Jeg er ikke bange for at tage thyroid.

[Nielsigne]

Jamen, jeg er da glad for, at du håber, det her vil lykkes for mig, Anisa. Men jeg vil da lige nævne for dig, at udtryk som

Hvad ved du om, hvor meget Thyroid er korrekt for dig? Krystalkuglen? Terningerne? Kaffegrums?

ikke er nogle, der egner sig til at løfte nogens humør eller for den sags skyld virker særligt saglige i en diskussion med en, man ikke kender.

Sagen er helt enkelt den, at jeg let bliver afskrækket af tal - generelt. Når der dukker noget som helst op med tal i, er jeg som regel den, der er smuttet. Det kan jeg så ikke her, da jeg skal finde en cirka-dose, som jeg kan starte med, ikke sandt.

Denne diskussion begyndte egentlig bare med, at jeg spurgte til begrebet grains. Fordi jeg synes, det er svært at sætte mg og grains og hvad det hedder i relation til hinanden. Pjevs' tal gav for mig meget god mening, når jeg holdt dem op imod kommentarer fra dig og n'Finn. Jeg havde det sådan set fint med omsider at fatte systemet.

Men efter dette vil jeg så ikke skrive mere om dette spørgsmål; jeg kan ikke forestille mig, at det er interessant for nogen at læse en diskussion, hvor man end ikke er enige om, hvad man diskuterer.

Jeg ser, at dette har fået sin egen tråd. Men jeg har så ikke tænkt mig at levere til den, da jeg åbenbart ikke kan udtrykke det, jeg tænker klart nok i denne forbindelse.

HVIS jeg så, når jeg går i gang med thyroid, faktisk bliver bange for at tage thyroid, vil jeg starte en ny tråd, så titel og faktisk indhold kommer til at passe sammen. Hvis jeg bliver bange for thyroid, skal tråden så hedde 'Jeg er bange for at tage thyroid'.

For hvis jeg var bange, ville jeg da skrive det.

Jeg havde besluttet mig for, at der skulle til at ske noget drastisk - såsom thyroidbehandling - INDEN jeg lavede en profil herinde. Mine bekymringer vedr. forsyningssikkerhed m.m. har jeg jo fået rigtigt fine svar på. De gjorde godt, jeg blev glad for dem, og man kan læse dem her (Jeg kan ikke finde tråden, så sætter teksten ind):

Fra Anisa 25. marts 2010:
"Nielsigne? Du bekymrer dig alt for meget.

1. Forsyningssikkerhed "ordner" man ved altid at ligge inde med mindst et års reserve ekstra. Det har jeg selv gjort gennem flere år.

2. At skulle tilbage til levothyroxin hvis det sorteste uheld er ude? Ja, og...? Det kan ikke blive værre end det du allerede kender til, vel?

3. Tillid til læge? Han skal bare skrive 2 recepter første gang (for at have reserve til året efter) og en recept om året efterfølgende. Jo, det koster penge, men det koster mere at blive sygemeldt og senere førtidspensionist.

4. Lyve for andre læger? Ja, når man skal overleve. De lyver jo så det brager for os, når de ikke gider "lege" læger og bare opgiver dig, gør de ikke? Jo! Når de kommenterer blodprøver? Ja, de bliver bare glade for at "deres" behandling virker og du skal også regne med, at du får ikke brug for så hyppige kontroller, simpelthen fordi der bliver ikke anledning (symptomer/klager) efterhånden som tiden går og kroppen reparerer sig selv. (Selvfølgelig forudsat at alt går vel, men den "risiko" er værd at tage. Det gør man jo med levothyroxin hele tiden alligevel, ikke?)

5. Når man er indlagt? Tager man sin egen medicin. Det gjorde jeg.

6. Køleskabet? Det er ikke nødvendigt. En mørk hylde/skuffe er tilstrækkelig. Om sommeren under varmebølge kan man lægge sine forsyninger i svaleskabet eller nederste hylde i skabet. Pillerne tåler at blive taget med i tasken og kun under hedebølge skal man ikke have det hele med i dagevis. Desuden er levothyroxin langt mindre holdbar end Thyroid. Faktisk er levothyroxin meget mere følsom for skift i temperatur, opbevaring osv. end Thyroid. hvor Thyroid under svale forhold kan holde i 30 år, begynder levothyroxin blive ustabilt allerede efter et par år under opbevaring før salg.

7. Medicinskifte? Ja, det ved jeg ikke noget om. Jeg kunne ikke mærke andet end først ingenting og efterfølgende stille og roligt bedre og bedre. Det værste var min egen åndsvag frygt, jeg dog slap for allerede dagen efter da jeg opdagede, at jeg ikke døde.

Det er kun "forkerte" doseringsændringer, der kan give symptomer, men det er noget man hurtigt lærer at tilpasse efterhånden man får erfaringer. Billig pris at betale for en helsegevinst, mener jeg. Med levothyroxin risikerer man flere "umotiverede" udsving, jeg ikke har oplevet med Thyroid.

8. Ikke tænke mere over det naturlige hormon? Ja, det kan udelade hvis alt går godt, men det er min (og andres) erfaring, at jo ældre man bliver og kommer i overgangsalderen, bliver levothyroxin mindre og mindre effektiv. Er man først så gammel, at lægen kan tørtre ind af i "overgangsalder" og "alder", får man også gerne at vide, at ældre kvinder skal helst have et højere TSH end da de var unge og så er det heeeelt i orden med, at man har det ad helvede til..... (pardon my french).

Så alt i alt, mener jeg at du gør dig alt for mange bekymringer. Med denne sygdom er man nødt til at øve sig i at "tage tingene som de kommer" og justere sine dage og sine følelser derefter. Uanset om man vender vrangen ud på sig selv (til ingen verdens nytte), kan man alligevel ikke foregribe alt, denne sygdom kan overraske med. Det gælder om at gøre sit bedste uden at dø af det i processen. Ingen kan forlange mere. "

Nielsigne