Hej
I går talte jeg med en apoteker i København som sagde, han kunne skaffe Armour. Han var bekendt med, at der var mangel, men han sagde, at i 'nogle størrelser', altså antal mikrogram, kunne han da godt skaffe det.
- Så koster det godt nok 700 kroner, tilføjede han.
Det er jeg ikke så bekymret over. Hvad der plager mig, er:
Hvordan finder man en læge, der ville synes, det var ok at behandle mit lave stofskifte med Armour? Og:
Var der ikke lige noget med, at den naturligt fremstillede Armour var blevet lavet om, så den var blevet til en syntetisk substans som fx Eltroxin?
For hvis det sidste er tilfældet, skal jeg da ikke nyde noget ... Men apotekeren fastholdt, at han ikke havde fået oplysniger om, at Armour var lavet om.
NU er jeg altså forvirret.
Men Euthyrox, som jeg skiftede til pga meget store problemer med den ny Eltroxin, er begyndt at give mig problemer i form af store ødemer, som jeg ikke kan leve med. Lægen må under alle omstændigheder skiftes ud.
Nogen tips?
Kh
Nielsigne