Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post
Ja, det koster noget at blive Gruppe 2 forsikret, men så meget koster det altså ikke fordi de Gruppe 2 forsikrede kun skal betale differencen mellem det som Sygesikring under alle omstændigheder betaler iflg. aftale med lægeforeninger - og den (mer)pris som lægerne ellers tager for konsultationer og behandlinger når de tager imod Gruppe 2 forsikrede eller de helt private patienter.

På Statens Netbibliotek har jeg fundet en udførlig beskrivelse af de to sygesikringsgrupper, jeg om lidt vil kopiere til denne tråd. Den stammer ganske vist fra den tid, der endnu var Amter i Danmark, men er fortsat korrekt og gældende i dag. Læs og se om det kunne være noget for dig... for at slippe ud af denne evindelige "tække-tiden-ud" vi så uhæmmet bliver trakteret med hos vores praktiserende læger - uanset hvilke "fornuftige" søforklaringer de ellers begrunder deres forhalings-taktikker med.
3. Organisering og regelgrundlag

3.2. Regelgrundlaget

Den offentlige sygesikring blev etableret ved lov nr. 311 af 9. juni 1971 i Lov om offentlig sygesikring. I årene siden 1971 er omfanget og indholdet af den offentlige sygesikring ændret mange gange, senest ved Lov nr. 1045 om ændring af lov om offentlig sygesikring den 23. december 1998.

Den offentlige sygesikring omfatter alle, der er bosat i Danmark uanset alder, indtægt eller helbred. Der stilles ikke krav om dansk indfødsret for at få adgang til ydelser fra den offentlige sygesikring, men alene om fast bopæl i Danmark.

Tilflyttere, der kommer uden for Norden eller EU, har ret til sygesikringens ydelser 6 uger efter tilflytningen.

Sygesikringens ydelser omfatter hovedområderne:

• Almen lægehjælp
• Speciallægehjælp
• Medicin
• Tandlægebehandling

samt en række mindre områder som fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp, rejsesygesikring, fodterapi, ernæringspræparater mv.

Hovedparten af sygesikringsydelserne udbydes af en række sundhedspersoner, der har tilsluttet sig overenskomsten mellem det centrale forhandlingsudvalg Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) [2] og de pågældende sundhedspersoners organisationer,- f.eks. Praktiserende Lægers Organisation (P.L.O.), Foreningen af Speciallæger eller Dansk Tandlægeforening. Sygesikringens sundhedspersoner omfatter læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, psykologer m.fl. De indgåede overenskomster har kun gyldighed, hvis de er godkendt af sundhedsministeren.

Personer, der ifølge internationale aftaler sidestilles med gruppe 1- eller 2-sikrede, har under midlertidig ophold i Danmark ret til tilskud til behandling i samme omfang som danskere.

Sygesikringen administreres gennem overenskomster med sundhedspersonernes organisationer. I overenskomsterne aftales blandt andet taksterne for behandling. Sygesikringen omfatter to sikringsformer, som borgerne har valgfrihed i mellem, jf. boks 3.2.

Boks 3.2. Kendetegn for sygesikringens to sikringsformer

Gruppe 1:

• Fast tilknytning til praktiserende læge
• Konsultation hos speciallæge kræver henvisning fra praktiserende læge
• Vederlagsfri behandling hos alment praktiserende- og speciallæger

Gruppe 2:

• Frit valg af praktiserende læge fra gang til gang
• Konsultation hos speciallæge uden henvisning
• ilskud til behandling hos alment praktiserende- og speciallæger svarende til sygesikringens omkostninger for gruppe 1-sikrede

Forskellen mellem at være sikret i gruppe 1 og 2 vedrører primært muligheden for gruppe 2-sikrede til at kunne gå til speciallæge uden henvisning samt at kunne vælge alment praktiserende læge fra gang til gang. Derudover har personer, der vælger gruppe 1, altså ret til gratis lægehjælp hos en alment praktiserende læge og speciallæge, mens gruppe 2-sikrede alene får et tilskud svarende til sygesikringens omkostninger for gruppe 1-sikrede.

Da speciallægers honorarer normalt er større end de alment praktiserende lægers, er omkostningen ved at gruppe 2-sikrede går direkte til speciallæge større, end hvis de i første omgang havde henvendt sig til en praktiserende læge (under forudsætning af at almen praktiserende læge ikke henviser til speciallæge). For begge grupper gælder i øvrigt, at der gives et ensartet tilskud til de øvrige områder inden for sygesikringen.

For gruppe 1-sikrede er det en forudsætning, at de behandles hos en læge eller sundhedsperson, der har tilsluttet sig overenskomsten med sygesikringen. Gruppe 2-sikrede har endvidere mulighed for at vælge en læge, der ikke er omfattet af overenskomsten med sygesikringen.

Behandlingsmæssigt er der ingen forskel, men udgifterne for gruppe 2-sikrede kan være højere, idet lægen kan kræve større honorar end de overenskomst bestemte honorarer, der gælder for gruppe 1-sikrede. Ca. 98 pct. af borgerne er omfattet af sikringsgruppe 1, mens ca. 2 pct. er i sikringsgruppe 2.

