I Danmark (som andre steder i verden) er vejen til en diagnose op ad bakke for de fleste hypothyroide, hvor skolemedicinen hersker og hærger.




Meget af dette besvær, som de hypothyroide patienter må tåle i deres kontakt til det danske sundhedsvæsen, via de praktiserende læger - er indbygget i selve den struktur sundhedsvæsenet, politisk er konstrueret til... I vores moderne tider, og specielt efter at Den Offentlige Forvaltning er blevet omstillet til New Public Management - skal alt indenfor Det Offentlige, herunder i sundhedsvæsenet drives som om det er en hvilken som helst privat virksomhed og privat forretning...

Citat: Sygdomsbehandling foregår dels i den primære dels i den sekundære sundhedssektor. Den primære sundhedssektor vedrører alle ydelser, der ikke er omfattet af behandling på sygehuse, herunder sygesikringen (alment praktiserende læge, speciallæge mv.), mens den sekundære sundhedssektor alene vedrører behandling i forbindelse med hospitalsophold på offentligt eller privat hospital. Sundhedsvæsenet består af tre forskellige typer af aktører:


• Patienter
• Producenter
• Betalere/beslutningstagere

Patienterne repræsenterer den efterspørgende part, der i tilfælde af sygdom får behov for behandling. Producenterne repræsenterer den part i sundhedsvæsenet, der er ansvarlig for, at udbuddet af sundhedsydelser har et tilstrækkeligt højt niveau, der kan matche efterspørgslen efter behandling. Blandt producenterne findes også visitatorerne,- de alment praktiserende læger, der henviser patienter til videre behandling. Den sidste part i sundhedsvæsenet er betalerne. Betalerne er repræsenteret ved beslutningstagerne i amterne og staten, men også i vist omfang er patienterne selv" (hvis de er private eller Gruppe 2 forsikrede/red.). (Kilde)

Ja, så er det bare underligt at patienterne ikke kaldes for "kunder". Det ville passe meget bedre til denne "virksomhedsgørelse" af vores sundhedsvæsen, hvor læger, klinikker eller hospitaler kaldes for "producenter". Jo, jo, men i så fald måtte "producenterne" jo også respektere "kunderne" langt mere end man plejer at respektere patienter. Patienter er afhængige af læger/producenter, mens kunder er dem, læger/producenter ville være afhængige af, og det kan vi altså ikke ha', vel? Det er nok dette der er forklaringen på, hvorfor patienter hedder fortsat patienter, og ikke kunder...

Det hedder også indenfor sundhedsvæsenet, at f.eks. hospitaler eller den primære/sekundære lægetjeneste "producerer" et bestemt antal af "produkter" som f.eks. diagnose-produkt, og behandling-produkt, eller rengøringspersonale der ikke længere gør rent, men i stedet leverer et "rengøring-produkt"... og alt dette er underkastet en streng budget-kontrol leveret af en hær juridisk- og økonomi-uddannede kontrollanter.

Alle disse mange jurister, økonomer og alle deres kontor-assistenter indenfor sundhed, omsorg - kaldes i folkemunde for "kolde hænder". Derimod "varme hænder" er alt plejepersonale som sygeplejersker og andre medicinske faggrupper. "Varme hænder" er snart i undertal, fordi antallet af "kolde hænder" bare vokser uhæmmet, mens "varme hænder" bliver færre og færre af. Jeg er sikker på, at der allerede sidder hundreder af "kolde hænder" i sundhedsministeriet og udtænker nye metoder til besparelser på budgettet. Selvbetjening måske?

Men tilbage til budgettet...

Overskrides budgettet ("de dumme patienter bliver syge hele tiden bare for at genere os i Staten") - da er det "bare ærgerligt" når der ikke er flere penge til at diagnosticere eller behandle flere patienter, end der er plads til i budgettet. Det kan bl.a. alle de mange kræftpatienter, der venter i månedsvis på diagnose og behandling, og dør som fluer undervejs i ventetiden - vidne om.

Det betyder - kort sagt - at et utal regler er blevet indført indenfor den primære/sekundære lægetjeneste, på hospitalerne osv., for at gøre "det hele" billigere for systemet, uanset at det langt fra altid også er billigt for samfundet, når de ellers funktionsdygtige og betalende skatteydere ikke behandles effektivt for at kunne genvinde deres skattebetalings-evne hurtigst muligt, mens andre aldrig genvinder den, rent faktisk, fordi systemet kortsigtet har sparet penge ved at udelukke de rette diagnose- og behandlingsmidler.

Jeg kender til flere eksempler på denne "politik", herunder en person, der i årevis har opsøgt sin praktiserende læge med klager over voldsomme hovedsmerter, der periodisk har plaget denne person i mere end 20 år. Og hver gang gik hun hjem fra lægen med recept på smertestillende lægemidler, beroliget med at "jeg kan ikke se, at der er noget galt, lille De, så tag De det bare med ro". Efter nogle år skred ægtemanden... Disse hovedsmerter tiltog med alderen indtil de nærmest var synlige med det blotte læge-øje, og selv de stærke narkotiske smertestillende lægemidler så ud til at miste sin virkning. Patienten fik tilkendt førtidspension, efter en årelang sygemelding og undervejs mistet arbejde... Rent personligt befandt hun sig på randen til selvmord, idet førtidspensionen fik selvfølgelig ikke smerteanfaldene til at forsvinde. De blev ved, værre og værre år efter år, indtil hendes børns tillid til lægerne begyndte at vakle. På høje tid, siger jeg bare.

