Åååh nej... smgj Da har du fået mig i gang med at tænke over en præcisering af årsagen til min frustration. (Har forresten forgæves søgt og søgt på de store norske aviser, efter den liknende debatt du nævner.)

Sitat Opprinnelig skrevet av smgj Vis post
Ja, og nei... Jeg tror aldri informasjon - være seg riktig eller gal - tar fra oss ansvaret for å tenke og verifisere selv.

Mange ser ut til å tro at all informasjon som tilgjengelig fritar en for det å vurdere selv... Sånn er det ikke.
Det går en liknende debatt i en av Norges store aviser nå. Vedkommende ekspert (utdannet innen fagfeltet) har sett seg lei på selvoppnevnte rådgivere (bloggere).

Til det har jeg følgende å si:
- eksperter kan ta feil (ref både trening, kosthold og medisin-spørsmål), så et studium innen faget er ingen garanti for at rådene en ekspert gir er gode
- folk som ikke er eksperter kan ha rett - og de kan ta feil
- til syvende og sist er det bare den som tar imot rådene som er kvalifisert til å vurdere

Felles er det faktum at man selv må lese, tenke og gjøre seg opp en mening. Både om hvem man anser som pålitelige kilder, og hvilke råd man følger...

Å peke på Google som synderen er å fraskrive både leseren og rådgiveren ansvar.
Ja, jeg ER meget enig med dig, for så vidt det angår måden en læser bør "behandle" fundet information på. Men hvad sker der, når man skifter brillerne og ser på samme sag med fokus på skribenten bag den information, som andre finder på Nettet?

Min pointe med at nævne Google er ikke at pådrage Google ansvaret for indholdet af det, som skrives på Nettet, men at påpege at de som benytter Google til at finde information, de efterfølgende formidler videre - de gør sig ikke umage for at læse kilderne "ordentligt", de nøjes med overskrifter, resuméer, overfladisk som beskrevet i Atlantis-artiklen....

"Is Google Making Us Stupid? It is clear that users are not reading online in the traditional sense; indeed there are signs that new forms of “reading” are emerging as users “power browse” horizontally through titles, contents pages and abstracts going for quick wins. It almost seems that they go online to avoid reading in the traditional sense."

Nogenlunde oversat, bliver det nogenlunde til:

Gør Google os dumme ? "Det er klart, at folk ikke længere læser online i traditionel forstand, idet der er tydelige tegn på, at folk finder og skyder nye læse-genveje, efterhånden som de overfladisk farer hovedløst gennem titler, overskrifter, indholdsfortegnelser og sammenfatninger (resume, abstracts)... frem til en hurtig (intellektuel) gevinst. Det virker næsten som om at disse mennesker går online (netop) for at undgå at læse i traditionel forstand."
Deres læsere søger, finder og læser på Nettet for at finde ud af noget... De er pr definition den sagesløse (fordi på forhånd uvidende) part i deres søgen efter information, de har brug for. Det er dette behov, som den (her) pågældende hjemmeside-ejer vil opfylde, ved at påtage sig opgaven at informere.

Jeg har svært ved at betragte læserens eget ansvar som værende større end informations-formidlerens... må jeg blankt indrømme. Jeg reagerer på og mod at en skribent slipper for det etiske og moralske ansvar for den effekt, den af skribenten forfattet information pådrager skribentens læsere.

Fordi jeg har i årevis selv læst og reflekteret, og skrevet om så meget... har jeg på den hårde måde (glødende røde ører af skam) lært rigeligt til, at jeg vil altid først tage parti for den chanceløse part i denne sag - den nødstedte læser på jagt efter livreddende information, end jeg vil bære over med den skribent (provider of information), der hælder vand ud af ørerne, uden øje for konsekvenserne for andre.

Sagt på en anden måde, adskillige providers of information gennem mange år har bildt mig ind, at Eltroxin er lykken, og når denne lykke alligevel ikke slog til.... it was all in my head. Det har taget mig 29 år før jeg opdagede at der fandtes anden behandling. Selvfølgelig ærgrer det mig, at jeg ikke har opdaget det før der er gået så mange år, men hvis providers of information ikke var så vedholdende og så insisterende som tilfældet var, havde jeg måske chancen at vinde livet tilbage, mens der endnu var nok af livet at indhente.

Sædvanligvis er jeg ikke en det-er-altid-de-andres-skyld-typen, men i det her tilfælde ved jeg, at jeg ikke havde en chance. Lige så lidt som den stakkels kone, hvis skæbne fik mig til at fare i blækhuset i dag.