Sitat Opprinnelig skrevet av Driftssjefen Vis post
Hvordan udvikles hypothyreose beskriver heilpraktikeren Arvin Larsen på denne måde:

"Hvis mennesket undertrykker sine egne reaktioner eller undlader at reagere på sine lyster og behov, vil dette også resultere i en understimulering af skjoldbruskkirtelens produktion af hormoner. Herved opstår der et for lavt stofskifte resulterende i nedsat varmeproduktion, øget følsomhed over for kulde, bleg, tør, skællende og fortykket hud, grove ansigtstræk, dyb eller hæs stemme, håraffald, langsom puls, langsom tankegang, dårlig hukommelse, forstoppelse i tarmsystemet, udsættende menstruationer mm."
Tænker bare... stakkels hans/deres patienter. En af dem er måske en person, der beskriver sin holdning til sin sygdom på følgende måde:

"Men jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har lavt stofskifte p.g.a. noget psykisk. Vi er rigtigt mange, der har haft en belastet barndom, der har drænet vores energisystem i en tidlig alder, hvad vi for alvor mærker konsekvensen af, når vi bliver lidt ældre. Jeg skal lige sige, at terapi for at hele en hård barndom IKKE er en let løsning.

Præcist den samme manglende vilje til at tænke nye tanker har jeg oplevet omkring den Hortons Hovedpine, jeg led af i 33 år. Lægerne siger, at den er uhelbredelig. Heldigvis troede jeg mere på mig selv end på dem, så jeg blev kureret for den med terapi, fordi den også var psykosomatisk. Og jeg er ikke den eneste, der har opnået bedring eller helbredelse på den måde - men ligesom her benægter de fleste Hortonspatienter, at det kan være psykisk.

I mener, at jeg vælger den letteste løsning. Jeg mener, at det er Jer der gør det, når I ikke vil forholde Jer til psykens indvirkning på kroppen og kun forholder Jer til det fysiske. Men sådan er vi jo så forskellige. Det er jo i den sidste ende kun Jer selv I snyder, når I kategorisk fravælger en mulighed for bedring eller helbredelse, fordi den ligger uden for den almindelige måde at se tingene på.

Min intention med at skrive om mine oplevelser er, at der måske er én eller to, der læser det og tænker, at det måske kunne være en ny mulighed for at få det bedre, hvis medicinen begynder at give for store bivirkninger eller ikke hjælper tilstrækkeligt længere. Det var tilfældet for mig med min medicin mod Hortons Hovedpine og årsagen til, at jeg søgte terapi. Det virkede over al forventning og dermed fik jeg så taget hul på at få bearbejdet mine traumer - der også er årsagen til mit lave stofskifte. Krop og sind hænger mere sammen end de fleste er bevidste om.

Held og lykke til Jer alle. Jeg håber naturligvis, at I får det bedre - ligesom jeg selv har fået det."


Jeg lægger ikke linket til det oprindelige indlæg på et dansk site.... Ingen grund til at markedsføre endnu en skrøne om hvad hypothyreose er og hvad den kommer af....