Sitat Opprinnelig skrevet av Helen Vis post
Jeg tror, de fleste stofskiftepatienter vil sige, at der bestemt er en sammenhæng mellem deres FT3-målinger og deres velbefindende(?!). I stedet holder man på TSH, der - som du også skriver Kevlin - i hvert fald også har betragtelig måleusikkerhed og i øvrigt en helt forkert referenceramme. Så længe TSH er så misforstået, som den er, så kan vi ikke bruge den til ret meget.

Men altså, hvorfor nævnes TSH-referencerammen ikke i rapporten? Det er mærkeligt, når man tænker på, hvor meget den diskuteres her og i stort set alle andre store kritiske stofskiftepatient-miljøer. Med god grund: Det er jo den, som lægerne baserer størstedelen af deres fejlagtige påstande på (= du er ikke syg, hvis dit TSH ikke er over 5 og du er overdoseret, hvis dit THS er under 0,3). Er det fordi patientforeningerne, som var indbudt, ikke har nævnt problematikken?

Referencerammerne på TSH og uviljen mod at måle frit T3 det PRIMÆRE problem for os. Hvis vi kunne fixe det, ville vi også fixe problemerne med NDT/thyroid, fordi så ville der jo ikke være den her overdoseringssnak hele tiden. Det er jo ganske logisk at TSH, som er et "efterspørgselshormon" sættes ud af kraft, når man tilfører det udefra, som TSH efterspørger.

De afslutter argumentationen:
Sammenfattende gør måling af frit T3 hverken patienten eller lægen klogere på, hvad der forårsager symptomerne, om behandling med T3-lægemidlet liothyronin vil hjælpe, eller hvilke doser af liothyronin der skal gives.

Problemet er opstået først EFTER at blodanalyse-metoder blev opfundet. Før doserede man lægemidlerne op indtil symptomerne var mildnet eller væk - i dag (fremgår det af 'eftersynets' rapport) - skal disse patienter, der trods (blodprøve-styret behandling) ikke kan gevinde trivsel - ja, dem har endokrinologer i sinde at anbringe under dr. Finks store vinger på en af Århus-hypokonder-klinikkens mange aflæggere over hele landet.

Næsten alle bliver glade - dr. Fink og hans landsomspændende 'psykiatri-mod-hypokondere-jægerkorps' sikres fortsatte bevillinger;
læger og endokrinologer slipper for, omsider at skulle lære medicin, og patienterne ? De må finde sig i hvad som helst og det må politikerne også. De sidder jo på pengekassen, endokrinologer og hypokonderjægere ustandseligt stikker snablerne i, når de sociale omkostninger i kølvandet på behandlinger-fra-helvedet skal betales af samfundskassen.

Hvor lidt, om noget, videnskab overhovedet har at gøre med rapportens ordflom, kan man læse i afskriftet af Midgley's foredrag afholdt i 2014 på en konference hos Thyroid UK. Mr. Midgley er ikke en herre-hvem-som-helst. Foruden en hele masse andet medicinsk og medicinsk biokemisk, er han også opfinderen af laboratorie-metode til måling af frie thyreoideahormoner, en af de få, der fortsat i dag fungerer upåklageligt - så hvis nogen - med gode ret - gerne må kloge sig på emnet, er det mr. Midgley.

Jeg er sikker på, at alle brikker falder på plads, og I virkelig forstår baggrunden for det, der foregår i dag - når I læser afskriften af Midgley's foredrag, efter bedste evne oversat af mig til dansk.