Å leve med binyrebarksvikt eller binyretretthet

[Anisa]

Alt dere skriver er sikkert riktig.... Men..

Å bare ta kalium som hvilket som helst annet kosttilskudd skal man være forsiktog med. Hyperkalemi eller for mye kalium forårsaker rytmeforstyrrelser i hjertet; fordi kalium er en meget viktig faktor når det gjelder nervecellers evne til å nå aksjonspotenialer; dvs. den tilstand eller balanse det må være utenfor og inni nerveceller for at nerveimpulser skal finne sted.

Men dere damer har vel kjent på kroppens signaler en vinterdag før , men det er så fort gjort å komme for høyt! Helt sant!

Jo, det spørs jo selvsagt hva slags styrke man bruker på tablettene.. Klart at det finnes andre styrker enn kaleoridpillene jeg er kjent med i mitt hode.. Jeg skriver ut i fra egen erfaring fra sykehusavdeling, hjemmesykepleie og senter for spiseforstyrrede. Og man SKAL være forsiktig. Man klatrer fort oppover på skalaen..

Jo, det gør man såfremt man netop er alvorlig syg i forvejen (man er ikke indlagt uden at der er vægtige grunde til det). I hjemmesygepleje er det fortrinsvis ældre, der meget ofte har nedsat nyrefunktion, lige som spiseforstyrrede, hvor nedsat nyrefunktion er mere reglen end undtagelsen. Det er altid klogt at være opmærksom på det, du henviser til, Jeanette78. Men her i tråden er emnet "binyreproblemer" tillige med "hydrocortison" - begge kendetegnet af elektrolytforstyrrelser (bl.a. tab af kalium) og det er i denne sammenhæng at tilskud af kalium bør vurderes.

Jeg har sådan set "udforsket" kalium for længe siden, fordi jeg lejlighedsvis bruger det selv og har gjort det i årevis. Når det sker, at jeg en dag vågner op med ødemer, vejrtrækningsproblem (føles som om jeg ikke kan trække vejret "i bund") eller hvor min hjertefrekvens er mere følsom for det jeg oplever - da ved jeg at det er kalium som er blevet for lidt af i kroppen. 1 eller 2 depottabletter af Kaleorid à 750 mg løser altid problemet, og når jeg tænker tilbage på dagene op til dagen med "problemer", da kan jeg næsten altid se, at jeg har ikke spist ordentligt og nok og da vi med hypothyreose også er "kalium-tabere", sker det at jeg kommer i underskud. Jeg tror ikke, at jeg er et særtilfælde.

Der er ingen grund til at være panisk bange for tilskud af kalium og det er ret nemt at skelne mellem symptomer på overskud og underskud. Har man puls-stigning, hjertebank, ødemer eller (mærkbare) udsving i blodtrykket - kan dette hænge sammen med underskud af kalium. Derimod ved overskud af kalium er man udpræget træt, med langsom puls, med øresusen, metalsmag i munden osv.

For at få helseproblemer med tilskud af kalium, skal man op på over 7 gram dagligt, og først over den dose kan man få problemer med hjerte, lunger, nyrer, nervesystem og muskler. Der går ca. 9 Kaleorid depottabletter på 7 gram, og så mange piller kan man ikke overdosere med, selv ved et uheld eller sjusk...

Hvis man bruger 1-2 depottabletter som tilskud af kalium, som jeg gør af og til, er der ingen grund til særlige forholdsregler (medmindre man har nedsat nyrefunktion). Hvis man derimod synes at man har brug for en fast tilskud af kalium regelmæssigt, hver dag - da er det ekstremt usmart at gøre det uden at få kalium målt regelmæssig.

Min personlig anbefaling af kalium skal her ses udelukkende i relation til en lejlighedsvis "symptom-lindring", fordi binyre-/hypothyreose-folket samt dem som er i behandling med hydrosortison - taber kalium mere end andre. Skulle det dog vise sig, at kroppen "råber" på kalium hver dag, da er det så af sted til lægen, få sit kalium målt og komme i regulær behandling med tilskud, efter lægens anvisninger.

Jeg har selv aldrig oplevet behov for regelmæssigt tilskud af kalium, men kender (mange) andre, der gør - selv om vores præferencer ellers ligner hinandens.