Hendes (voksne) børn stak hovederne sammen og i fællesskab besluttede at flytte deres mor til sygesikringens Gruppe 2. De selv fandt en speciallæge der har taget "det hele" alvorligt nok til - omsider - at gennemføre en minutiøs udredning af moderen. Efter omtrent 3 måneder var diagnosen klar:

Den vaskulære afart af Ehlers-Danlos syndrom.

Det betyder kort og godt, at kvindens blodkar var overordentlig skrøbelige og det blev konstateret, at hendes gammelkendte anæmi (blodmangel), som hendes egen læge ellers altid "behandlede" med jern, uden en eneste gang at undres over, hvorfor hendes blodmangel fortsatte alligevel... hendes anæmi var resultatet af de mange indre udsivninger af blod og ellers småblødninger i hendes indre organer, dog mest i hjernen (af uransagelige årsager iflg. lægen) - påvist af den MR-scanning speciallægen har sendt hende til og som hendes børn selv betalte for at forkorte ventetiden.

Jo, jo... der var også i årevis synlige blodsprængninger i huden, blødninger i øjnene og ellers - for et godt ord - blå mærker over hele kroppen, nærmest uden grund. Men det har aldrig interesseret hendes læge, så disse tidlige tegn blev slet ikke noteret og vurderet.

Ikke nok med at speciallægen har fundet den rette diagnose. Han har også indrømmet, at behandling af Ehlers-Danlos i Danmark er så "ufuldkommen", at deres mor ville være bedre tjent med at rejse til udlandet for at blive behandlet. Han sagde at hun aldrig bliver helbredt fordi Ehlers-Danlos er uhelbredelig, men i udlandet har de udviklet flere metoder til at styre denne sygdom så den blev mindre plagsom og ikke blev værre.

Speciallægen har også tænkt så langt, at også hendes børn blev undersøgt og det genetiske anlæg for Ehlers-Danlos blev fundet hos to af dem, så de kunne blive opmærksom på det fremover.

Sagen er, at hvis børnene i denne familie ikke har taget beslutningen om at flytte deres mor til sygesikringens Gruppe 2, ville alt dette ikke ske og deres mor ville fortsat sygne hen, som følge af en uopdaget sygdom. Selve forløbet af denne historie ligner jo til forveksling det forløb som mange danske hypothyroide udsættes for i årevis, eller endda i årtier. Kunne det ikke være værd at efterprøve om gruppeskift fra 1 til 2 også kunne gavne folk med lavt stofskifte i Danmark?

Efter en seriøs overvejelse har jeg selv skiftet til Gruppe 2, selv om det er sket af andre årsager end lavt stofskifte, idet mit lave stofskifte har jeg selv behandlet med "naturlig" thyroid siden 2006, så her har jeg ikke brug for lægehjælp, men jeg har andre behov for (forebyggende) undersøgelser som f.eks. hos gynækolog. Som Gruppe 1-forsikret skulle jeg vente i månedsvis på en ledig tid, og dette endda hos en speciallæge i gynækologi efter min forhenværende læges valg. Nu er ventetiden 3-4 dage og hos en speciallæge jeg selv har fundet og valgt, og uden at være afhængig af henvisninger osv.

Det betyder, at nu er der ingen "egen" læge, der bare kan få lov til at trække tiden ud når han/hun selv er usikker på "hvad det kan være" eller bare fordi det står skrevet i "manualer" fra Sundhedsstyrelsen, eller bare af faglig dumhed. Man har selv muligheden for at finde en læge, der kan sit kram og er ikke hæmmet i sine procedurer af de kollegiale regler, som lægestanden forsøger at tækkes sundhedsmyndigheder med...

Ja, det koster noget at blive Gruppe 2 forsikret, men så meget koster det altså ikke fordi de Gruppe 2 forsikrede kun skal betale differencen mellem det som Sygesikring under alle omstændigheder betaler iflg. aftale med lægeforeninger - og den (mer)pris som lægerne ellers tager for konsultationer og behandlinger når de tager imod Gruppe 2 forsikrede eller de helt private patienter.

På Statens Netbibliotek har jeg fundet en udførlig beskrivelse af de to sygesikringsgrupper, jeg om lidt vil kopiere til denne tråd. Den stammer ganske vist fra den tid, der endnu var Amter i Danmark, men er fortsat korrekt og gældende i dag. Læs og se om det kunne være noget for dig... for at slippe ud af denne evindelige "tække-tiden-ud" vi så uhæmmet bliver trakteret med hos vores praktiserende læger - uanset hvilke "fornuftige" søforklaringer de ellers begrunder deres forhalings-taktikker med.

Vi "ses"