Genoptræning af endokrine patienter.

[Anisa]

Enig...men skriv ut å ta med, det funker på min lege.

Så må vi bede til, at han "sladrer" om det til sine kolleger.

[I]...men der er ikke påvist noget fast mønster for reduktion af (recovery fra) de neuro-adfærdsmæssige symptomer forsøgspersonerne har udviklet under forsøget. Desuden er der ingen prospektive, objektive videnskabelige undersøgelser der kan afklare om hypothyreosens kognitive og/eller psykiatriske symptomer kan reverseres efter en vellykket behandling frem til euthyroid tilstand.

Det kan godt lyde noget "endeligt", særlig for dem, som frygter hjerneskade så meget, at de enten nægter at tænke på det, eller opgiver og resignerer. Det mener jeg ikke er nogen vægtig grund til, for ganske vist har vi ikke bedt om også dette problem, oven i alle de andre, forbundet med hypothyreose - men når det egentlig er sket og har vi ikke noget valg, andet at resignere (hvilket jo ikke er noget valg, men en selvopfyldende "dom"), der er der ikke andet for end se frem og tilstræbe at opbygge et fornyet håb om, at det ser ikke så sort ud, som det lyder: "hjerneskade af hypothyreose".

Endnu for relativ få år siden, anede ingen, herunder sagkundskaben noget om, at nervevævet kunne regenerere. Tværtimod, mente man den gang at skader på nerverne var uoprettelige. Sådan er det ikke længere. Nu ved man, at mister man en "neuron/synaps-sti" til en funktion eller færdighed, vil nye synapser vokse ud og igen skaber forbindelse til et eksisterende "funktions-center" eller, hvis det er et "funktions-center" som har taget skade - vil andet "neuron-stedet" i hjernen overtage rollen og funktionen gendannes...

...såfremt disse funktioner bliver ved og ved, og ved med at blive forsøgt anvendt,
uanset nederlag på nederlag, til at begynde med!

Når et menneske født med kun den ene hjernehalvdel (Michelle Mack) kan udvikle sig til et næsten normalt funktionsniveau, gennem rette stimulation/genoptræning, kan vi, med helt usammenlignelige "små" nerveskader sagtens genvinde vores tidligere funktionsniveau, om ikke 100% så i hvert fald tæt på. Problemet består ikke i så meget i nerveskadernes beskaffenhed, som det består mere i behandlersystemets manglende erkendelse og viljen til at etablere rette genoptræningsfaciliteter til mennesker med hormoninducerede hjerneskader. Det er politik...

.... og når man betragter visse af de politiske debatter om stort og småt politikere imellem, kan man af og til fristes af mistanken, at af alle mennesker i samfundet, er politikere dem, der trænger mest til behandling for manglende realitetssans, paranoia samt udpræget neurotiske handlingsmønstre, dagens lovgivning så rigeligt afspejler.

Hvordan overbeviser man de ukyndige politikere, der støttes ofte af lige så ukyndige medicinske autoriteter, der fortsat dvæler ved deres egen forældet skolelærdom? Måske er det ikke dem, men os selv vi skal overbevise om at der er håb. Når vi først selv tør håbe og har noget solidt at have håbet i - da er det ikke umuligt, at vi får fornyede kræfter til at tilkæmpe os den assistance, der skal til at vi kan vinde livet tilbage, hellere sent end aldrig. Man kan også gøre en hel del selv, når man kan tro på at det nytter.

En interessant bog kan hjælpe med at genoprette troen på at det hidtil forstået som "uopretteligt" er ikke nødvendigvis så uopretteligt alligevel.

The Brain That Changes Itself
Af Norman Doidge MD

[Anisa]

Fra tråden Den sociale død - hypothyreosens trofaste følgesvend:

Jeg er selv "socialt død" og har været det gennem mange herrens år. Selv efter at have kastet lægerne med deres Eltroxin på porten i 2006, fortsatte den "sociale død", fordi at blive "levende" igen kræver en målrettet, mental genoptræning, men så længe hypothyreosens hjerneskadende effekt ikke anerkendes af lægestanden, kan hypothyreose-patienter ikke genoptrænes af deres hjerneskader, og deres sociale følger. Selv når den sociale død letter "af sig selv" efter overgang til bedre behandling - bliver den aldrig helt væk igen. Ikke uden erkendelse, anerkendelse og en målrettet genoptræning, kun de færreste er i stand til at gennemføre på egen hånd.

Ingen kræver at et offer for en hjerneblødning skal genoptræne sig selv. Alle kan forstå det. Ingen vil forstå, at hjerneskader pga. langvarig hormonmangel kan være lige så omfattende, som de fleste skader forårsaget af hjerneblødninger. Og selv om hypothyreose giver ikke lammelser - kan hypothyreose låse een inde i sin egen krop, lige så effektivt som den største blodprop.

Bringer emnet frem igen til ære og nytte for alle - særlig vores læger, der stoler ubændigt på, at "når pillen er taget - forventes problemet at være ude af verden....". De læger, der underbehandler hypothyreose-patienter i årevis, og ikke forstår, at underbehandling er stort set lige så skadevoldende som ingen behandling. Fra denne kant får vi ingen hjælp, fordi ingen er så tro mod sin "barnelærdom" som læger, og ingen er sværere at "omvende" og "berøre" end læger.

Kampen om genoptræningen af endokrine patienter kunne have været en selvfølgelig opgave for patientforeninger, men sådan går det ikke. De fleste patientforeninger støttes af medicinalindustri og alle patientforeninger kryber i støvet for lægestanden, tigger om et godt ord og bevilger af deres små midler til medicinsk forskning, der kun gavner i lommerne på forskere, hvis omtanke for endokrine patienter kan ligge på et meget lille sted. Føj!

Vi må klare os selv med netsteder som vores. Gudskelov at forummet findes.

[Cirkeline]

TAK Anisa for det store arbejde du har gjort med at oversætte
Det hele er printet ud og er klar til at blive læst i weekenden.