Insulinresistens og stofskifte

[Hanna1981]

Hei!

Jeg har jo insulintresistens, men legen på Heggeli anbefaler ikke Metformin, uten at jeg helt har fått en tydelig begrunnelse.

Jeg klør i fingrene etter å prøve noe, for vekta bare stiger og formen synker :(

Det må vel være bedre å går på medisin og unngå å få diabetes?

[Sonja Midtlien]

Hei!

Jeg har jo insulintresistens, men legen på Heggeli anbefaler ikke Metformin, uten at jeg helt har fått en tydelig begrunnelse.

Jeg klør i fingrene etter å prøve noe, for vekta bare stiger og formen synker :(

Det må vel være bedre å går på medisin og unngå å få diabetes?

Både Metformin og Glucophage (samme virkningsstoff) er kjent for å ha plagsom diare som bivirkning, især de første ukene/månedene, så det kan kanskje være en grunn.
Selv gikk jeg på Amaryl fordi jeg ikke kunne bruke Metformin. Amaryl virker noe annerledes, og den hadde jeg ingen bivirkninger av.
Nå bruker jeg insulin fordi jeg fikk diabetes, en sprøyte om morgenen og tre om kvelden, kun langsomtvirkende insulin.

Noe du selv godt kan prøve er å legge om kostholdet til lavkarbo, hvis du ikke alt har gjort det. For det er karbohydratene som trigger blodsukkeret, og som igjen fører til at du trenger mer insulin. Og insulin er jo fettlagringshormonet, så mye karbohydrater = mer fettlagring.

Jeg la om til lavkarbo selv i høst, og fra september til desember gikk jeg ned 8 kilo, nå er det sannsynligvis enda mer. Selv det kostholdet som ernæringsekspertisen anbefaler som sunt, inneholder for mange karbohydrater for meg. Derfor har jeg kuttet ut alt brød, ris, pasta, poteter, frukt, lettprodukter unntatt lettrømme fra Q-meieriene, og det meste av grønnsaker som vokser under jorda.

Så her i huset går det i kjøtt, fisk, masse grønnsaker både i frossen versjon og friske, jeg blander meg en god grønn salat med egg hver dag, skal jeg ha en enkel middag sånn kjapt bruker jeg bare å varme noen frossengrønnsaker i mikroen, og spiser dem med lettrømme fra Q-meieriet (lettrømme fra Tine har for mye karbohydrater, da er faktisk seterrømme bedre). Jeg spiser cottage cheese, nærmest alt av hvite og gule oster av både smørbare og skjærbare, og masse egg! I stedet for brød bruker jeg helseklibrød (disse små "sponplatene"), eller Rugsprø.
Nå er ikke jeg noe glad i å steke mat, så det gjør jeg ikke. Men jeg kan gjerne spise et par hardkokte egg til frokosten, det metter lenge.

Når det gjelder drikke er jeg dessverre ikke noe flink med å drikke vann fra springen. Jeg har alltid syntes at vannet her hjemme smaker vondt, og flaskevann blir for dyrt i lengden, så jeg bruker saft av typen som ikke er tilsatt sukker (Lerum eller Nora). Den er ikke helt uten karbohydrater, men når man blander ut med halv mengde blir det ikke så verst.

En annen ting som har hjulpet meg å få jevnere blodsukker, er at jeg gikk over fra Levaxin og til Erfa Thyroid. Da ble blodsukkeret plutselig såpass jevnt at jeg lurte på om det var noe feil med blodsukkermåleren min... Langtidsblodsukkeret er fremdeles littegrann for høyt, men jeg fikk skryt av diabetessykepleieren før jul fordi det er så jevnt, noe som også er viktig.

Vet ikke om dette var til hjelp for deg, men håper du fikk noe ut av det!

[Hanna1981]

Hei og takk for råd

Om jeg får diare av Metformin bryr jeg meg ikke om. Jeg merker at det ikke er sunt å ha den overvekten jeg har nå, og må få gjort noe med det. Jeg går bare opp og opp, uten at det er logisk i forhold til det kostholdet jeg har.

Jeg har prøvd lavkarbo, men da ble binyrene mye mer slitne og jeg gikk ikke ned så mye som et gram. Jeg har også tro på å kutte ut karbohydrater, men akkurat nå¨virker det ikke som om det er rett ende å begynne i. Jeg prøver å spise så lite karbohydrater som kroppen tåler, men jeg sliter også veldig når blodsukkeret blir lavt.

F.eks er det besværlig for meg å vente 20 minutter med mat etter at jeg har tatt stoffskiftemedisinen om morgenen. Blodsukkeret mitt går da i bånn, og binyrene stresser noe veldig. Får derfor alltid en dårlig start på dagen. Lurer litt på hvor viktig det er å vente minst 20 minutter? Føler ikke at det er verdt det slik kroppen reagerer nå.

