Indhold

Opsamling


Danmark indtager i international sammenhæng en bundplacering, hvad angår brobygning i sundhedsarbejde. En række gode initiativer er i gang, men den gensidige forståelse og accept mangler i mange henseender stadig, og de gode initiativer møder ofte misforstået modstand og unødige komplikationer.
Med et indgående kendskab til såvel den etablerede som den alternative behandlerverden gør bogens læger og øvrige bidragydere opmærksom på en række barrierer, der fortsat står i vejen for et velfungerende samarbejde i sundhedens tjeneste. Her kommer en opsummering af nogle af pointerne:

  • Begrebet "alternativ behandling" dækker over en meget stor og uensartet gruppe afbehandlingstilgange. Ikke al såkaldt alternativ behandling er holistisk eller individuel eller indskriver sig under et alternativt paradigme. Den eneste fællesnævner for den alternative behandling er, at den ikke er accepteret i det etablerede sundhedssystem. I samme øjeblik en behandlingstilgang bliver accepteret, er den ikke længere alternativ. Dette gælder i Danmark primært for kiropraktik, hvorimod en række af de behandlingstilgange, der herhjemme anses for alternative, i andre europæiske lande bruges i store dele af det offentlige sundhedsvæsen.

    Der er således tale om en glidende overgang mellem det etablerede og det alternative. Den eksisterende tendens til at fastholde den alternative behandling som en stor gruppe af fremmede sundhedsfilosofier er misvisende og bidrager til at vedligeholde kløften mellem de to områder.
    ---
  • En række af de alternative behandlingsprincipper kan ikke forklares inden for det traditionelle medicinske paradigme. Der er derfor heller ingen konstruktivitet eller logik i at afvise de pågældende behandlingspricipper med argumenter, der bunder i dette paradigme. Homoøpati bliver f.eks. ofte afvist i det etablerede system ud fra påstanden om, at det umuligt kan have en virkning, da der ikke er noget aktivt stof i den homøopatiske medicin. En forståelse af den homøopatiske behandling, og mange andre alternative behandlingsformer, kræver dog en åbenhed overfor, at verden indeholder andre sandheder end dem, man på nuværende tidspunkt kan kan se, måle og veje. Denne åbenhed er ifølge bogens forfattere svær at finde inden for det etablerede system. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at energi-begrebet, der danner grundlag for mange alternative behandlingsformer, på den ene side overskrider det traditionelle, medicinske paradigme, og på den anden side indgår som et naturligt element i dagligdags sprogbrug.
    ---
  • Enkelte alternative behandlingsprincipper, der ikke umiddelbart kan forklares naturvidenskabeligt, er på trods af dette ved at blive accepteret inden for det etablerede system. Dette gælder akupunktur og til dels zoneterapi. Det er dog væsenligt at bemærke, at man i lægeverdenen sjældent anerkender de oprindelige filosofier bag disse alternative behandlingsprincipper (meridianbaner, yin/yang-energier, fodzoner m.m.), men anskuer virkningen ud fra egne filosofier. Udviklingen er positiv på den måde, at en praktisk brobygning finder sted. Det kan dog ses som problematisk, at der ikke er tale om nogen teoretisk accept.
    ---
  • En række af de alternative behandlingsprincipper kan godt forklares inden for det traditionelle medicinske paradigme. Alligevel møder disse - f.eks. plantemedicin - ofte modstand. Bogens forfattere peger på, at økonomiske interesser skal ses som en del af forklaringen på denne modstand. Bl.a. kan man ikke patentere naturprodukter på samme måde som kemisk medicin, og det er økonomisk langt mindre attraktivt at forske i naturprodukter / -medicin.
    ---
  • Bogens forfattere lægger vægt på, at medicinstudiet udgør en meget væsentlig del af de kommende lægers teoretiske og filosofiske grundlag. Trods anbefalinger fra ministeriel side indgår alternativ behandling fortsat på ingen måde som en del af medicin studiet i Danmark, og mange nyuddannede læger har enten ingen eller meget begrænset viden om alternativ behandling. Danmark er på dette punkt bagud i forhold til en lang række europæiske lande. Derudover opleves det som bremsende for en medicinsk karriere at have beskæftiget sig med alternativ behandling. Der lægges vægt på, at undervisning om alternativ behandling bør prioriteres frem for undervisning i alternativ behandling.
    ---
  • Medierne spiller en ikke uvæsentlig rolle i forhold til det billede, befolkningen - såvel som politikere og fagfolk - har og får af alternativ behandling. Det er som oftest skandale¬ eller mirakelhistorierne, med den bedste underholdningsværdi, der får sendetid og spalteplads. Samtidig er der i medierne en tendens til at forenkle forskningsresultater, hvilket alt i alt ofte giver et simplificeret og forvrænget billede af den alternative behandling.
    ---
  • En række af de alternative behandlingsformer egner sig ikke til den form for dokumentation, der kræves inden for det etablerede sundhedssystem. Mange alternative behandlingsprincipper er individuelle (ikke-standardiserede), komplekse, strækker sig over længere perioder, inddrager psykologiske faktorer m.m. Der er bl.a. en række praktiske problemer i forhold til at holde personer i strengt systematiske behandlingsforsøg gennem perioder af den længde, der ofte anbefales af den alternative behandler. Bogens forfattere pointerer, at der inden for det etablerede system ofte er manglende accept og forståelse for, at mange alternative behandlingsprincipper således har svært ved at leve op til kravene for såkaldt RKF (randomiserede kliniske forsøg) uden dermed at være virkningsløse eller uinteressante. Ydermere er det kun en begrænset del af ydelserne inden for det etablerede system, der lever op til egne krav om videnskabelig dokumentation.
    ---
  • Det er kendetegnende for meget alternativ behandling, at der er bedre tid og overskud til fordybelse og dialog mellem behandler og patient. Det er en vigtig del af mange alternative behandlingstilgange, men der eksisterer samtidig en tendens til, at man inden for det etablerede system lader dette aspekt udgøre hele forklaringen på behandlingens effekt; at det udelukkende er de psykologiske faktorer, der gør, at patienten oplever en bedring. Bogens forfattere peger på, at der ikke foregår megen brobygning, hvis en evt. anerkendelse af en alternativ behandlings virkning udelukkende forklares ud fra placebo.
    ---
  • Der kan og skal forskes i alternativ behandling, blot ikke nødvendigvis på den etablerede medicins præmisser. Der skal udvikles nye forskningsdesign, hvilket koster penge. Manglende økonomiske midler er en væsentlig bremseklods for, at den etablerede og den alternative behandling kan kommunikere forskningsmæssigt, og for at et systematisk samarbejde kan opstå.
    ---
  • Der hersker inden for begge behandlingssystemer en tendens til at have patent på sandheden. Latterliggørelse og arrogance skaber ingen brobygning, og bogens forfattere lægger vægt på, at meget samarbejde vil være påbegyndt det øjeblik, danske sundhedsarbejdere får en mere åben og ydmyg tilgang til andres såvel som egen tilgang.


