn med blodtrykket at den svinger i løpet av dagen. Du skal derfor måle den til samme tid hver dag og aldri rett etter du har inntatt mat. Sitt rolig foran tv/pc i ca 30 min. før du måler. Jeg måler gjerne på kvelden i 8 tiden.

Her er de målingene legen bruker:
Mildt forhøyet blodtrykk:
Systolisk blodtrykk ("over streken") mellom 140 og 159 og/eller
Diastolisk blodtrykk ("under streken") mellom 90 og 99

Du sier du er tung i pusten, men hører du lyder derfra? Dersom du har gurgle lyder eller du hoster mer enn vanlig, så bør noen lytte på lungene dine.

Andre tips:
Er ikke legen din villig til å hjelpe, så MÃ… du bytte lege.
Be legen om vanndrivende slik at du kan komme deg litt. NB!! Pass på kalium nivået ditt dersom du begynner med slike tabletter.
Hold deg unna salt så langt det lar seg gjøre
Sitt høyt med bena ved hver anledning
Gjør det du kan for å få av noen kilo. Selv noen få kilo kan være med å hjelpe. (Jeg har fått god hjelp av reductil)

Sist men ikke minst... Når man får slike sprekker som du sier du har, så kan det fort gå betennelse i det. Pass på at du holder det rent!!

Håper du føler deg bedre snart. Det er ikke gøy å gå sånn og man bekymrer seg selvfølgelig når slike ting skjer.

Shanita

[Kevlin]

Andre tips:
Hold deg unna salt så langt det lar seg gjøre

Hmmmm - ikke enig i det der med salt: jeg blander himalayasalt i kaldt springvann.
De dagene jeg husker å drikke litt av slikt vann så slipper mine ødemer mer

Jeg har også mistet mange kilo - men om det bare er erfa, eller om også HGH måtte til..

Anisa skriver / refererer om salt:

Det du IKKE ved om salt!

Næst efter fedtstoffer, er salt det vigtigste hadeobjekt for diætister og læger. Fordi saltunderskud får kroppen til at holde på vand, for ikke at tabe endnu mere salt - kalder man saltet for skurken og anbefaler en saltfattig kost. Man tror på, at det høje eller forhøjede blodtryk kan kontrolleres bl.a. ved at anbefale saltfattig kost, fordi man går ud fra, at det er saltet, der er årsagen til væskeophobninger og dermed er saltet med til at fastholde det høje eller forhøjede blodtryk.

Problemet er blot dette, at ved at påføre folk et kronisk underskud af salt i kroppen via saltbesparende kostråd - bliver effekten på sigt den modsatte. Ikke alene for blodtrykket, men også for adskillige andre, vitale organfunktioner, hormonbalance og sidst men ikke mindst - vil påvirkningen strække sig over nerver (neurologisk), psyke og til de kognitive færdigheder.

Salt er livsvigtigt og må ikke mangle i den daglige kost. Om man får for meget salt, hvilket nogle af os sikkert gør - er alligevel svært at afgøre, idet med salt som med hormoner - er det den individuelle "balance-ramme" for hvert enkelt individ, der afgør størrelsen af behovet (for salt). Og lægernes evindelige forsøg på at stoppe døde tal ind i en fast referenceramme - sagtens kan gavne nogle, mens andre bliver endnu mere syge af det, hvis deres individuelle biologiske behov ligger over den vedtagne referenceramme.

Her ville det så absolut hjælpe, hvis lægerne betragtede deres patienter som individer og dannede dem et lige så individuelt billede af hver enkel patient. Det gjorde lægerne i de romantiske gamle dage, hvor der enten ikke var blodprøver til rådighed, eller kun få af de første og basale blodtests, der højst kunne give lægerne et fingerpeg mod den retning, lægen skulle skue, for at komme tættere på patientens problem.

I dag derimod blive det meste "afgjort" af tørre tal på et stykke papir, uden det mindste hensynstagen til, at vi er ikke maskiner, der alle som een fungerer i overensstemmelse med en facitsliste for tal, symptomer og et fast "køreplan" for kroppens funktioner.

