Ved væksthormonmangel og selv om man ellers kun er lidt eller moderat overvægtig, sætter kropsfedtet sig på kroppen på en bestemt måde - fedt på ryggen inkl. 1-2-3 fedtfoldere under skulderbladene, man ellers kun er vant til at se hos svært overvægtige. Mænd udvikler bryst-lignende foldere på forsiden af torsoen og fedtfoldere på ryggen. Kvinder får en stor og fyldig hængebarm, selv om de ellers ikke er barmfagre af naturen. Maven blive "vommet" og er nærmest umulig at stramme til med bælter eller andet "korset-værk", selv om det kan man godt med "almindelig" overvægt.

Arme, lår/ben og balder kan sagtens blive større som følge af væksthormonmangel-induceret vægtøgning, MEN der er fedtfordelingen almindelig og fedtdepotet langt mindre (tyndere) end foran og bag på torsoen.

Er man lidt eller moderat overvægtig og alligevel danner man en antydning af et "fedt-forklæde", der (mere eller mindre) hænger ned over lysken og tydeligt aftegnes langs hofterne - er også det et resultat af fordelingen af kropsfedt, der styres af underskud af væksthormonet.

Væksthormonmangel-induceret (over)vægt er nærmest umulig at komme af med, medmindre man kommer i behandling for væksthormonmangel, enten med direkte tilskud af hormonet, eller udredning af årsagerne til, at leveren ikke danner nok af de aktive vækststimulerende stoffer IgF (IgF1), eller evt. andre årsager hjemmehørende i hypothalamus og/eller hypofysen.




Væksthormon i overkanten kan forresten også være medvirkende til et lavt T4, højt T3 og lavt TSH idet væksthormonet påvirker (forøger) omdannelse af T4 til T3. Dette kan medføre en reduktion i serum T4 - og en stigning i serum T3-koncentrationen. Stigende serum T3-koncentration = en reduktion af TSH. Måske nyttigt at vide for dem, der lider under både et lavt T4 og et "uforståelig" lavt TSH.