Skal man le eller gråte

[Jerene]

Jeg var jo ganske så bra i noen mnd her og kom meg ut og gjorde ting, jeg kommer meg ut nå også dersom det er noe jeg liker som feks womens coffemorning her hvor vi er en hel haug damer fra hele verden som kommer sammen og skravler, det er utrolig slitsomt for meg men det eneste holdepunktet jeg har for å føle at jeg er en del av verden jeg også;-)

Jeg blir også veldig sliten av andre mennesker når jeg er lavt. Det tror jeg er ganske vanlig, flere andre her har nevnt det.

Jeg har opplevd at medisinen liksom mister virkningen etterhvert, og at jeg må opp i dose. 50µg satt som et skudd i starten, men etter et par måneder måtte jeg opp, og opp igjen. Jeg vil tro at du har noe av det samme.

Jeg kan tenke meg at det var to hovedårsaker til at jeg fikk disse "trappetrinnene". Den ene var at jeg økte aktiviteten og dermed gikk også behovet for hormoner (= høyere stoffskifte) opp, for å holde tritt med aktiviteten. Men samtidig ble kjertelens produksjon redusert fordi jeg tok medisiner. Altså ble kjertelen skrudd ned langsomt samtidig som jeg trengte mer hormon - og jeg kom i etterhvert underskudd. Mer medisin virket en stund, og så begynte det forfra. Til slutt kommer jeg vel til et platå der hvor kjertelen mer eller mindre er sjaltet ut. Da kommer det meste eller alt av hormoner fra tablettene.

Problemet er at man er nødt til å ha et høyt nivå av T4 i blodet når man går på Levaxin, høyere enn det som er normalt hvis man er frisk og ikke trenger medisin. Det høye nivået tolker hjernen som at kjertelen overproduserer, og så får kjertelen beskjed om å redusere (eller rettere sagt, den får mindre stimulans til å produsere - det ser en på at TSH synker). Det er ikke mer mystisk enn det, tror jeg, uten at jeg skal late som jeg er noen ekspert.

PS: Jeg får nok noen flere dr***dager framover, men det var da godt med i hvertfall en halv god dag. Det er lys i tunnellen.

[Anisa]

Men samtidig ble kjertelens produksjon redusert fordi jeg tok medisiner. Altså ble kjertelen skrudd ned langsomt samtidig som jeg trengte mer hormon - og jeg kom i etterhvert underskudd. Mer medisin virket en stund, og så begynte det forfra. Til slutt kommer jeg vel til et platå der hvor kjertelen mer eller mindre er sjaltet ut.

Det er faktisk en sandhed med modifikationer, Jerene I tråden Atrofi af skjoldbruskkirtlen pga. thyroid-mediciner? "skændes" jeg med en anden om netop denne påstand. Hvis du gider læse tråden, læg mærke til mine kildehenvisninger omfattende fortrinsvis cases medicineret med syntetisk thyroxin, i visse tilfælde i kombination med Liothyronin. Desuden kender jeg og kender til tilfælde hvor "døde" skjoldbruskkirtler fik nyt liv igen på Thyroid-mediciner. Bl.a. sidste UL af halsen sidste år har påvist at min rest-kirtel lever igen efter at have været stendød i ca. 20 år, og bidrager til mit gode FT4 på ca. 30 sammen med (kun) 2-2½ grain Thyroid dagligt.

Så alt håb er ikke ude, fordi man medicineres med Levaxin eller Thyroid, medmindre kirtlen ødelægges af af antistoffer (dem har jeg aldrig haft), men så er det jo en anden årsagssammenhæng end effekten af medicinering.

[Jerene]

Det er faktisk en sandhed med modifikationer, Jerene I tråden Atrofi af skjoldbruskkirtlen pga. thyroid-mediciner? "skændes" jeg med en anden om netop denne påstand. Hvis du gider læse tråden, læg mærke til mine kildehenvisninger omfattende fortrinsvis cases medicineret med syntetisk thyroxin, i visse tilfælde i kombination med Liothyronin. Desuden kender jeg og kender til tilfælde hvor "døde" skjoldbruskkirtler fik nyt liv igen på Thyroid-mediciner. Bl.a. sidste UL af halsen sidste år har påvist at min rest-kirtel lever igen efter at have været stendød i ca. 20 år, og bidrager til mit gode FT4 på ca. 30 sammen med (kun) 2-2½ grain Thyroid dagligt.

Så alt håb er ikke ude, fordi man medicineres med Levaxin eller Thyroid, medmindre kirtlen ødelægges af af antistoffer (dem har jeg aldrig haft), men så er det jo en anden årsagssammenhæng end effekten af medicinering.

Jeg får bare utdanne meg videre, skjønner jeg. Takk for linken, det skal bli interessant å se på modifikasjonene.

PS: Nå har jeg tittet litt på linken, har ikke rukket å lese alt. Men det jeg mente var altså ikke at kjertelen atrofierer/skrumper inn - bare at man etterhvert kan nå til et punkt hvor kjertelen ikke bidrar med nevneverdig hormon lenger - selv om den egentlig er i stand til å produsere mer.