Jod-forvirring

[Anisa]

Taget op fra tråden Struma og Hashimoto. Noen erfaringer..?

Jod trenger ikke vi som har defekt kjertel og spiser thyroxin av ett eller annet slag. Den jod vi trenger er jo på plass der den skal være i medisinen. Det kjertelen jo gjør med jod er jo å plassere den der den skal være i et molekyl vi kaller thyroxin. Jod bukes ikke andre steder i kroppen.

Vi bliver nok nødt til at revidere denne opfattelse af jod, som vi udelukkende skulle få nok af med pillerne - vi som er i hormonbehandling.

Stølen skriver i sin tråd Struma og Hashimoto. Noen erfaringer..? bl.a.:

"Da ble jeg forklart følgende: Jod stimulerer funksjonen til skjoldbruskkjertelen, som igjen produserer tyroksin, som igjen trigger stoffskifteprosessen i cellene. Dette er jo i og for seg logisk.
Når jeg da får en autoimmun infeksjon i skjoldbruskkjertelen, hemmes produksjonen av tyroksin. Dette kan repareres ved å tilføre levaksin. MEN når jodnivået i kroppen synker og struma utvikles (av grunner jeg ikke har forstått enda) synker også kroppens evne til å ta i bruk dette ekstra tyroksinet, og medisinen blir da effektløs..!

Nå går jeg både på jodtilskudd OG levaksin, og ting har endret seg dramatisk. Jeg har plutselig ikke smerter i halsen lenger, jeg har fått mye mer energi enn før (dosen min må fortsatt justeres ytterligere)."

Og...

"Har hatt merkbar forbedring etter jeg begynte på jodtablettene sammen med levaksin- tredje uka nå. Første uka var veldig ustabil men energien kom tilbake, andre uka var rævva- lite energi og smerter i hals, mens nå har det tatt seg opp igjen og energien er brukbar. Selv om det varierer litt så har jeg det mye bedre nå enn før jeg begynte på jodtablettene."

Stølen har Hashimoto's i udbrud dvs. autoimmun og alligevel ordineres han tilskud af jod = f.eks. Thyronajod (her er tåden om Thyronajod) som tyske læger behandler med uanset at folk har autoimmunt og måske slet ingen kirtel tilbage... Tyske læger driver også med helt egen protokol for behandling af hypothyreose allerede ved TSH på 2 (vist nok), hvor resten af Europa venter til patienten er blevet syg nok til at udvikle TSH på 10+.

Måske er der alligevel gode grunde til ikke helt afskrive jod + søge om der findes kilder der konkluderer modsat jod-forbuddet osv. Hos Linus Pauling (Linus Pauling Institute, Oregon State University) skriver forskningsenheden bl.a. om sekundære tilstande til "jodmangel", hvor ikke mindst knudedannelse, ikke kun i skjoldbruskkirtlen, men også f.eks. de plagsomme brystknuder (fibrocystic breast condition) forekommer hos patienter med jodmangel, uanset om de ellers har en autoimmun thyreoideasygdom eller ikke.

Samme sted angiver Pauling-forskere de Tolerable Upper Intake Level (UL=mcg/day) for Iodine , der er langt højere end selv den største og sundeste skjoldbruskkirtel kan opbruge til produktion af thyreoideahormoner i en 100% rask krop:

Infants 0-12 months: Not possible to establish
Children 1-3 years: 200 mcg/day
Children 4-8 years: 300 mcg/day
Children 9-13 years: 600 mcg/day
Adolescents 14-18 years: 900 mcg/day
Adults 19 years and older: 1,100 mcg/day (1.1 mg/day)

Det er tydeligt, at der må være noget galt med dette regnestykke, hvis jod udelukkende går til produktionen af thyreoidea-hormoner. Det ville svare til jodmængden i over 9 grain Thyroid. Det er meget, men det er kendt at der findes patienter som trives på 9 Grain dagligt... Det må betyde, at vores individuelle behov for jod er lige så individuelt som behov for alt andet inkl. forskellige hormonniveauer - hvor det som den ene trives med - "tager livet" af en anden. Fiskere i den nordlige Japan får i sig så meget som et sted imellem 50.000 og 80.000 mcg jod pr dag og trives. Det svarer til hele 50-80 mg. Selv genetiske forskelle taget i betragtning er det meget.... og alligevel overlever de og trives, selv om deres jod-indtag svarer til mellem 416 og 666 grain Thyroid pr dag.

Hvad er min pointe? Min pointe er følgende: måling af jod i døgnurin burde være standard ved autoimmun thyreoideasygdom!

Hvorfor?

Fordi det ser ud til, at jodmangel sideløbende med autoimmun thyreoideasygdom hæmmer effekten af behandling og fremmer udviklingen af cyster/knuder.

Jeg har svært ved at ignorere tanken om, at tilskud af jod gavner for folk med autoimmun thyreoideasygdom og jodmangel. Lider de af jodmangel, bør de teste tilskud af jod uanset at de har Hashimoto's. Det er jo ikke cyankalium og man dør ikke af det, hvis det skulle vise sig at enkelte (individuelt) ikke tåler jod, trods ellers jodmangel. Derimod kan det hjælpe stort og betydeligt, såfremt kroppen reagerer positivt og behandlingseffekten øges (som hos Stølen).

