Viser søkeresultater 1 til 6 av 6
Threaded View
-
29-06-09, 10:45 #6
Sv: "Binyretrøtthet" av James L. Wilson
"Binyretræthed" Af James L. WilsonIndledning
Hvorfor jeg skrev denne bog
Gennem mere end tyve år har jeg i min praksis været vidne til den virkning, det har på mennesker, når man hjælper dem med at overvinde binyretræthed, ikke bare hvad helbredet angår, men også deres evne til glæde. Det kan godt være, at lykke er et 'valg', som det så populært hedder, men for de mennesker, hvis binyrer 'kører på tom tank', virker det nærmest, som om dette valg er uden for rækkevidde.
I samtaler med andre læger rundt omkring i USA og i udlandet blev jeg klar over, at binyretræthed er et almindeligt og tiltagende problem i den moderne livsstil. Jeg havde nok en anelse om det, men i disse samtaler, via min forskning og gennem mine kliniske erfaringer er jeg kommet til den anskuelse, at vi har at gøre med et problem af kolossalt omfang, som den etablerede lægeverden stort set ikke har opdaget. Det betyder, at millioner af mennesker er overladt til at lide under et ubehandlet problem, som ikke alene hæmmer deres evne til at fungere, men også deres evne til at få noget ud af livet. Det er vanskeligt at vurdere, nøjagtig hvor mange penge arbejdspladserne mister på grund af fravær blandt de ansatte, dårlige eller uklare beslutningsprocesser, alkohol- og stofmisbrug, 'nervøse sammenbrud', udbrændthed, konflikter mellem de ansatte, akut og kronisk sygdom, tab af ansatte og en hærskare af andre omkostningsforøgende problemer, der udspringer af overbelastede binyrer. Det er heller ikke muligt at vurdere de personlige omkostninger for mennesker, som er nødt til at skifte til et dårligere betalt job for at undgå et totalt sammenbrud, eller for de kronisk syge, der simpelthen ikke har energi til at komme på benene igen. Mennesker, der lider af binyretræthed, har langt større risiko for at ende med en række andre almindelige sygdomme og sygdomsbilleder, hvor træthed er et af de primære symptomer.
Mange af os, der med jævne mellemrum ser dette sygdomsbillede i vores praksis, har vidst, at det var nødvendigt, at der blev skrevet en bog som denne, men jeg ønskede i virkeligheden ikke at være den, der skulle skrive den. Jeg har ventet og ventet på, at en anden skulle gøre det, men min tålmodighed til trods er der ingen, der har gjort det. Så en dag, lige da jeg var færdig med min forelæsning om binyrerne på American College for the Advancement in Medicine (ACAM), blev jeg på vejen ud standset af en ven, der også er en fremtrædende læge, som spurgte: 'Doktor, hvornår skriver du en bog om binyretræthed?' Jeg svarede, at jeg ikke havde tid til at skrive den, men hvis han kunne fortælle mig, hvordan jeg skulle gøre det med min kalender, ville jeg være interesseret. Da han selv havde skrevet adskillige bøger, skabte han kontakt til en forlægger, som sagde, at han ville få en til at hjælpe mig med at skrive bogen. Men efter at have været igennem fem skribenter måtte jeg til sidst af forskellige grunde indrømme det, jeg hele tiden intuitivt havde vidst; nemlig at dette var en bog, jeg selv skulle skrive.
Min første plan var at lave en bog, som skulle dokumentere alle kendsgerninger til bunds. Den skulle henvende sig til læger og en gang for alle dokumentere alle de bemærkelsesværdige og vedvarende problemer med binyretræthed, der første gang blev beskrevet for over hundrede år siden. I denne hensigt ansatte jeg en ph.d. studerende fra University of Arizona, og sammen indsamlede vi mere end 2.400 videnskabelige henvisninger. Da denne indsamling var bragt til ende, begyndte jeg at skrive.
