Jeg er ikke bange for at tage thyroid.

[Nielsigne]

Jeg er ikke bange for at tage thyroid.

Jeg er sikker på, at jeg ikke DØR af at få for meget, Anisa.

Men jeg er også helt helt sikker på, at min lille datter er den, der kommer til at betale prisen, hvis jeg ikke kan ramme en nogenlunde rimelig dosis, så hun kan komme i børnehave og lege med sine kammerater. Hun har betalt så rigeligt for at have en mor, der ikke helt er sig selv og som er røget fuldstændigt ud af kurs på den nye Eltroxin, der på Facebook har fået nyt navn: Ny Eltroxin. Og det er den jo. Hærg, hærg, hærg, i måned efter måned, imens idiotlægen blot sætter en til at æde mere af det, idet han er ude af stand til at forestille sig, at patienten har ret, når hun siger, hun ikke kan tåle det.

Alene dette at skulle behandles som om, man er umyndiggjort og tvinges til at æde noget, der er ved at slå en ihjel, er da rystende. Jeg er utryg, ked og vred og så har jeg alt for kort lunte og ingen energi. At tage thyroid forekommer mig ikke at kunne hamle op med noget af det, jeg hidtil har været ude for mht farlighed.

Nej. Men altså: Selvom jeg har det rigtig skidt, så er jeg en nøgleperson mit barns liv, ikke mindst, fordi hendes far ikke er her til daglig. Ergo SKAL jeg fungere. Derfor, Anisa, er jeg meget optaget af at ramme rigtig dosis. Eller bare næsten rigtig dosis.

Det er mit 3. medicinskift, og som jeg læser andre herinde, bliver det da nok ikke helt smertefrit. Jeg fik mange smerter, da jeg skiftede fra den ene til den anden Eltroxin (da vidste jeg så ikke, det var derfor) og senere, da jeg skiftede mellem den ny Eltroxin og Euthyrox. Sådan er det nok bare med de der skift. Det, jeg bekymrer mig om, er om jeg ryger længere ud/ned i en periode, for det risikerer at blive dyrt for datteren.