Har din læge kontrolleret dig for jod? Man må ikke mangle jod når man er gravid. Og jo, hos tidligere hyperthyreose-patienter tjekkes også for f T3, i hvert fald her i Danmark.

Jeg tror din læge ikke kan skelne mellem "almindelig" hypothyreose og hypothyreose sekundært til hyperthyreose. Så vidt jeg husker har du haft højt stofskifte for ikke så længe siden (?).

I så fald fald, bør du overvåges som forskrevet for gravide med hyperthyreose og din graviditet skal overvåges af endokrinolog og en obsteriker helst fra så tidligt som muligt i graviditeten. Du bliver nødt til stå fast og forlange at blive henvist videre til det hospital hvor du skal føde - hvor du bør tilses af en endokrinolog i samarbejde med en obsteriker.

Der er mange ting som gælder for dig, som ikke gælder for andre gravide og da det jo ikke længere "kun" er du, men også babyen, der skal tages vare på i denne sammenhæng - må du suspendere din tillid til din fastlæge og stå meget fast på kravet om at blive tilset af speciallæger (helst) på det hospital hvor du skal føde.

I Danmark følges gravide, der har udviklet lavt stofskifte som følge af behandlingen for højt stofskifte - som om de fortsat har højt stofskifte, hvor man så garderer flere "baser" end ved almindelig hypothyreose. Det kan læses om i disse Retningslinjer her på forummet og i fuld tekst/pdf her.

Spild ikke tiden og energi på uro og nervøsitet, hvis du kan.

Brug kræfterne i stedet for på at stå fast over for din fastlæge, idet fastlægen har ikke forudsætninger til denne opgave. Hvis hun er genstridig, kan du bede om hendes personlige garanti på skrift for, at både du og dit barn er helt ok efter endt graviditet og fødsel. Lægerne plejer være helt anderledes samarbejdsvillige, når man stiller dem over for dette krav.