Sitat Opprinnelig skrevet av Lisbeth Vis post
Jeg har lest Øverbyes bok om lavt stoffskifte. Der skriver han noe om at det er for mye syre i enkelte C-vitaminer. Jeg tror det gjaldt Bio-C-vitaminen som jeg brukte, for jeg bestemte meg for ikke å kjøpe den mer før jeg hadde sjekket. Men så finner jeg ikke igjen det han hadde skrevet om dette
Jeg har lige bladret i denne bog et par gange forfra og forfra igen, men kunne heller ikke finde passagen om C-vitamin. Håber at hvis dr. Øverbye udgiver et nyt oplag, bliver det med index for stikord.

Sitat Opprinnelig skrevet av Lisbeth Vis post
Er det noen som vil skrive litt om hvilken C-vitamin som er best?
Det afhænger vist af om du er mest "sur" eller mest "basisk" ? Det kan regelmæssigt (fordi det kan ændre sig i perioder) tjekkes for med indikatorpapir til bestemmelse af pH som f.eks. dette: MN Universal Indikatorpapir ph 1-11 med Skala til dkr. 85 for 5 mtr.

Det kræver vist lidt ekstra forklaring, så må det blive efter hukommelsen... Skal det være ascorbinsyre (den sure) eller calciumascorbat (den basiske=alkaliske)?

Calciumascorbat og ascorbinsyre er to former for C-vitamin. Calciumascorbat er basisk og neutraliserer blodet, mens ascorbinsyre forsurer blodet. Ingen af dem er dog "rigtig" eller "forkert". Det er forholdet mellem det sure og det basiske, der er enten sundt eller usundt.

Det er absolut nødvendigt, at pH i veneblodet opretholdes tættest muligt på 7. Alt under 7 vil være for surt, mens noget over 7 vil være for basisk. Det er nødvendigt at have pH på omkring de 7 fordi det er den ideelle balance for bedst optagelse af nærings- og sporstoffer, og også den ideelle miljø for enzym-aktiviteter. Hvis pH afviger for meget til den ene af siderne, særlig til den basiske, vil kroppen ikke være i stand til, korrekt at metabolisere næringsstoffer tillige med at også enzymaktiviteter bliver forstyrret.

Det var så det overordnede... Når det kommer til den enkelte person, kommer det også an på blodtypen, fordi det er ganske normalt for nogle at være mere "sure", mens andre er mere "basiske". Uden at vide det, forestiller jeg mig alligevel, at disse forskellige blodtype-kostprincipper er måske udmærkede til at balancere det medfødte pH hos den enkelte?

Det korte af det lange er, at kun blodtypen AB En er korrekt pH-afbalanceret.

De øvrige blodtyper er arveligt "tilpasset" i forhold til de "uhensigtsmæssige" stoffer, mennesker i generationer har levet af, og som genetisk har forandret blodproteiner så blodet hos forskellige mennesker er ikke ens, men i forhold til hinanden, mangler bestemte blodproteiner, hvilket resulterede i dannelsen af de forskellige blodtyper, hvoraf blodtype A er mest basisk, fordi hos disse personer optages mest af de basiske aminosyrer; blodtype B er mest sur, fordi hos dem optages mest de sure aminosyrer; og blodtype 0 er så basisk, at ikke engang det ellers basiske A-protein (som definerer blodtype A) kan dannes i dette miljø.

Det betyder at det stort set er bedst at vælge typen af C-vitamin ud fra sin blodtype: AB trives med hvilken som helst form for C-vitamin, A og 0 trives bedst med ascorbinsyre, mens B skal helst have calciumascorbat.

Problemet er bare, at de fleste mennesker forbinder begrebet "basisk" med sundhed, mens det "sure" skulle være usundt, og derfor vælger folk gerne calciumascorbat fordi den ikke er sur. Men hvis man i forvejen er "basisk" (A og 0 blodtype), og bliver endnu mere "basisk" af f.eks. bestemte sygdomme som f.eks. cancer... fordi behandlingen alkaliserer blodet endnu mere end det var i forvejen.... bliver man endnu mere "basisk" af calciumascorbat. Og endnu mere syg... fordi de næringsstoffer og enzymer kroppen behøver for at kunne selv-reparere sig - de kan ikke skaffes/optages i et for basisk miljø.

Måske er det ikke så dumt at indrette sin kost efter sin blodtype (har ellers aldrig før tænkt over det for mit eget vedkommende) ? Det er måske heller ikke så dumt at holde øje med sit pH selv, derhjemme? Der er mange målinger i 5 meter indikatorpapir, synes jeg.

Når man når så langt kan det være forvirrende når man skal til at aflæse resultater, fordi når urin-pH viser "sur", betyder det at blodet er generelt basisk, og omvendt - når urin-pH viser "basisk", er blodet generelt sur. Når man gerne vil måle urin-pH bør det ikke ske før der er gået ca. 15 timer siden sidste C-vitamin.

Jeg har før læst om (så vidt jeg husker) at friske type A mennesker er individer med basisk blod, overvejende slanke, med "energisk", til tider grænsende til kompulsiv adfærd. De har bedst af ascorbinsyre. Hvorimod friske type B mennesker har mere sur blod, de kan tage på i vægt noget lettere, er ikke så morgenfriske og de kan have det ganske besværligt med selvdisciplin, i hvert fald på frivillig basis (lige som jeg ), samt kan have brug for mellemåltider i løbet af dagen. De har det bedst med calciumascorbat.

Ud fra hvilken type C-vitamin man bedst trives med, kan man nogenlunde skønne hvilken blodtype man har, men det bedste ville nok være at få det fastslået ved en blodprøve og ud fra resultatet evt. eksperimentere med indrette sin kost for at se om f.eks. de autoimmune overflow af antistoffer, måske kan mindskes ad denne vej? Jeg ved det ikke, men føler at det er i hvert fald værd at lade det komme an på en prøve.

Lisbeth? Jeg var ikke klar over, at sådan et simpelt spørgsmål, kunne lokke mig så langt ud på afveje. På den anden side, føler jeg at jeg lige pludselig er blevet meget klogere på noget, jeg ikke før tænkte over / kendte til. Så nok en gang er der rigtig god grund til, ikke som sædvanligt at takke for svar, men først og fremmest - takke for et spørgsmål. Det er ikke første gang at du har gjort mig klogere.

Kommer tilbage med et par gode links som referencer for ovenstående. Hukommelse er godt, men links/beviser er bedre.