Tusind, tusind tak for dit udførlige svar. Jeg er så taknemmelig, jeg er gået ind på forum og læst og ledt efter svar hver eneste dag her på det sidste! <3 <3 Det du skriver giver så meget mening, men også nogle nye spørgsmål. Undskyld om jeg er besværlig, jeg kan godt se at mine indlæg ikke er så velformuleret som jeg ville ønske.

Jeg har desværre ikke en sundhedsforsikring, så jeg må gå over min økonomi og se om jeg kan bekoste privat testing selv.

Mens jeg overvejer det hør jeg gerne dine synspunkter på de øvrige prøvesvar og forholdet mellem T3 og T4. Jeg er så taknemmelig for at du svarer mig da jeg slet ikke kan tolke de prøvesvar selv, om end jeg prøver at lære alt jeg kan.

Jeg overvejer at afbooke undersøgelserne, men jeg har nu læst en masse og set dele af dokumentaren The thyroid secret så jeg ved ikke om jeg ved mere eller bare er mere forvirret. Og om det jeg kan få at vide, især gennem blodprøverne ville være godt for mig at få afklaret fordi nu er jeg jo også stresset/urolig over dette. Efter dokumentaren så er jeg også bange for de der antistoffer / hashimotos /graves, og om det ville være godt at opdage dem i god tid? (om de nu indgår i blodprøverne)

Allerede før dit svar havde jeg besluttet mig for at sige nej tak til radioaktiv skanning, men ja tak til ultralydsundersøgelsen, blodprøverne og lægesamtalen. Men efter dit svar her i dag, så overvejer jeg at udskyde hele forløbet. Jeg undersøger nordic labs under dagen.

Et alternativ kunne jo være at gå til egen læge og tage et sæt nye TSH, samt friT3 og friT4, det tror jeg hun ville gå med til. Hvor længe burde jeg vente med at tage dem for at det skulle give mening at sammenligne (sidst taget 30.1)?

Og giver det mening også for mig at tage nye prøver fastende fra 22 og tage prøven kl 08? Og hvis de er normale, kan jeg så lægge antistof tankerne også på hylden?