"Is Google Making Us Stupid? It is clear that users are not reading online in the traditional sense; indeed there are signs that new forms of “reading” are emerging as users “power browse” horizontally through titles, contents pages and abstracts going for quick wins. It almost seems that they go online to avoid reading in the traditional sense."

Nogenlunde oversat, bliver det nogenlunde til:

Gør Google os dumme ? "Det er klart, at folk ikke længere læser online i traditionel forstand, idet der er tydelige tegn på, at folk finder og skyder nye læse-genveje, efterhånden som de overfladisk farer hovedløst gennem titler, overskrifter, indholdsfortegnelser og sammenfatninger (resume, abstracts)... frem til en hurtig (intellektuel) gevinst. Det virker næsten som om at disse mennesker går online (netop) for at undgå at læse i traditionel forstand."

Af og til finder jeg en artikel der "lyder godt", fordi jeg er enig i konklusionen. Enten fordi rent faktisk ved, hvad jeg er enig i, eller fordi jeg bare kan lide konklusionen (budskabet), som måske er en form for nytanke eller peger på en ny løsning... Det er på denne måde, at man går nye veje. Sandsynlige nye veje er altid godt og jeg er klar til at gå videre med denne artikel... skal jeg nøjes med abstract (sammenfatning)? Eller skal jeg finde, og nogen gange købe artiklen online?

Hvis jeg nøjes med artiklens overskrift og det jeg kan lide ved den, overlader jeg dermed til artiklens forfattere at bestemme pointerne. Pointerne er altid en sårbar størrelse, fordi essensen af pointernes fortolkninger formes af forfatterens egne hypoteser. Hypoteser er aldrig mejslet i sten. Hypoteser baseres altid på kombinationen af viden og formodninger. Er pointerne baseret på denne kombination pålidelige nok til at jeg kan tage ansvaret for at formidle dem til andre?

Hvad hvis jeg før har læst noget, som enten understøtter disse pointer, eller ophæver dem? Hvis jeg kun læser overskrifter og sammenfatninger (abstracts) fordi de "lyder godt" har jeg ikke en kinamands chance at gennemskue, hvordan det forøvrigt står til med artiklens konklusioner. Hvis jeg alene på baggrund af overskrift og sammenfatning formidler artiklens pointer til andre, risikerer jeg så ikke at nogle af disse andre, rent faktisk følger "rådene" og får det dårligere, i stedet for at få det bedre?

Svaret er "JA"!

Jeg tør simpelthen ikke skrive noget med udgangspunkt alene i overskrifter og abstracts. Jo mere jeg kan lide hvad jeg læser, desto stærkere behov har jeg for at verificere det, og der er ingen vej udenom at læse i "traditionel forstand".

Når man (jeg) læser i "traditionel forstand" en artikel der "lyder godt", ender man (jeg) ofte med en følelse af ikke have fattet en skid. Hvad mener de der har skrevet artiklen? Hvad er det, jeg ikke har forudsætninger for at kunne forstå når jeg læser den pågældende artikel? Hvordan skaffer jeg mig de nødvendige forudsætninger? Hvad skal jeg finde af supplerende kilder, der kan hjælpe mig til at fortstå denne artikel? Enkelte gange skriver jeg til artiklens forfatter og beder om afklaring af særlig genstridige at forstå detaljer. Jeg bliver hængende online indtil jeg har fattet det...

Når jeg går online, gør jeg det for at opklare noget, jeg er interesseret i, for at blive klogere. At blive klogere, betyder for mig at jeg forstår det jeg læser. Så længe jeg ikke har en sikker følelse at have forstået, det jeg finder og læser online, skriver jeg ikke om det til andre. Jeg vil være sikker på, at det jeg deler med andre, ikke vil skade (dem). Jeg føler ikke at Google fordummer mig...

....men jeg kender til flere andre, der haster gennem Internettet, lader sig indfange af "relevant" overskrift, overfladisk læser artiklen eller sammenfatningen, og bliver enige med dem selv om at "den lyder godt". Enten hele artiklen, eller udvalgte kapitler bliver ordret oversat og postet online som en slags privat "public service", og disse stolte private "oplysningens velgørere" læner sig tilbage i en sikker forvisning at de har gjort en god gerning.

"God gerning" my ass...

Forleden hørte jeg fra en bekendt hvis kone er syg (lavt stofskifte) og behandles på en privat klinik et sted i Danmark. Forundret over at behandlingen (med Thyreoid fra Glostrup) ikke ser ud til at fungere, gav lægen hende en jodprøve-kit med hjem. Efter at svar på jod-analyse kom tilbage fra udlandet, viste det sig at patienten havde dundrende jodmangel, men patienten ville end ikke høre om behandling af jodmangelen, fordi hun læste på en dansk hjemmeside at man får Hashimoto's af jod (hun har ingen antistoffer), og et andet sted på samme hjemmeside læste hun at hun får papillær kræft i skjoldbruskkirtlen af jod. Ikke nok med det... Af samme grund, har hun også omlagt hele familiens kost til så jod-fri som muligt.

(En af dagene vender jeg tilbage med kommentarer på artiklen/hjemmesiden, der har påført sine læsere den opfattelse, at man "får papillær kræft i skjoldbruskkirtlen af jod".)

Hun har det fortsat 3/4 skidt og overvejer nu at stoppe behandlingen med Thyreoid, fordi den "virker alligevel ikke"... Det tror jeg gerne at den ikke gør, når den stakkels, jodfattig krop "stjæler" jod-atomer fra Thyreoid, for at lappe andre jod-huller først. Behandling af sin jodmangel, vil hun fortsat ikke høre om. Hun er mere bange for papillær kræft i skjoldbruskkirtlen, end hun er bange for alt andet. Hun (ind)ser ingen forbindelse mellem hendes udebleven bedring og jodmangel.

Og således et sted i Danmark lever nu en hel familie - jodofobisk og endnu mere jodfattigt, fordi en hjemmesideejer et sted i Danmark mente, at det er så skide spændende at iføre sig lånte fjer... kopiere fra andre hjemmesider, uden selv at forstå hvad han/hun egentlig "låner"... Kun guderne ved, hvad der vil overgå denne familie i fremtiden, fordi en ansvarsløs hjemmeside ejer havde skrivekløe for enhver pris. Og kun guderne ved om der ikke også vil være norske patienter, der falder i samme fælde... kopi-artiklen er desværre delt via en kilde-ukritisk norsk FB-gruppe også.

"Is Google Making Us Stupid?"

....eller

"Is Google Making Us Dangerous to Others?"