Det er så tilpas vigtigt (fremgår ikke mindst af Støllens kommentarer), at en generel advarsel mod jod til folk med Hashimoto's er forkert og burde erstattes med information og opfordring til, at de forlanger måling af jod i døgnurin før der tages stilling til tilskud af jod eller ikke.

Risikoen med "for meget" eller "for lidt" (afhængigt af den personlige jod-status) er simpelthen for stor og det ser altså ud til, at uanset død eller levende kirtel - skal niveauet af jod i kroppen opretholdes på rette niveau for at både behandling (Levaxin/Thyroid) skal virke og for at begrænse udvikling eller ekspansion af knuder (her ikke kræft) i skjoldbruskkirtlen og måske også andre steder i kroppen (her eksempel fibrocystic breast condition).

[Kevlin]

..

Hvad er min pointe? Min pointe er følgende: måling af jod i døgnurin burde være standard ved autoimmun thyreoideasygdom!

Hvorfor?

Fordi det ser ud til, at jodmangel sideløbende med autoimmun thyreoideasygdom hæmmer effekten af behandling og fremmer udviklingen af cyster/knuder.

Jeg har svært ved at ignorere tanken om, at tilskud af jod gavner for folk med autoimmun thyreoideasygdom og jodmangel.
Lider de af jodmangel, bør de teste tilskud af jod uanset at de har Hashimoto's. Det er jo ikke cyankalium og man dør ikke af det,
hvis det skulle vise sig at enkelte (individuelt) ikke tåler jod, trods ellers jodmangel.
Derimod kan det hjælpe stort og betydeligt, såfremt kroppen reagerer positivt og behandlingseffekten øges (som hos Stølen).

Det er så tilpas vigtigt (fremgår ikke mindst af Støllens kommentarer), at en generel advarsel mod jod til folk med Hashimoto's er forkert
og burde erstattes med information og opfordring til, at de forlanger måling af jod i døgnurin før der tages stilling til tilskud af jod eller ikke.

Risikoen med "for meget" eller "for lidt" (afhængigt af den personlige jod-status) er simpelthen for stor og det ser altså ud til, at uanset død eller levende kirtel -
skal niveauet af jod i kroppen opretholdes på rette niveau for at både behandling (Levaxin/Thyroid) skal virke
og for at begrænse udvikling eller ekspansion af knuder (her ikke kræft) i skjoldbruskkirtlen og måske også andre steder i kroppen (her eksempel fibrocystic breast condition).

Jeg tror jeg skal få rekvisisjon til dette ved neste legebesøk - syns faktisk jeg burde vært et mye bedre sted nå -
men; jeg tror ikke det er thyroid sin "skyld" at jeg ikke har hatt bedre progresjon...
det er en missing link eller to og jeg må prøve og få legen til og hjelpe meg og finne den(dem)

[smgj]

Hvad er min pointe? Min pointe er følgende: måling af jod i døgnurin burde være standard ved autoimmun thyreoideasygdom!

Jeg skulle ønske det sto

Hvad er min pointe? Min pointe er følgende: måling af jod i døgnurin burde være standard ved all thyreoideasygdom, også autoimmun!

Jeg skjønner at tråden først og fremst retter seg mot den redselen man har hatt (og fremdeles i aller høyeste grad har) mot jodbruk ved autoimmun sykdom, men vi ser gang på gang på gang folk her med diffuse symptomer og "verdier i grenseland" som ikke ser ut til å ha en autoimmun sykdom. Disse sendes bort av legene UTEN at jod (og selen) blir sjekket. Det virker som at legene ikke forstår at jodmangel KAN være årsak til stoffskiftesymptomer også her i Skandinavia. Vi bor riktignok langs kysten, men hvor mye kystfisk spiser vi...?

Jeg har overhodet ikke noe vitenskapelig som støtter det jeg skal fundere høyt om nå, men:
Hva om et lavt nivå av stoffskiftehormoner i kombinasjon med lav ths er "normalen" når det ikke er nok jod i kroppen? Hva om tsh kun øker når det finnes jod til stedet for da å øke jod-opptaket? Hva om kroppen ikke produserer særlig med tsh med mindre det finnes jod å hente i blodet? Jeg har fundert på dette siden Brownstein "advarer" mot at det er vanlig med en symptomfri økning i tsh etter man begynner å tilføre jod....

[Nielsigne]

Jeg har overhodet ikke noe vitenskapelig som støtter det jeg skal fundere høyt om nå, men:
Hva om et lavt nivå av stoffskiftehormoner i kombinasjon med lav ths er "normalen" når det ikke er nok jod i kroppen? Hva om tsh kun øker når det finnes jod til stedet for da å øke jod-opptaket? Hva om kroppen ikke produserer særlig med tsh med mindre det finnes jod å hente i blodet? Jeg har fundert på dette siden Brownstein "advarer" mot at det er vanlig med en symptomfri økning i tsh etter man begynner å tilføre jod....

Interessant at tænke over