Snarligt forbud i DK mod Thyreoid og Liothyronin ?

[Admin]

Der bliver gjort lidt fra ddhl.info side

Der hersker dog total stilhed lige siden, og fraværet af selv de mindste tegn på aktiviteter i denne sag, hvilket hænger logisk sammen med alle tegn på, at denne forsamling er et privat karriere-projekt. Det hænger fint sammen med hvad Stifteren/Forkvinden mener om lavt stofskifte i Danmark.

I september 2014 skrev Stifteren/Forkvinden Helle Sydendal på Nettet, at vidnesbyrd om at lavt stofskifte patienter oplever store problemer med at opnå en effektiv behandling; vidnesbyrd om at lavt stofskifte patienter oplever gener og bivirkninger af den syntetiske T4-behandling; samt vidnesbyrd om afvisende, ligeglade eller uvidende læger.... tegner langt fra et sandt billede af thyreoideapatienters situation i Danmark.

Stifteren/Forkvinden Helle Sydendal skrev videre, at såfremt man får en diagnose, vil lægen sætte patienten i behandling med præparatet Eltroxin eller Euthyrox. Lægen vil sørge for, at patienten langsomt bliver trappet op i dosis for at justere "patienten ind" (?), og at det kan tage rigtig lang tid, flere måneder, før den rette dosering er fundet i hele 80-90 % af alle tilfælde.

Stifteren/Forkvinden Helle Sydendal skrev også at langt de fleste af dem, der kommer i almindelig behandling for lavt stofskifte, trives fint og de kommer videre med deres liv, så godt at de faktisk nemt kan glemme at de lider af en kronisk sygdom.

Stifteren/Forkvinden afsluttede sin "wake up call" til sine senere medlemmer, med opfordringen til ikke at tage sorgerne på forskud, fordi sandsynligheden taler for at det absolutte flertal af thyreoidea-patienter nok skal få det godt på standardbehandlingen med syntetisk T4.

Det er tydeligt at hverken lægestanden eller Sundhedsstyrelsen behøver at frygte denne forening, da de alle tre er jo rørende enige om - i 80-90% - opfattelsen af lavt stofskifte, diagnose og behandling. Det er lige så klart og tydeligt, at denne forening står mere på lægestandens, end på patienternes side, specielt når det går op for een, at informationen om lavt stofskifte på foreningens hjemmeside fylder under 500 ord (fra og med 3 bogstaver), og at foreningen ikke engang er medarrangør på den kommende demonstration, foreningen end ikke har omtalt i artikelform under Nyheder.

Men der skal jo gøres noget i samlet trop.

Ja. I "samlet trop". Hvor mange mon skal man være for at kunne kalde sig for "samlet trop"? Man skal være så mange at det gør indtryk på de politikere der lønner lægestanden. Så skal de allerede tilmeldte til demonstrationen på Rådhuspladsen i København, lørdag d. 16. maj kl. 13:00 helst blive flere end de 161 tilmeldte, gerne ti gange flere - 16.100 eller 161.000 før det overhovedet kan begynde at gøre indtryk. Og det er mig en gåde, hvorfor i alverden lægge en demonstration på en dag byen er halvtom fordi borgere, politikere, journalister, og sikkert også mange lavt stofskifte patienter... er rejst på Kristi HimmelfartsFerie. Tillige med at initiativtagernes pressechef - selveste Helle Sydendal - endda glemte at udsende en pressemeddelelse til landets aviser.

Sidste år var tilsvarende demonstration afholdt - så genialt - på dagen for valget til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om EU-patentdomstol, så hele byen og medier stod i den grad på den anden ende, at lavt-stofskifte-sagen druknede i manglende opmærksomhed.