Ordningen med to forskellige sikringsformer inden for sygesikringen er et eksempel på, at borgerne tilbydes en udvidet service i forhold til grund ydelsen. Ved at være tilknyttet gruppe 2 opnår de en højere grad af frihed i deres brug af alment praktiserende læge og speciallæge. For den enkelte er prisen for det friere valg betaling af den del af lægens honorar, der ligger ud over det offentlige tilskud.

3.2.1. Almen lægehjælp
Den alment praktiserende læge fungerer som udgangspunkt som den første kontakt, borgerne har til sundhedsvæsenet. Det indebærer, at lægen skal diagnosticere patienten med henblik på behandling eller henvisning til enten speciallæge eller sygehusbehandling. Der er altså tale om, at den alment praktiserende læge skal rådgive patienten til det korrekte forløb, da lægen har informationen og den tilstrækkelige viden på området. Denne funktion benævnes ofte som "gate-keeper" og opfylder det såkaldte LEON-princip (Lavest Effektive Omsorgs- og behandlingsNiveau), der indebærer, at behandlingen ikke foregår på et højere specialiseringsniveau, end hvad der er omkostnings- og behandlingsmæssigt nødvendigt.

Gatekeeper-funktionen er med til at sikre, at ca. 90 pct. behandles uden for hospitalssektoren, jf. rapport om det danske sundhedsvæsen "International evaluering af organisation og finansiering af det danske sundhedsvæsen", Rockwool Fonden, 1999.

Den samlede offentlige udgift til alment praktiserende lægehjælp udgjorde i 1997 knap 4,4 mia.kr.

Boks 3.3. Almen lægehjælp

Sikrede
Alle borgere i Danmark uanset alder, helbred og indkomst.

Udbud af ydelsen
Frit valg mellem minimum 2 læger inden for en afstand af 10 km. fra bopælen. Gruppe 1-sikredes tilknytning til en læge er på minimum ½ år. Gruppe 2-sikrede vælger fra gang til gang.

Betalingsregler
Gruppe 1-sikrede har ret til vederlagsfri lægehjælp, mens gruppe 2-sikrede har ret til tilskud til delvis dækning af udgifter til lægehjælp. Lægeerklæringer, helbredsattester mv. betales af rekvirenten/brugeren – typisk primærkommunen, arbejdsgiveren, forsikringsselskab eller borgeren selv.

Note: Almen lægehjælp er omfattet af Lov om offentlig sygesikring, §6.

Sikrede
Alle borgere, der er bosat i Danmark, har uanset alder, helbred og indkomst ret til almen lægehjælp efter sygesikringsloven.

Udbud af almen lægehjælp
Almen lægehjælp udføres af læger, der er omfattet af overenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation (P.L.O.).

Gruppe 1-sikrede borgere skal være tilmeldt en læge, mens gruppe 2-sikrede er frit stillet fra gang til gang i valg af læge. Lægehjælpen ydes på samme vilkår for begge grupper af sikrede.

Gruppe 1-sikrede borgere vælger læge blandt de praksis, der har åbent for tilgang af patienter. En borger skal vælge almen praktiserende læge inden for 10 km. fra bopælen. En borger har dog krav på, at der er to lægepraksis at vælge imellem. I Københavns- og Frederiksberg kommuner er afstandsgrænsen 5 km.

Hvis den sikredes helbredstilstand ikke forhindrer det, skal lægehjælpen finde sted i lægens konsultation og i konsultationstiden. Er den sikredes helbredstilstand af en art, så det ikke er muligt at komme til konsultationen, har lægen pligt til at komme på sygebesøg. Lægehjælp, som kræves uden for lægens sædvanlige konsultationstid samt på lørdage, søndage og helligdage, dækkes af lægernes vagtordninger. Vagtlægeordningen skal benyttes i forbindelse med pludseligt opstået eller forværret sygdom, der kræver øjeblikkelig lægehjælp.

Betalingsregler
Personer, der er gruppe 1-sikrede, har ret til vederlagsfri lægehjælp. Lægehjælpen er kun gratis, når den ydes af den tilmeldte læge eller dennes stedfortræder. Fri lægehjælp kan dog i tilfælde af pludselig opstået eller forværret sygdom, ulykkestilfælde eller lignende ydes af en anden læge.

Gruppe 2-sikrede har ret til tilskud til delvis dækning af udgifter til lægehjælp svarende til det beløb, som den offentlige sygesikring skulle have afholdt for tilsvarende lægehjælp til en gruppe 1-sikret. Gruppe 2-sikrede betaler den del af honoraret, som ikke ydes af den offentlige sygesikring, direkte til lægen. Honoraret til speciallægehjælp for gruppe 2-sikrede er normalt højere end lægens honorar for sygesikringens gruppe 1-sikrede.

Der er herudover ydelser udført af den alment praktiserende læge, som ifølge overenskomsten mellem P.L.O. og den offentlige sygesikring ikke er omfattet af overenskomsten. Det gælder f.eks. udgifter til:

• helbredsattester til forsikringer, kørekort, jobansøgninger mv.
• lægeerklæringer i forbindelse med sygdom, socialsager mv.
• vaccinationer i forbindelse med rejser, influenza mv.

Fortsættes...