Det er derfor, at der er så mange, der falder igennem og trods nye opdagelser, nye mediciner og større specialisering - stiger antallet af syge mennesker med "uforklarlige" symptomsbilleder - hvilket dårlige læger har en standard-bud på: HYPOKONDER! Men her og nu handler det om salt og saltets betydning, kun de færreste af os skænker en tanke.

Fair nok. Vi er ikke læger. Men, men, men, men..... lægerne gør det heller ikke - skænker saltet andre tanker end de vildledende, der sikkert gavner de få, mens de skader de fleste..... Diætisterne er ikke meget bedre og fortsætter hvor lægerne slap - næst efter fedt er salt et hadeobjekt, man går ud i verden med og gør flere mennesker syge, hvor man burde helbrede.... eller i det mindste, ikke gøre det værre.

At man ikke kan forsvare, at fokusere bevidstløst på et bestemt problem, mens man søger efter informationer og endnu bedre - en løsning derpå - har endnu en gang "bevist" sig selv, da jeg kom forbi et site, hvor Hypoglycemia Association, Inc. opbevarer sine Nyhedsbreve. Og selv om Hypoglykæmi er kun en bestemt sygdom/syndrom denne amerikanske forening beskæftiger sig med - kan de ikke, i modsætning til de fleste læger - undgå at erkende den kompleksitet, der ligger til grund for enhver funktionsforstyrrelse og at man derfor ikke må se bort fra organernes interaktion i kroppen, for netop at kunne finde en forklaring og/eller en løsning på et bestemt helbredsmæssigt problem.

Derfor har deres fine Nyhedsbrev under overskriften "Adrenal Dysfunktion" (binyrernes fejlfunktion) - en uendelig stor betydning for alle mennesker, der lider af "uforklarlige" sygdomme og som derfor forbliver uden diagnose, fejldiagnostiserede eller direkte betegnet som hypokondere og parkeret under begrebet "funktionelle lidelser", til en ustyrlig glæde og omsætningsfremgang for fanatiske Liaison-psykiatere.

Læs om det livsvigtige salt og dets betydning i næste indlæg. Jeg hverken vil eller kan anbefale nogen noget bestemt i denne forbindelse. Heller ikke "selv-behandling". Ikke andet end at jeg opfordrer alle til at tænke selv..... når andre ikke gør.

Velkommen til en anden aspekt af viden om salt - de fleste af os ikke kender til.

...

[Anisa]

Andre tips:
Hold deg unna salt så langt det lar seg gjøre

Hmmmm - ikke enig i det der med salt: jeg blander himalayasalt i kaldt springvann.
De dagene jeg husker å drikke litt av slikt vann så slipper mine ødemer mer

Det har du nemlig (meget) ret i, Kærhjerte Kevlin. Det er den omvendte verden med saltskræk, som det er med kolesterol-skræk og med de hovedløse påstande om, at man skal "spise mindre end man forbrænder..." osv.

For at kunne styre det, må kroppen ikke mangle det. Den holder på vandet jo mere salt den har brug for og jo mindre salt den har til rådighed. Derudover er en saltfattigt kosthold den lige vej til svage binyrer og forvridning af den samlede "elektrolyt-administration" i kroppen, hvilken påvirker jo hver eneste af kroppens celler (som om vi ikke havde nok at slås med i forvejen). Tråden du har citerert fra hedder Det du IKKE ved om salt og binyrerne!

Vil man gerne vende udviklingen og "lære" kroppen ikke at holde på vandet, skal man netop spise salt nok. Og "nok" er lige præcis det man har "lyst til". Hverken mere eller mindre. Men har man først lært sig at leve "saltfattigt" kan det være at man ikke kan stole på sin "lyst" mere og skal simpelthen lære at synes om salt forfra igen. Siden jeg har opdaget denne bagside af fordomme-mod-salt, har jeg ikke haft en eneste overflødig dråbe vand i kroppen.

[Kevlin]

Jeg har ødemer - men det er vel mest sannsynlig myxødem og ikke bare vann.
Det er vel "same difference" tenker jeg; det som teller er at ødemene blir mindre