Hej med jer begge to

Hvor er I søde, at I prøver at hjælpe mig! I skal vide at jeg er jer meget taknemmelig
Jeg kan sagtens følge jer begge to.
Jerena har det nok desværre lidt ligesom dig, at det også nogen gange er et spørgsmål om man orker at tage kampen op med lægerne. Det kræver et enormt overskud at kæmpe også hvis/når det ender med at man må vende lægen ryggen og selvmedicinere sig f.eks. med Armour. Men jeg beundrer jer der gør det, og du Nielsigne, som er stærk og beslutter at nu skal det være slut med med syntetiske stofskiftehormoner!
Pyh - hænger i med neglene og bruger energien på at holde mig på kontorstolen på jobbet og være lidt for familien herhjemme, så har nok mest mod på at prøve at ændre tingene lidt i det små. Har været meget igennem, med medicin, sygemeldinger, lægekampe, sygehus, bivirkninger, at jeg er blevet bange for at eksperimentere i større målestok.
Jeg har været stofskiftesyg siden 2006 og har bare lyst til at komme videre i livet, men bliver hele tiden mindet om, at jeg (stadig) ikke er velfungerende, og ja, altså er nødt til at gøre noget!
Jeg fandt sørme et glas Liothyronin i skabet, fra dengang jeg forsøgte mig sidst og tror jeg vil give det en chance igen. Sidst jeg prøvede tog jeg dem på tom mave, men vil nu forsøge mig med 5 mikrogram til måltidet, forhåbentligt kan det også reducere den hurtigt opståede utilpashed jeg oplevede.
Jeg vil HÅBE at jeg denne gang oplever bedre resultater. Sidst fik jeg det rigtigt influenza-agtigt
Sidst var jeg også lidt i tvivl om, om jeg skulle reducere i T4 dosis ( i mit tilfælde Euthyrox). Jeg tænker at starte op med 2 gange 5 mikrogram som du beskriver og så måske reducere T4 med 25 ugentligt?
Måske jeg så snart er "mør" i forhold til at kaste mig over Armour. Bliver fulgt på en endokrinologisk afd. og vil bare gerne have lægerne med i det, og de synes ikke der skal eksperimenteres mere. Synes vist også at jeg snart burde komme videre i livet! ;-( Er lidt bange for at importere fra udlandet. Ja er nok lidt en kylling, der ikke gør det nemmere for mig selv. Hvor ville det være rart, hvis lægerne tog opgaven på sig og vi patienter kunne "slappe af" og nøjes med at være patienter, der ikke behøvede at "forske" så meget selv

I har begge givet mig meget at tænke over, tak for jeres input.

Drister mig til at prøve Lio. igen. Glasset er fra 2008. men der står at holdbarhedsdato er udgangen af 2012, vildt langt tid de kan holde sig, håber de er gode nok stadigvæk

Er spændt på at høre om jeres erfaringer, dine dosisjusteringer Jerena og dine fremskridt Nielsigne. Kan I mærke at I har fået mere overskud til livet nu?
P.S.: Jerena hvor lavt var dit T3?
Tak igen
og hej fra mig
Gitte