[smgj]

Dersom du bruker levaxin kan du forsøke å ta denne om kvelden i stedet (om du bruker et medikament som innelohder t3 bør du IKKE flytte medisinen til kvelden). Da slipper du ventingen om morgenen.

[Anisa]

Jeg har prøvd lavkarbo, men da ble binyrene mye mer slitne og jeg gikk ikke ned så mye som et gram. Jeg har også tro på å kutte ut karbohydrater, men akkurat nå¨virker det ikke som om det er rett ende å begynne i. Jeg prøver å spise så lite karbohydrater som kroppen tåler, men jeg sliter også veldig når blodsukkeret blir lavt.

Ved du hvad Hanna? Dine binyrer bliver IKKE mere slitne af lavkarbo. De bliver stærkere af den. Hver gang du spiser raske karbohydrater - da presses dine binyrer til at skulle tvinge mere cortisol ud i din krop. Spiser man noget sukkerholdigt - da presses binyrerne til at producere 6 GANGE mere cortisol, end sundt er - både for binyrerne og for resten af kroppen. Hoppeture mellem overskud af insulin og overskud af cortisol giver overvægt og det kan vi ikke snakke os ud af. Sådan er det og her hjælper selv ikke Metformin, da overskud af cortisol kommer på tværs.

Når du oplever faldet i blodsukkeret efter et lavkarbo-måltid - sker det når måltidet er ikke "lavkarbo-nok" eller "lavkarbo-forkert", som regel pga. for lidt protein og kostfedt i måltidet. "Lidt" lavkarbo on and off er IKKE lavkarbo, men en blanding med begrænset effekt. Hvis lavkarbo skal have chancen, må den (over)holdes i en sammenhængende periode og man må ikke spise færre kcal end 2500/dag, hvoraf mindst 1000 skal være fra (fortrinsvis mættet) kostfedt. Dette er ikke en påstand der kan diskuteres. Det er slet og ret - "forbrændings-matematik".

Jeg bemærker også, at du kredser meget rundt om din vægt. Er vægten det vigtigste for dig at få ned, eller er det hypothyreose? Gider du poste en præsentation i forummet Presentasjoner om dig selv og det som fik dig til at tilmelde dig forummet.. Det vil hjælpe dem der gerne vil hjælpe dig.

F.eks er det besværlig for meg å vente 20 minutter med mat etter at jeg har tatt stoffskiftemedisinen om morgenen. Blodsukkeret mitt går da i bånn, og binyrene stresser noe veldig.

Det er lige OMVENDT. "Stressede" binyrer giver lavt blodsukker. Ikke den anden vej rundt. Binyrerne "udfordres" altid af thyreoidea-hormoner, jo mere slitne binyrerne er i forvejen. Prøv derfor som smgj har allerede skrevet til dig: få din medicin lige før du skal sove og hold fast i forsøget i mindst en uge. Før kan man ikke forvente en objektiv resultat af skifte fra morgen- til aftenmedicinering.

(Smgj: jeg kender en del mennesker, der får deres Thyroid-mediciner om aftenen og det fungerer fremragende for dem. Det er derfor værd at teste om det også fungerer lige så godt for enkelte andre.)

[BeritM]

Hei og takk for råd

Jeg har prøvd lavkarbo, men da ble binyrene mye mer slitne og jeg gikk ikke ned så mye som et gram. Jeg har også tro på å kutte ut karbohydrater, men akkurat nå¨virker det ikke som om det er rett ende å begynne i. Jeg prøver å spise så lite karbohydrater som kroppen tåler, men jeg sliter også veldig når blodsukkeret blir lavt.

F.eks er det besværlig for meg å vente 20 minutter med mat etter at jeg har tatt stoffskiftemedisinen om morgenen. Blodsukkeret mitt går da i bånn, og binyrene stresser noe veldig. Får derfor alltid en dårlig start på dagen. Lurer litt på hvor viktig det er å vente minst 20 minutter? Føler ikke at det er verdt det slik kroppen reagerer nå.

Hei Hanna

jeg har det på nøyaktig samme måte. Å kutte karbo helt funker ikke for meg, det gjør meg verre. Så jeg er uenig med det Anisa sier. Men jeg spiser mye mer proteiner og fett enn før, og mindre karbo.

Nå prøver jeg å spise fett/protein før jeg spiser karbo slik at ikke karbo går rett i blodet. Jeg blir faktisk ikke dårlig av å spise karbohydrater. Får ikke noe dramatisk fall i blodsukker etter en stund, som noen (mange) sier de får- unntatt om jeg feks skulle spise rent sukker på tom mage. Jeg føler meg mye bedre med litt karbohydrater.

Synes det er viktig å få frem at vi alle er forskjellige og at det som funker for en, ikke nødvendigvis er det beste for en annen.

