For nogle år siden havde jeg symptomer, der minder om det, du beskriver her. Det var undersiden af mine fødder, der var tæt på at være ubrugelige om morgenen, fordi de dels næsten ikke kunne bevæges /støttes på, dels var ømme og prikkende nedenunder. Efter en times tid holdt det dog op. Det forsvandt, da jeg fik medicin (Eltroxin, parallel til Levaxin). Da jeg efter et par år fik behov for en del mere medicin, kom det tilbage. På det tidspunkt var jeg ikke klar over, at også dette kan være forårsaget af problemer med stofskiftet, men det er konklusionen, når jeg ser i bakspejlet, eftersom det efter øgning af dosis holdt op igen.

Hvis det har med stofskiftet at gøre, skal du måske have mere medicin eller gøre et eller andet godt for optagelsen (fx noget med kosten, eller måske (større) tilskud af d3-vitamin?) Måske trænger du til mere b12-vitamin. Eller måske har det at gøre med binyrerne?
Håber, du finder ud af noget snart, for det er da hårdt for psyken at gå og spekulere. Jeg har en veninde, der sidste år havde mange sære og voldsomme symptomer. Det var sådan, at hendes læge mente, hun kunne have sklerose. Heldigvis var hun ikke syg som sådan men havde for lidt af både b12 og d3. I løbet af et par måneder var hun helt sig selv igen.

Når man har for lavt stofskifte, må man ligge højt i fx b12- og d3-lageret, men mange læger overser dette.

Nielsigne