Mens jeg skrev på de første kapitler, gik det imidlertid op for mig, at selvom jeg følte et stort ansvar for lægeuddannelsen, var mit sande ansvar de mange, mange mennesker, som lider under denne usynlige epidemi af binyretræthed. Disse mennesker går ofte fra læge til læge og klager over forskellige tegn og symptomer, som de læger, de søger, hyppigt lader hånt om. Hvad endnu værre er, bliver de ofte uretfærdigt forsynet med fejlagtige betegnelser som hypokonder, fuld af beklagelser, neurotiker eller det, der er værre. Mange har givet op og accepteret deres tilstand som noget, de må lære at leve med. Andre har fundet måder at håndtere den på, så de kan minimere symptomerne og humpe gennem livet. I øjeblikket er udsigterne ikke opmuntrende for et menneske, der oplever symptomer på det sygdomsbillede, der formentlig er den moderne verdens mest udbredte, men stadig ikke erkendte, nemlig binyretræthed.
Derfor besluttede jeg, at jeg ville skrive bogen til de mennesker, der lider af binyretræthed. Det skal opfattes som en håndbog i selv at diagnosticere og behandle binyretræthed. Jeg skriver den i håb om, at du må få den information, vejledning og opmuntring samt de redskaber, du har brug for til at komme dig over dette undertiden umærkelige, men konstant invaliderende helbredsproblem, så du igen kan vælge at være lykkelig.
Hvordan man bruger denne bog
Bogen er inddelt, så hver sektion forbereder dig på den næste sektion.
Første del giver dig et overblik over binyretræthed: hvad det er, hvem der lider af det, hvad der forårsager det, hvordan det udvikler sig, og hvorfor lægevidenskaben ikke har erkendt det som et sygdomsbillede. Mod slutningen af denne gennemgang vil du se illustrationer, der viser nogle af de almindelige tegn og symptomer på binyretræthed. Hvis du oplever, at du kan se dig selv i flere af disse illustrationer, bør du gå videre til anden del.
Anden del fører dig igennem et spørgeskema og nogle andre enkle processer for at fastslå, om du lider af binyretræthed, og, i bekræftende fald, hvad der kan være årsagen. Når du har fundet ud af, at du helt sikkert er påvirket af binyretræthed, så gå videre til tredje del.
Tredje del er en meget omfattende vejledning i, hvordan du kommer dig af binyretræthed. Den indeholder konkrete oplysninger om, hvilke behandlinger der virker, og nøjagtig hvad du kan gøre for at hjælpe dig selv til igen at blive rask og energisk. I tredje del finder du beskrivelser af mange skjulte kilder til stress, som kan dræne dine binyrer og din vitalitet. Denne del af bogen slutter med et afsnit med spørgsmål og svar, som dækker mange af de ting, mine patienter almindeligvis spørger mig om, når de gennemgår denne helbredelsesproces.
Fjerde del forklarer i et relativt enkelt sprog, hvordan dine binyrer fungerer, og hvorfor de er så vigtige for stort set alle de processer, der foregår i krop og sind. Det vil være en hjælp til at forstå, hvorfor du har det dårligt, når de ikke fungerer efter hensigten.
James L. Wilson
Original titel: "Adrenal Fatigue: The 21st Century Stress Syndrome"
Oversat fra engelsk af Frank Robert Pedersen
Udgivelsesdato: 12. juni 2009
1. oplag. ISBN 978-87-991109-8-8
384 sider
Forlaget Aronsen• Tak for at du læste mit indlæg.
• Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her
Lignende tråder
-
"Binyretrøtthet" av James L. Wilson
Av Anisa i forumet Adrenal Fatique - tilstanden sekundær til lavt stoffskifteSvar: 8Siste melding: 25-09-11, 20:28 -
Min nye kokebok-"bibel" - "Nourishing Traditions"
Av anitab i forumet Helbred og kostholdSvar: 1Siste melding: 25-09-11, 15:06 -
"Vores stjålne fremtid" ("Our Stolen Future")
Av Anisa i forumet Andre bøkerSvar: 4Siste melding: 07-03-09, 16:12 -
"konen", "damen", "madamen" mm. er prol.
Av Anisa i forumet Forum: Andre emner (enn stoffskifte)Svar: 2Siste melding: 02-03-09, 17:11


Svar med sitat
Bokmerker