Mon Liothyronin synger på sidste vers i UK ?

Liothyronin udfases fra behandlingen af lavt stofskifte i Storbritannien (UK), og hvad der sker i Storbritannien vil også ske i Skandinavien, fordi både helsemyndigheder og lægestanden i vores skandinaviske lande arbejder ekstremt tæt sammen med briterne. Hvad briterne bestemmer er Gud for de skandinaviske endokrinologer, så det kun er spørgsmål om tid, før det også hos os begynder det at spøge med de britiske påfund.


For at forstå fænomenet "kombinationsbehandling" denne fortælling handler om, må man vide lidt om lavt stofskifte, om det ikke-aktive hormon T4, og om det biologisk aktive hormon T3....

Lavt stofskifte (hypothyreose) er en sygdom der ødelægger kroppen, den ødelægger stamina og den ødelægger livet. Når en person i en (kerne)familie lider af lavt stofskifte, påvirkes hele familien.

Lavt stofskifte opstår når forsyningen af thyreoideahormoner til kroppens væv og organer er nedsat. Der kan være mange grunde til at kroppens væv og organer får for lidt thyreoideahormon, men da tilstanden er kronisk, skal de fleste patienter behandles med tilskud af hormon livet ud.

Der findes kun en behandling, med en syntetisk efterligning af thyreoideahormon T4, som hedder Levaxin. Levaxins syntetiske T4 har INGEN virkning, medmindre menneskekroppen selv omdanner det syntetiske T4-efterligning til en form som er biologisk aktiv.

Denne biologisk aktive form hedder T3.

Ofte er folk oprindelig blevet syge netop fordi deres kroppe netop ikke kan omdanne deres eget T4 til nok af eget T3, så det selvfølgelig ikke kan nytte at behandle dem med det, som deres kroppe alligevel ikke kan udnytte/omdanne.

Når en patient i denne situation, forpint når frem til valget mellem at springe fra det nærmeste højhus, eller have sin behandling forbedret, går patienten til lægen og beder lægen om at behandlingen bliver udvidet med Liothyronin - det allerede aktive syntetiske T3 i tillæg til Levaxin T4-behandlingen.

Det hedder "kombinationsbehandling".

Det syntetiske T3 sælges under produktnavn Liothyronin.

Det som desværre ofte sker er, at læger nægter at lade patienten få denne kombinationsbehandling. De siger at den ikke virker, fordi der er studier som bekræfter, at kombinationsbehandling ikke virker godt nok.

Problemet med denne forklaring er, at der også findes mange studier som netop bekræfter at kombinationsbehandling virker.

Forskellen mellem de studier som viser manglende effekt af kombinationsbehandlingen, og de studier som viser det modsatte er, at i det første tilfælde gives Liothyronin (T3) i kombination med 50% reduceret dose Levaxin, hvorimod i de studier der viser god effekt - gives Liothyronin (T3) i kombination med uforandret Levaxin-dose.

Lægerne insisterer dog på at Levaxin-dosen skal reduceres, og derfor bliver effekten af kombinationsbehandlingen ødelagt.

Hvis man ikke kan forstå, hvorfor de insisterer på at gøre det, som gør behandlingen ineffektiv, kunne forklaringen være, at de har valgt den form for behandlingen som ikke virker godt nok, fordi de tror på at man skal reducere T4-dosen. Denne tro holder de fast på.

De er nødt til at holde fast på denne tro, fordi lægernes egne, toneangivende eksperter har bygget så meget af deres egen forskning (deres livsværk) på netop teorien om at Liothyronin i kombination med Levaxin ikke virker positivt, at de simpelthen ikke vil anerkende at det er deres egen skyld, fordi de sammensætter behandlingen forkert.

Hvis de sammensatte behandlingen korrekt - ville den begynde at virke, og lægernes forskning som bygger på det modsatte - ville (be)vise sig at være forkert, og derfor værdiløs. Derfor, bevidst eller ubevidst, fastholder lægerne at kombinationsbehandlingen ikke virker.

Kombinationsbehandling er bedst egnet til behandling af den gruppe patienter, der ikke selv kan omdanne T4 (fra Levaxin) til tilstrækkeligt T3, men lægerne skelner ikke mellem dem og de andre patienter, der har lavt stofskifte af andre grunde.


Denne tråd handler om de britiske læger, der samarbejder meget tæt med de skandinaviske læger. De britiske læger er nu i gang med helt at fjerne muligheden for kombinationsbehandling, fordi de ikke "tror" på den, men sandheden er snarere at det er deres egen forskning, de forsvarer, så den ikke bliver afsløret som forfejlet.

Fordi læger i Skandinavien og Storbritannien samarbejder så tæt, skriver jeg om det for at advare os, skandinaviske patienter, om at hvis vi passivt lader stå til - bliver muligheden for kombinationsbehandling nedlagt også for skandinaviske patienter, som den allerede er ved at blive nedlagt for briterne.

Beretningen om situationen i Storbritannien i næste indlæg.