Lidt hjælp til lavcarbo-kosten

[Anisa]

Jeg mener at det er ca 1000-1200 kcal om dagen. Men efter at have læst diverse indlæg kan jeg forstå at jeg ødelægger (eller har ødelagt) mit naturlige stofskifte ved at leve af så få kalorier.
Jeg har brug for jeres vejledning - vil gerne gøre det rette og det rigtige en gang for alle - og jeg har nok brug for at blive taget i hånden og vist vejen til at starte med Sorry men det er et stort skridt for mig og trænger til at få justeret mit syn på krop, mad, liv, helse og nydelse

Hej Cirkeline I underforummet Lavkarbo, øverst i "Vigtig" tråden finder du en hel del links til div. "lavkarbo-kilder".

Men ellers kan jeg gerne citere mig selv, fra de svar jeg har postet til Belle i tråden Blir ikke tatt seriøst..., hvor jeg netop reagerer på oplysninger om en lavkalorie- og fedtfattig kost på ca. 1000 kcal/dag:

Du skrev tidligere, at du spiser max. 1000 kcal/dag. Hvordan man end vender det og drejer - er der ikke plads (i denne norm) til tilstrækkeligt med fedtstoffer fordi i så fald skulle du spise omtrent 750 kcal i rent fedt (ved normal næringstilførsel for voksne kvinder på 2200-2500 kcal), for at dække kroppens behov for kostfedt's rolle i dannelsen af hormoner + de stoffer, der er u-undværlige i fornyelsen af hud, hår, negle osv. Da du lever kalorie- og fedtfattigt - har din krop underskud af remedier til at restituere sig selv og dette er (tror jeg), hvad du ser i spejlet og på hårbørsten.

Derudover er proteiner (aminosyrer) u-undværlige i samme process + i hormondannelsen. Proteiner fra forskellige kilder (samme proteinkilde hver dag skader mere end den gavner) bør udgøre ca. 40 vægtprocent i hvert af de 3 daglige basale måltider. Da protein er ikke ligefrem "kaloriefattigt", ser heller ikke det ud til, at der er plads nok til nok af proteiner i næringsindtag på 1000 kcal/dag, da protein-andelen i den daglige kost burde svare til mindst 1000 kcal - dvs. det som i dag udgør hele dit energiindtag pr dag, alt inkl.

***

Så veldig mye fedtstof og protein kan der ikke være "plads" til i ca. 1000 kcal/dag og heller ikke i lidt mere end det. Kilderne til både protein og fedtstoffer skal være forskellige for at dække behovet for alle nødvendige fedtsyrer og alle nødvendige aminosyrer, særlig for os med lavt stofskifte.

Det basale, biologiske energibehov bør dækkes fra flere næringsstofskilder i rækkefølgen: proteiner, fedtstoffer, kulhydrater og bør udgøre som minimum, ved almindelig aktivitet (div. træning ikke medregnet) omtrent 150 kJ/kg pr. døgn. 1 kJ = 0,239 kcal giver et biologisk behov på 2151 kcal/døgn ved 60 kg normal kropsvægt/kropsbygning/højde. Ved overvægt passer kroppens energibehov til den "ideelle" kropsvægt/BMI i forhold til højden.

Alt som udgør minus-differencen mellem det basale energibehov og den faktiske dækning af energibehov, skaffer kroppen sig ved at tære på kroppens egne væv, og dermed (såfremt den pågældende person ikke er overvægtig) opbygges div. mangeltilstande.

Derudover reagerer kroppen på energiunderskud/underernæring ved at skrue ned på stofskiftet ved at danne den passive erstatning for det aktive T3 > rT3 Reverse Triiodothyronine (af selvproduceret og/eller af "tablet-T4"), hvorved stofskiftet sænkes yderligere. Det er kroppens reaktion på underernæring/energiunderskud og hensigten er biologisk overlevelse = at beskytte sig mod selvtæring. Jo længere består tilstanden, jo mere irreversibel bliver den. I Skandinavien rekvirerer lægerne (af egen drift) rT3-prøven kun når de mener, at der foreligger mistanke om sygdom opstået som følge af spiseforstyrrelse.

***

Det korte af det lange er, at jo flere "hurtige" kulhydrater man spiser, jo større risiko bliver for at udvikle insulinresistens. Uanset om man er i behandling med stofskiftemedicin eller ikke. Omvendt: jo færre "hurtige" kulhydrater man spiser - jo bedre insulinbalance man opnår = bedre helse og bedre - genopretning af kroppens egen, sunde vægtkontrol.

Fedtstoffer og proteiner i kosten er næsten insulin-neutrale og ved at øge andelen af proteiner og animalske fedtstoffer (smør, fløde) og vegetabilsk kokosolie i kosten - vil disse reducere insulinreaktionen på måltiderne = reduceret risiko for udvikling af insulinresistens + bedre vægtkontrol på længere sigt. For de fleste virker det fort, for dem der i flere år har levet af fedt-, proteinfattig og lavkaloriekost før de har omlagt kosten til mere "normal" igen - tager det længere tid, men det kommer og sker for enhver, der konsekvent erstatter "hurtige" kulhydrater med "langsomme".

Man behøver altså ikke lade sig falde fra den en grøft til den modsatte... Det er ikke nødvendigt at veje alle sine proteiner eller fedtstoffer på en guldvægt... Det er rigeligt at nogenlunde overholde proportioner i andelen af proteiner, fedtstoffer og (træge) kulhydrater i et og samme måltid + over en hel dag. F.eks. ta` 3 skiver pålæg, eller 3 skiver ost på et tyndt stykke brød - i stedet for en skive. Eller erstat "mel-sauce" med lidt smør på grøntsagerne.

Det er "coctail": kulhydrater+alt andet" som sætter sig på sidebenene og det er derfor at man kæmper en (tabt) kamp mod kiloerne, selv på lavkaloriediæten, dvs. man tåler slet ikke små afvigelser og lige så snart man træder ved siden af og indtager bare små 50 kcal mere end "hunger" - sætter de sig omgående på sidebenene. Simpelthen fordi kroppen forsøger at gemme energi, hvor energi netop mangler. På et eller andet tidspunkt betaler man prisen: f-u-c-k-e-d-u-p hormoner, der efterfølgende i fælleskabet gør deres allerbedste for at "spare" så meget energi som muligt og gemme den til fortsættelsen af de "dårlige tider" - kroppen nu har "lært" er konstante.

Noget andet, fuldstændig "skørt" (læs: uvant) er den rækkefølgen man spiser sin mad på tallerkenen: prøv at spise hver en ingrediens for sig: protein først, grøntsager næst og så se om du overhovedet kan få de sidste kartofler, eller andet kulhydrat-tilbehør ned til sidst. Det er ikke så dumt som det lyder...

Sidst men ikke mindst: kokosolie omsættes allerede inden den når til galdeblæren dvs. den omsættes til energi straks du spiser den (fantastisk godt for folk hvis galdeblære er fjernet). Det betyder, at uanset om du spiser 2000 kcal i ren kokosolie på en gang - ender den ikke i fedtdepoterne. Man kan simpelthen ikke tage på af kokosolie. Det er godt, men man bør ikke lade kokosolien fortrænge helt andre mættede fedtstoffer fra sin kost, da man dermed ville gå glip af vigtige fedtsyrer, som kun findes i smør, fløde eller (en gang imellem) i et par flæskesvær.

Fiskeolier (fra fede fisk) og vegetabilske olier er ok, men for at kroppens celler kan danne tætte cellemembraner skal der fedtsyrer fra mættet fedt til.

Krydser fingre.