5 grain. Trenger litt hjelp i forhold til å neddosere.

[Anisa]

I tillegg hadde jeg tatt kortisolprøver og de viste høyt nivå - sannsynligvis på grunn av smøringen - ved kontrollmåling senere var prøvene normale. Hvis det er noe som er normalt i vår verden :-).

Lisa... hvis det var kortisolprøver i blod, betyder det intet i forhold til at afspejle binyrernes virkelige tilstand og de "reelle" cortisolniveauer der skal til før din krop trives og medicinen virker.

Det er ikke hvor meget viser en blodprøve det kommer an på. Her kan påvises de smukkeste cortisol-tal uden at de har tilsvarende betydning for din tilstand, helbred eller hormonbalance i det hele taget. Før kroppen har nytte af cortisol - skal den højeste rate udsondres tidligt om morgenen og efterfølgende cortisoldannelse skal falde jævnt over dagen, for at blive laveste omkring midnat og ca. 2 timer frem.

Det kan ingen blodprøve påvise. Den kan kun påvise cortisolniveauet på tidspunktet for blodprøvetagning. Intet andet og da kan du sagtens have de flotteste cortisol-tal samtidigt med at have det ad hel..de til, hvis dit cortisol ikke falder over dagen som den skal, og er ikke lavt nok til natten. Det kan man kun påvise ved spytprøverne udtaget hjemme, 4 gange den dag.

Det er dette "usunde" og for høje niveaut af cortisol binyrestøtten hindrer. At ophøre med at smøre eller indtage hydrocortison tabletter i utide og fordi blodprøven "siger" forhøjet, er det modsatte af hvad der brug for og det vil gå galt, hvilket det jo også gjorde iflg. din beskrivelse.

Så længe man ikke udvikler "måneansigt", en stor mavebælte af kropsfedt og udtalt "tyrenakke" - har man ikke forhøjet cortisol i en grad, der kræver enten behandling eller ophør med binyrestøtte for den sags skyld....

Jeg sluttet å smøre meg da prøvene var høye og med redusert dosering av ERFA var jeg helt på felgen i april. Etter det har jeg økt ERFA dosen samt at jeg begynte å smøre meg igjen. Syntes egentlig at formen var relativt fin før jeg begynte å trene...

Det var ikke særlig smart.... Du var nok i gang med at blive bedre, men det blev afbrudt af en belastning kroppen var langt fra stabiliseret nok til at kunne håndtere. Det er en fejl mange begår når de har "smagt" velbefindende igen.

Forestil dig, at kroppens reaktion på belastningen ved træning svarer til at du er blevet meget syg af lungebetændelse med feber, smerter, vejtrækningsbesvær osv. Dette vil presse binyrerne til en enorm kraftanstrengelse i forsøg på at assistere kroppens andre hormonkirtler i at bekæmpe infektionen. Er binyrerne (fortsat) ikke stabiliseret (helbredt for underfunktionen), vil det faktisk beskadige dem yderligere og - for hver gang man byder sine ikke-raske binyrer en "overraskelse" som den du beskrev - vil chancen for fuld recovery blive mindre og mindre.

Kunsten er, at modstå fristelsen (og håbet) til at "være rask" før man er det, eller næsten. Blot fordi man har det strålende (særlig i sammenligning med hvordan man havde det før) betyder det langt fra, at man tåler det samme (belastningerne) i samme grad man husker fra før man er blevet syg. Det er en ålelang proces og det er kroppen (binyrerne) der deler kortene ud. Ikke viljestyrke eller en stærk personlighed.

Det er en kendsgerning at det er de viljestærke, og dem med en "stærk" personlighed, der bliver raske langsomst fordi de tror, at blot de holder ud vil det lykkes dem at opnå hvad de ønsker. Wrong! Viljen, karakter, personlighed rækker ikke langt hvis man ikke anerkender og accepterer kroppens egne vilkår. Lige som man ikke kan (ved beslutsomhed, udholdenhed og viljestyrke) standse en fødsel der er gået i gang - lige så lidt kan man forhindre binyrerne i at gå i stykker, når man overbelaster dem, før de er stærke nok til at kunne tåle det....