Ja, hvor tit har man ikke stået og gloet på indlægssedlen og tænkt over ordene # behandlet binyrebarkinsufficiens
# ubehandlet hypofyseinsufficiens

... og undret sig over, hvordan man egentlig kan VIDE, om man har nogen af disse. Og ikke mindst, hvordan lægen kan vide det, når man ikke er undersøgt for nogen af delene.

Så er det, man stoler på lægen - og muligvis kommer galt afsted. Det er simpelthen en skandale.

Og ja, der er jo væsentlige økonomiske interesser på spil.

At lægerne så heller ikke interesserer sig for binyretræthed men kun - og så absolut kun hvis hårdt presset - for insufficiens hænger vel sammen med, hvor godt dokumenteret det er ud fra helt bestemte standarder?

Det er under alle omstændigheder mangel på ambitioner og nysgerrighed. For som du skriver, Anisa, så bliver en læge aldrig færdiguddannet.
Tilmed er læger jo et ret deprimeret folkefærd og endda med overhyppighed af selvmord. Jeg tror, de kunne gøre både patienterne og sig selv en tjeneste ved at droppe de moderne coaches, der vil ha' alle til at distancere sig fra det personlige ved deres arbejde og så gå den modsatte vej - til faglig ambition og gammeldags nysgerrighed. Samt ikke mindst omsorg - hvilket kræver at man tør engagere sig i patienten. Deres arbejdsmiljø er kun e tgode for industrien, som det er nu, mener jeg.

Den amerikanske læge og klovn Patch Adams siger ligefrem, at en læge må vove at blive ven med patienten. Og man passer da på sine venner ...