23. Zinktest

Den tidlige forskning i zinkmangel afslørede en tæt sammenhæng mellem zinkstatus og smagsevne. Dette førte allerede i 1971 til forsøg på at erkende graden af biologisk zinkaktivitet i vævene ved hjælp af en smagstest [15]. Zinkanalyser af hår, plasma, urin, sved og andre kropssubstanser giver langtfra altid tilfredsstillende og pålidelige resultater, brugbare i behandlingsøjemed [16][17][18][77].

Tilmed er de dyre. En billig og effektiv smagstest ville derfor være et meget velkomment hjælpemiddel til at afsløre patienters zinkstatus. Talrige substanskombinationer blev forsøgt, men den mest pålidelige testvæske viste sig i realiteten at være en tynd vandig opløsning af selve zinksaltet. Man bruger en opløsning af 1 g zinksulfatbepta-hydrat i 1 liter destilleret vand, hvilket svarer til en 0.1 % opløsning [19]. Et sådant produkt er ZinkTest [61]. I dag benyttes denne test som en fast del af patientanalysen hos et meget stort antal alternative behandlere og enkelte avancerede læger.


  • [15] Henkin, R.I.: Disorders of Taste and Smell; Journal of the American Medical Association; 218; 1946; 1971.
  • [16] Aggert, P.J. & Harries, J.T.: Current Status of Zinc in Health and Disease States; Archives of Diseases of Childhood; 54; 909-917; 1979.
  • [17] Pekarek, R.; Ssandstead, R.; Jacob, R. & Barcome, D.: Abnormal Cellular Immune Responses during acquired Zinc Deficiency; American Journal of Clinical Nutrition; 32; 1466-1471; 1979.
  • [18] Baer, M. & King, J.: American Journal of Clinical Nutrition; 32; 1466 -1471; 1979.
  • [19] Bryce-Smith, D. & Simpson, R.I.D.: Case of Anorexia Nervosa responding to Zinc Sulphate; The Lancet ii, 350; 1984.
  • [61] Okholm; Lars,: Godt Nyt, Gyldendal, 1984, ISBN 87-00-81482-2
  • [77] Werbach, Melvyn R.: Nutritional Influences on Illness - A Sourcebook of Clinical Research; Thorsons; 1989; ISBN 0-7225-1726-2




Zink Test

Deklaration: 0.1 % zinksulfat-heptahydrat opløsning i destilleret vand.

Indikationer: Til diagnosticering af zinkmangel.

Fremgangsmåde:

- Total faste (0 mad, 0 drikke, 0 tobak) i en time eftermiddag/aften;
- Ca. 20 ml (svarende til et lille snapseglas) af opløsningen indtages uden at synke;
- Opløsningen skylles rundt i munden i 1 minut, mens man noterer sig smagen, inden man synker væsken;

Smagsreaktioner:
  1. Meget ubehagelig = ingen zinkmangel og gode zinkressourcer.
  2. Kraftig, øjeblikkelig smag = ingen zinkmangel
  3. I begyndelsen ingen smag, senere ubestemmelig, varierende = zinkmangel
  4. Smager som vand, ingen smag = udpræget zinkmangel


Det er klogt altid at have sin ZinkTest ved hånden, da zinkbalancen let kan svinge igen, så der opstår underskud.

Pakningsstørrelse: 500/lOOOml

Bemærk/red.: Denne, i 1998 af Erik Kirchheiner omtalte zink-test - forhandles ikke længere i Danmark. Heller ikke længere forhandles test-præparatet "Zinc-Tally", begge åbenbart forsvundet i glemslen, også blandt danske "naturopater".

Man kan foretage blodplasma analysen af zink-status (Zink;P(fPt), Zink;P), dog ofte ikke nem at opnå henvisning til, medmindre der er symptomer, af lægerne anerkendte som typiske tegn på zinkmangel.

Smags-testen til påvisning af zinkmætnings-grad er ikke videnskabeligt anerkendt og rangerer, ifølge eksperternes vurdering, et sted mellem at spå i kaffegrums og håndlæsning. Alligevel anvendes smags-testen af ældre læger og alternative behandlere i udlandet, og af almindelige mennesker, der ikke har brug for nøjagtige tal, men har behov for at følge op på deres helbredstilstand.

Zink-præparater til smagstest kan alle indtages også som kosttilskud. De kan købes online i udlandet. Der kan være mindre forskelle i "brugsanvisning" præparaterne imellem, dog er de alle harmløse ved evt. fejlindtagelse. Skal smagstesten gentages, skal man starte forfra med en times faste (mad, drikke, tobak) og fortsætte ved at følge producentens anvisning. Smagstesten egner sig ikke til at teste zinkstatus hos mindre børn, fordi de er ikke modne nok til at kunne overskue og opfatte uvante smag.