Det er ikke nok, at vi skriver om det her, det gør os kun mere frustrerede. Men jeg ved ikke så meget om at "gøre noget", jeg vil dog gerne være med...., hvis det er

Jo, du ved meget! Om at "gøre noget"! Du har allerede gjort en masse ved at skrive om dit eget forløb, om hvad du har lært og hvor, åbent på Internettet. Er du klar over, at alene i dine tråde og indlæg her på forummet, står umådelig meget mere nyttig information og inspiration for andre syge, end man kan finde på hele DDHL's hjemmeside + dertil hørende Facebook-side? Hvorimod hver gang du og andre opdaterer deres tråde her - flere og flere udefra får en ny chance gennem inspiration og nyttige oplysninger.

Det er en anden sag, hvad det kan nytte nu, efter at "aktivisterne" har anbragt sig midt på radaren hos lægestanden og sundhedsmyndigheder... Dog, så længe der findes lande i EU, hvor apotekerne tager imod recepter på NDT og fuldt ud lovligt sender lægemidlet også til danske patienter, kan de gode læger og deres patienter trække vejret frit. Værre bliver det dog for alle de andre, hvis læger ikke ejer integritet og lader sig skræmme af reaktioner på den tankeløse aktivisme, der bare fremprovokerer restriktioner og forbud, idet hverken lægestanden eller Sundhedsstyrelsen kan se stiltiende til en udfordring som denne. Prominente i "miljøet" danske endokrinolog-navne har gjort det til deres æressag, en gang for alle at fjerne muligheden for behandling med NDT, så i den kommende tid bliver nye lavt stofskifte patienter, stor set - chanceløse.

Vi er da flere indlysende eksempler på, at det er godt med grisehormoner.

Ja, der er indlysende eksempler, men hvordan mon disse indlysende eksempler og deres læger, har fundet ud af at denne behandlingsmulighed eksisterer? Ingen af de forsamlinger og hjemmesider, der i dag "fører an" i "kampen om bedre behandling" har overhovedet eksisteret på de tidspunkter, du, jeg og de øvrige "indlysende eksempler" har opdaget grisehormonernes velsignelser.

Når det gik så godt siden 2005 og frem til 2-3 år siden, langsomt men stille og roligt, under lægestandens og dennes øverste magtmiddel "Sundhedsstyrelsens" radar - hvorfor i alverden går det så skidt nu, når aktivismen kalder til kamp, og lægestandens og Sundhedsstyrelsens modtræk kommer prompte: Praksisinfo Marts 2015 - fra og med d. 7. april 2015 Behandling med Thyreoid og T3 tilbydes ikke (længere/red.) i Region Sjælland.

Så er de norske sundhedsmyndigheder langt mere udspekulerede... end de danske. De norske patientrepræsentanter pacificeres med elegant formuleret ansvar-fralæggelse og ellers med en medfølende, venlig imødekommenhed, som bringer patientrepræsentanterne i så taknemmelig en følelse af "at blive forstået", at de glemmer at stille de fire vigtigste spørgsmål:

1. hvad er navne på navne på politiske partier, ministerier/departementer, embedsfolk, organisationer og personer, der har det direkte ansvar for ændringen af f.eks. blå-resept-reglerne?
2. hvad konkret har udløst disse ændringer?
3. ved politikere der har ansvar for samfundets udgifter, at de betaler for alle de økonomiske tab, samfundet pådrages af medicinsk-politiske beslutninger, truffet af den norske lægestand, når stofskiftepatienter nægtes effektiv behandling af deres sygdom?
4. hvordan kommer vi videre herfra. Et ellers rimeligt spørgsmål at stille til ansatte indenfor det offentlige, der får deres løn bl.a. for pligten til at besvare spørgsmål fra borgere...

Det er ikke nok, at vi skriver om det her, det gør os kun mere frustrerede.

... og klogere. Meget klogere. Hvis hver oplyst patient vælger at stå på egne ben, skriver på Det Åbne Internet, i stedet for at gemme sig i lukkede grupper på Facebook, kan det med tiden flytte bjerge.

Hvorimod den hovmodige aktivisme, støttet af de ansigtsløse, i ubemærket magtesløs anonymitet luskende i Facebooks kasematter, i bedste fald forbliver usynlig, mens i værste fald vil en naiv aktivisme avle et uhæmmet, hensynsløst modtryk... vi allerede så småt begynder se tegn på.