Kære I.
Min historie er desværre alt for lang trods jeg kun har eksisteret her i 3 årtier...
Jeg kan pt ikke redegøre for den kronologisk da min hukommelse forværres konstant.
Jeg gør det så godt jeg kan og skal nok forsøge at korte det ned så meget som muligt.

Jeg husker ikke min barndom og kan derfor ikke fortælle om oplevelser før jeg som teenager begynder at få det svært. Jeg har da svært ved at rumme livet og forstår ikke hvad jeg skal på denne planet. Jeg føler mig forkert og anderledes. Jeg mister min mor da jeg er nyudsprungen voksen med første barn i maven. Senere følger flere børn og jeg kører i overhalingsbanen. Jeg har styr på det hele. Jeg får en fornemmelse af at hamsterhjulet begynder at køre hurtigere end jeg kan løbe og føler hele livet til sidst kører videre uden mig.
Jeg bliver sygemeldt med stress.
Forsøger at starte karrieren op igen, men igen ruller hjulet hurtigere end mine fødder kan træde.
Jeg begynder at hallucinere og får kognitive vanskeligheder og ender med diagnosen skizofreni. Jeg bliver behandlet med antipsykotisk og snart følger ny diagnose; maniodepressiv.
Jeg har dage hvor jeg end ikke lykkes med at træde ud af sengen, og dage hvor jeg løber hurtigere end hjulet.
Jeg har flere somatiske oplevelser; smerter i brystet og åndenød, smerter i lænden, listen er lang. Jeg har været indlagt og gået til lægen alt for mange gange. Sendt hjem med "dine prøver er fine, det er nok psykisk, det er nok stress". Jeg føler mig ikke hørt fordi alt hvad jeg oplever jo kan stamme fra mit sind. Og det gør det måske sikkert også, men det gør ikke mine fysiske oplevelser mindre rigtige...

Senest bad jeg min læge tjekke mine hormoner i april da jeg oplever min indre termostat er gået i stykker. Jeg har kronisk hedetur! Jeg har også mere eller mindre kronisk PMS pludselig og et nyt ord bliver introduceret i mit liv: Hangry. Jeg er sur (angry) fordi jeg er sulten (hungry). Konstant! Jeg kan spise så stort et måltid at min mand og husets teenager-drenge kan blive fascineret og skræmte på én gang - og så kan jeg stadig være glubende sulten derefter!
Jeg er begyndt at tabe mig trods den øgede appetit... ikke meget dog (-1,5 kg pt), men jeg er vant til at de mængder kalorier der pt ryger indenbords sætter sig på sidebenene med det samme. Der plejer at være kontant afregning!
Efter et stort måltid ville jeg i gamle dage gå omkuld med mavesmerter pga overfyldt mave, nu kredser mine tanker om hvad jeg nu skal spise. Mad mad mad. Det er det eneste jeg kan tænke på!


Jeg har gået og skrevet mine symptomer ned, så dem får I lige på en liste her:

Appetit: spiser meget mere end jeg plejer, helst proteiner, men bliver ikke mæt selvom jeg spiser dobbelt så meget som resten af familien (mand og teenager-drenge bla.)
Konstant sulten og rumlende mave.
Trods stort kalorieindtag har jeg tabt mig (pt 1,5 kg) Craver ofte efter salt og fedt.

Humør: Føles som kronisk pms, sur og kortluntet, særligt hvis meget sulten (hangry)

Temperatur: Har det varmt hele tiden og særligt hænder og fødder brænder og sveder, vasker jævnligt hænder i koldt vand for at lindre og søger kolde flader til fødderne.

Energi: Skifter mellem overvældende træt og manisk energi.

Hukommelse: bliver utroligt nok værre (troede ikke det var muligt)
Til tider forvirret og "tabt" (kan hænge sammen med hukommelsen)

Blødningsforstyrrelser: uregelmæssig i både tid og styrke. Kramper i underliv uden for cyklus.

Irriterede øjne: trykker let inde bag og briller generer. Mit (nær)syn er forværret hvert år i 10 år, men i år er det forbedret i følge optiker (Faldet -0,50). Føles sommetider som om jeg har noget i øjnene, venstre øje værst.

Hår: Hår som tidligere groede som ukrudt synes at være gået i stå.

Puls: Normal puls: 50+/÷ Nu: 75+/÷
Bliver til tider unormalt hurtigt forpustet, typisk ifm galoperende hjerte. Har været indlagt med trykken for brystet for et par år siden og der fandt man ved scanning lidt åreforkalkning i det yderste og mindste kar omkring hjertet.

Hoste og rømmen: Har haft nattehoste i et halvt års tid sidste år og blev tjekket med scanning og kikkert, men intet at finde. Hoster stadig af og til nat/morgen og rømmer mig mange gange om dagen, føles som en tudse i halsen.

Søvn: Vågner tidligt (kl 4-6) (typisk sengetid 23-01) og har det så varmt at jeg, trods træthed og groggy og ustabil på benene, gerne går tur med hunden for at køle ned. (Gik feks i kortærmet, shorts og sandaler imorges kl 5 hvor temp var 10 grader)

I perioder øget tissetrang (1 gang i timen frem til middag ca)

Bumser og bylder på ryg, lår og i ansigt.

Andre diffuse oplevelser: Listen er lang... Kan nævnes periodevis muskeltræthed, ømme hæle mm. Har været indlagt en del gange og typisk udskrevet uden diagnose andet end "psykisk betinget". Jeg har fået mærkatet: "Psykisk syg" (skizofreni+bipolar) og det kan derfor være svært at blive hørt når man har fysiske udfordringer - jeg føler mangel på forståelse for den holistiske helhed/sammenhæng. Døjer med kognitive vanskeligheder i form af dårlig hukommelse, koncentrationsbesvær, lav stresstærskel mm.
Har i øvrigt også samlet diagnosen "Hortons hovedpine" op på vejen, har dog kun haft én stor klynge og én mindre.



Jeg har kigget mine seneste blodprøver igennem (hvor jeg bad lægen tjekke hormoner fordi jeg frygtede tidlig overgangsalder eller noget) det eneste jeg kan se har noget med hormoner at gøre (efter at have læst og læst herinde) er TSH, det ligger på 1,33, som er inden for normalen.

Jeg magter ikke at rende til lægen endnu en gang, frygter de snart smider mig på den lukkede med ny diagnose: hypokondri.

Jeg ved godt I ikke kan fortælle mig, ud fra mit skriv her, at jeg har forhøjet stofskifte og at det forklarer alt hvad jeg nogensinde har haft af uforklarlige oplevelser og at jeg blot skal spise en mælkebøtte dagligt så bliver mit liv som på en romantisk feelgood film.
Det ved jeg godt ikke er muligt... men hvad vil jeg så med dette skriv? Det ved jeg ikke... måske jeg er heldig at én en dag kontakter mig og siger "det virker genkendeligt!"? Eller måske nogle af jer kan fortælle mig hvor jeg kan gå hen og få hjælp? Eller blot hvor jeg skal starte? Feks "slå 3 kolbøtter mens du nynner en glad sang inden sengetid, så vil du se en bedring i løbet af et par årtier".

Jeg er som en hundehvalp: spiser som var det mit første og sidste måltid, fræser rundt som en skoldet skid og falder så omkuld indtil jeg vågner og det hele starter forfra.

Jeg er så fortvivlet...(og løber snart tør for mad!)

De bedste hilsner, M