Dette er en række af de barrierer, bogens forfattere nævner l forbindelse med brobygning i det danske sundhedsvæsen. Fremtidige brobygningsinitiativer kan måske finde inspiration i nogle af disse beskrivelser.

Alle lægerne i denne bog er intrapersonelle brobyggere - de bygger i kraft af deres uddannelsesmæssige baggrund personligt bro mellem det konventionelt lægelige og det mere eller mindre alternative (om de tre brobygnings-niveauer, jf. Eva Lydeking-Olsens kapitel). Nogle indgår også i interpersonelle samarbejder, hvor forskellige synsvinkler på sundhed og sygdom mødes i større eller mindre grupper. Den egentlige system-brobygning, som vi kender fra bl.a. de østlige sundhedsvæsener, er stadig ikke-eksisterende i Danmark.

Det kommer klart til udtryk i bogen, at en række praktiske forhold skal ændres, og divergerende behandlingsfilosofier mødes, før et fuldbyrdet samarbejde kan opstå. En meget betydningsfuld begyndelse er den brobygning, der foregår hos den enkelte sundhedsarbejder og i mindre grupper. Lægerne i denne bog er strålende eksempler på sådanne former for brobygning, og udviklingen går lykkeligvis den vej, at flere og flere fra det etablerede sundhedsvæsen udviser åbenhed, nysgerrighed og interesse over for behandlingstilgange, der overskrider det strengt medicinsk-videnskabelige. Denne åbenhed bidrager værdifuldt til samarbejdet. Lad os håbe, at et fuldbyrdet samarbejde mellem den etablerede og den alternative behandling bliver en realitet inden for en overskuelig fremtid. Samarbejdet er i gang, og alle kan bidrage til en positiv udvikling - i sidste ende er det forbrugerne, patienterne, der bestemmer, hvordan de vil behandles.



Lægekunst i det 21. århundrede - danske læger om alternativ behandling
Sprog: dansk
Sideantal: 313
Indbinding: Hæftet
Forlag: Hovedland
Udgivet: 13-06-2003
Udgave: 1
Udgave/oplag: 1. udgave, 1. oplag
Originalsprog: Dansk
ISBN-10: 8777396707
ISBN-13: 9788777396700