[Anisa]

BeritM

Ja, jeg ved at du har disse erfaringer og det nævner du ofte i lignende anledning som i denne tråd. Hvad hvis du ikke er et "typisk" tilfælde? Eller hvad hvis bemærkningen ikke gavner (dem som læser og som kunne blive hjulpet af ikke at opgive før "noget" har chancen/tid at begynde virke) netop af samme grund som du angiver: "vi er alle forskellige". Ja, vi er, men...

...her taler vi insulinresistens og denne kommer man sig ikke af uden at kutte hurtige karbohydrater, uanset holdninger til lavkarbo.

Synes det er viktig å få frem at vi alle er forskjellige og at det som funker for en, ikke nødvendigvis er det beste for en annen.

Her er tale om basale hormonegenskaber. Vinklen her er "insulinresistens". Lad os bevare fokus på den. Insulinresistens er insulinresistens, og blodsukkerfald er blodsukkerfald. Uanset hvem der lider af det... eller hvorfor.

Ville være interessant at høre, hvordan Hannas insulinresistens er blevet konstateret. I og med at reduktionen af karbohydrater ikke hjælper (forudsat konsekvent og uden for mange "undtagelser") - tillader jeg mig at tvivle på diagnosen. Ligesom jeg her også tvivler på diagnosen "slitne binyrer". Mild/moderat binyreinsufficiency som ikke kan påvirkes af hydrocortison (forudsat rette dosering og indtag-regime er overholdt) har jeg ikke hørt om før.

Hvordan slitne binyrer og insulinresistensen er blevet konstateret? Hvordan de har været behandlet og hvor længe? Har disse behandlingsforsøg varet længe nok? Kunne Hanna1981 overholde lægens anvisninger, eller var det for svært? Er Hanna1981 optaget af at observere sine daglige udsving/følger af behandlingen eller af analyser af hvad, hvorfor og hvornår... bare for at beskrive nogle af de indre forhindringer, der kan gøre behandlingen uvirksom. Det er ikke til at vide, da Hanna1981 ikke har postet noget om baggrunden for sine spørgsmål og derfor vil ethvert svar her i tråden være et skud i tåge dvs. behæftet med stor usikkerhed og ikke til almennytte.

Er diagnosen "insulinresistens" derimod korrekt - og ligeledes diagnosen "slitne binyrer" - er det den sidste der skal bedres, før insulinresistens kan. Her er ikke tale om personlige forskelle... Det er grundlæggende biologi/fysiologi altsammen, uanset i hvis krop de arbejder.

[BeritM]

Anisa, jeg er helt enig med deg og jeg mener ikke å forvirre utgangspunktet. Er ikke i tvil om at lavkarbo er det beste. Så man bør prøve det så langt man klarer. Om jeg hadde fått det til, ville jeg gått på det. Og jeg prøver å leve etter det så langt det lar seg gjøre. Ville imidlertid vise min forståelse til Hanna, for jeg føler meg selv så rar og mislykket når jeg ikke får til ren lavkarbo (jeg blir virkelig dårlig av det), som om man er den eneste i verden som ikke får det til, når alle lovpriser det.

[BrittaMik]

Problemet med metformin er at det ikke er en nem løsning. Der er forholdsvis mange bivirkninger ved at benytte medicinen, og derfor forstår jeg godt at nogle læger tøver med at træde til metforminen før alt andet er udlukket.

Hvis du har papir på din diagnose som er stillet på et sikkert fagligt grundlag, og du efter en snak med din læge på klinikken, ikke får mulighed for at prøve metforminen af, så bør du jo kunne gå til en anden læge. Dette anbefales kun såfremt at du virkelig ikke kommer nogen vegne med din egen læge.

Problemet med PCO blodprøven er følgende:
Insulinresistens som følge af PCO er en antagelsesdiagnose. Hvis du virkelig skal vide om dit insulin er funktionelt eller ej, skal du måles med en oral glukose belastningstest. Hvis du har PCO, så har du PCO.

Jeg selv har fået lavet PCO udgaven, men tror nu stadig at jeg har insulinresistens. Da jeg faldt i testosteronniveau efter et p-pillestop, så er den diagnose udlukket. At jeg så lige var indlagt i fredags og lægerne talte om at det nok var gynækologiske undersøgelser der skal til, det kan jeg så kun håbe når min egen læge.

Hvis du skal have stillet en diagnose på insulinresistens, så skal dit insulin niveau måles, og det er sgu ikke lige noget de gør meget i i DK.

[Anisa]

Hvis du skal have stillet en diagnose på insulinresistens, så skal dit insulin niveau måles, og det er sgu ikke lige noget de gør meget i i DK.

Oral glukosebelastning i Odense (vurdering af glukose-tolerans og insulin-sekretion).

Effekten af oral glukosebelastning på insulin- og glukosefluktuationer med særlig fokus på den rolle postprandial hyperglykæmi spiller for karfunktionen hos individer med insulinresistens (2008 Ugeskrift for Læger)

... så det er ikke fordi fænomenet ikke er kendt blandt læger i DK.