Viser søkeresultater 1 til 10 av 13
Threaded View
-
26-09-10, 23:15 #8
Sv: Hypothyreosens effekt på hjerte/karsystemet
Kære lisepedersen
Jeg ved ikke noget om statiner. Men i hvert fald ved jeg, at det er helt galt ikke under alle omstændigheder at forsøge med en større dosis af stofskiftemedicinen, før man begynder at hælde flere slags medicin på!
Dette ved jeg på grund af min egen erfaring. Jeg gik i 2003 med et kolesteroltal på 6,7 , fik kostplan og fy-fy-skamme-skamme af lægen.
Lægehuset fik imidlertid et par måneder efter en amanuensis i sin praksis. Denne stiftede jeg bekendtskab med, da han en dag pludselig ringede mig op og sagde, at mit kolesteroltal sammenholdt med mine stofskiftetal viste, at 'det må kunne gøres bedre.' Han havde lige været på kursus i denne sammenhæng og havde fascineret kastet sig over de lange lister af patienter for at finde alle dem med for lavt stofskifte og tjekke deres øvrige tal ...
Amanuensis'en havde ret; efter nogle måneder på den ny dosis var kolesteroltallet faldet til 4,2 ... og i samme omgang var mine muskelsmerter og min duftallergi meget kraftigt reduceret. Det eneste andet, jeg havde gjort anderledes (havde ikke fulgt kostplanen, he he) var at jeg havde brugt HUSK http://www.husk.dk/ med rigeligt vand (som man skal ). HUSK kan transportere fedt men faldet i kolesterol for stort - og den generelle fremgang for omfattende - til, at det kan skyldes dette alene.
Derudover hæfter jeg mig ved, at du skriver: Det betyder jo, at du har fået Simvastatin i den periode, hvor du formentlig var 'ved at skifte' til NY Eltroxin. Det var i hvert fald i denne periode, Ny Eltroxin kom ind på markedet og patienter i tusindvis blev 'skiftet over' på den ny medicin uden at blive spurgt eller vejledt
Dette er i dit tilfælde ovenikøbet sket uden at nogen har forsøgt at skaffe noget overblik over, hvordan det stod til med dit stofskifte. Med mine meget negative erfaringer med Ny Eltroxin i bagagen kan jeg ikke lade være med at tænke på, om dine symptomer er blevet flere /værre på grund af medicinskiftet. Det er ikke rigtigt til at skille ad. Men i hvert fald har ændringen i Eltroxinen betydet meget for mange. Mens mange - eller de fleste? - læger har virket til at mene, at så længe, aktivstoffet bare er det samme, er der ikke noget problem. Imidlertid lader det til, at nogle - brugere af gl. ELtroxin - ikke optager aktivstoffet i NY Eltroxin på samme måde som i den gamle. Jeg har hørt en læge sige, at 'det er noget med bio-optageligheden'.
Jeg selv begyndte at have problemer med bl.a. hjertet, da jeg - uden at vide det - skiftede til denne helt nye pille i december 2009.
Det startede med stærkere puls. Så kom søvnløsheden i hidtil ukendt omfang. Endnu stærkere puls. (Jeg troede, det var min skyld - at jeg var blevet stresset fordi jeg havde overset noget i min livsførelse. Og der var så rigeligt at blive stresset over, så det kunne sagtens have været stress. Symptomer lignede stress - både de fysiske og psykiske symptomer!)
Så begyndte jeg at få uregelmæssig rytme engang imellem. Det kom i små anfald og var meget ubehageligt. Hjertet var ved at falde over sine egne ben, om jeg så må sige. Det kom især, når jeg skulle skynde mig, og jo vigtigere det var at skynde sig, jo værre blev det med hjertet. Det kom også en gang imellem helt uden anledning.
Så fik jeg noget, jeg siden har genkendt en beskrivelse af hos Hjerteforeningen http://www.hjerteforeningen.dk/
- det var forkammerflimmer.
Mit blodtryk var steget fra sit alm. 110/70 til 136/91. 'Det er inden for normalområdet', sagde lægen
Jeg gik endnu nogle måneder uden hjælp.
Da jeg fik mere medicin, fik jeg færre og færre af disse små anfald (kalder det små anfald, fordi mange har noget, der er meget værre end det, jeg oplevede ...)
Men den hårde puls blev ved, dag og nat. Den holdt op efter en uge på Euthyrox, lige som en række andre bivirkninger. Da havde jeg brugt Ny Eltroxin i 14 måneder men ingen havde villet høre på, at det kunne være medicinen, der var problemet
Euthyrox gav som nævnt lindring på nogle områder men gav også nye /andre bivirkninger. Jeg er helt enig med Anisa i, at thyroid er den syntetiske medicin overlegen. Nogle bruger den ren, andre kombinerer med syntetisk medicin. Men i hvert fald har bl.a. mit hjerte ikke haft det så godt i mange år
Dog tror jeg, man kan sige, at det var bedre, inden mit stofskifte faldt. Men sådan er det jo med alt ...
Når jeg ser tilbage på de senere år tænker jeg, at livet godt have været noget nemmere og bedre, havde medicinen - også gl. Eltroxin! - slået bedre til. Jeg mener, Anisa også har ret på dette punkt - at den syntetiske medicin kommer til kort og det endnu mere udpræget efterhånden som man bliver ældre og overgangsalderen er tættere på.
Så trist at læse din historie - tænk at gå ubehandlet rundt så længe
Jeg håber, du finder det, du skal bruge. Til det formål skal du bruge en læge, der bl.a. har husket at læse på det med stofskiftets betydning for hjertet og kolesteroltallet. Læger, der sjusker med dette, bør finde sig et andet job.
Og ... Blondie? Tak for links !
Nielsigne
Lignende tråder
-
Hypothyreosens effekt på hjerte/karsystemet
Av Blondie i forumet Lavt stoffskifte - hjerte og kredsløbSvar: 7Siste melding: 23-01-12, 18:08 -
Hashimoto's og effekt på hjerte/karsystemet
Av lisepedersen i forumet Hashimoto's thyroiditt (anti-TPO)Svar: 12Siste melding: 29-09-10, 20:11 -
"Stress" en bok og avspennings-cd av en professor i hjerte og karkirurgi på Aker
Av Vigdis i forumet StressSvar: 2Siste melding: 23-11-09, 09:03 -
Hypothyreose og hjerte sygdom
Av Anisa i forumet Lavt stoffskifte - hjerte og kredsløbSvar: 0Siste melding: 23-03-09, 14:38 -
Tørste, kviser, hårvekst, urolig hjerte...
Av Dahlia i forumet Lavt stoffskifte og hudSvar: 6Siste melding: 03-09-07, 19:02



Svar med sitat
Bokmerker