Velkommen til
Jeg vil gerne give mit besyv med her, for jeg har blandede erfaringer. I årevis havde jeg det held, at bare jeg fik nok medicin - den gamle Eltroxin, med samme aktivstof som Levaxin - så kunne jeg tabe mig. I de første år fik jeg for lidt af det og tabte mig kun en smule, men da jeg af andre grunde (kolesteroltal sammenholdt med stofskiftetal) fik mere medicin, tabte jeg mig 20 kilo (og slap desuden af med en håndfuld symptomer, der gjorde livet meget besværligt).

Senere, da Eltroxinen blev lavet om, kunne jeg gøre, hvad jeg ville - vægten gik bare op-op-op. Ligesådan med Euthyrox.

Så jeg tror, man kan tabe sig eller tage på med enten det ene eller det andet, og at det også i nogle tilfælde hænger sammen med dosis. I nogle tilfælde tåler folk ikke det syntetiske aktivstof, i andre tilfælde er den gal med hjælpestofferne, og i atter andre tåler man måske hverken-eller.

Jeg tror, det hænger sammen med, at folk bare er så forskellige, at den ene kan tage på med medicin, som den anden kan tabe sig hjælp af. Og så er der de ændringer, man kan opleve i kroppen, når andre hormoner ændrer sig. For eksempel får man som kvinde mere brug for stofskiftehormon, efterhånden som overgangsalderen nærmer sig - har jeg læst, men jeg husker ikke hvor Som med så meget andet på den her uendeligt lange tur, vi er kommet ud på, så tænker jeg, det et spørgsmål om at prøve sig frem. Jeg selv er endt med, med en privatkliniks hjælp, at skifte til thyroid, fordi jeg ikke kunne leve med den medicin, jeg blev tilbudt, eller dvs påtvunget, i det offentlige system - af de læger, jeg mødte dér.

Det er meget forskelligt, hvor meget eller hvilken hjælp, man kan få som patient. Det er både de enkelte lægers empati og deres vurderinger i forhold til det såkaldte 'normalområde', når de ser vores blodprøver, jeg tænker på. Det er ikke noget helt entydigt billede. Man må bare forsøge at følge med i sine tal og sine symptomer inkl. vægt.

Nielsigne