Sitat Opprinnelig skrevet av Libber Vis post
Tjaaa... Jeg ved ikke hvilke værdier der er bedst for mig. Om min TSH ligger på 2 eller 8 mærker jeg intet til det, så jeg er tilfreds med at jeg holder mig inden for de værdier der står i vejledningen. Men kan huske min læge har sagt, at TSH gerne skal være under 2 i forbindelse med graviditet.
Men jeg kan se her i forummet, at det er meget individuelt hvad ens værdier skal ligge på for at have det godt. -og at ikke alle læger er enige om det, men man må vel lytte til sin krop.
Hej Libber. Hvor på forummet kan du se, at det er i orden at have anti-TPO på 4998 og at det skulle foregå samtidigt med at man er medicinsk velreguleret? Intet kan være mere forkert, og at forsøge at sætte et barn i verden ved hjælp af megadoser af prednisolon tyder på, mildest talt - en lægelig inkompetence. Det er ikke steroider der skal hæmme antistofferne mod skjoldbruskkirtlen. Det er den rette medicinering (præparat/dosering), der skal undertrykke den autoimmune reaktion, fordi det er den eneste risikofri for barnet måde at gennemføre en graviditet på.

Du kan ikke være velreguleret, når dit anti-TPO ligger på 4998. Dine papir-tal er velreguleret, men ikke din hypothyreose som følge af kirtelbetændelse/Hashimoto's. Er man velreguleret med medicin - falder ens anti-TPO så langt ned, at det er muligt at blive gravid og føde et barn, der har chance at udvikle sig sundt. At fremtvinge en graviditet på steroider kan ikke undgå at indbygge adskillige risci i barnets fremtid.

Hvis du insisterer på hellere at sætte dit lid til tørre tal, end til erkendelsen af at du er syg og pt for syg til at risikere en graviditet (læs: barnets bedste) - risikerer du at forblive syg og i givet fald, få et barn med reducerede udsigter til en sund udvikling. Du bliver nødt til at forlade tilliden til tal-på-papiret og lære om sygdommen, så du er i stand til at vurdere både din egen behandling og dine chancer. Et godt sted at begynde er rexxy69s informative og venlige svar til dig i din tråd Anti-TPO, det samme som Hashimoto???

Du tror muligvis, at du ikke orker andet end at overlade kontrollen og ansvaret til dine læger. Men det bliver altså ikke dine læger, der skal håndtere konsekvenserne af en mangelfuld behandling og evt. derpå følgende graviditet samt - dine ressourcer som nybagt mor for din nyfødte. Det bliver din opgave (ikke lægernes) og jeg kan love for, at senere bliver det meget mere slidtsomt end at mande sig op til at komme på forkant nu. anti-TPO på henholdsvis 8699 og 4998 er altså ikke til at spøge med. Held og lykke. You gonna need it.