Det med sommerhuset hjælper virkelig ikke. Talrige søvnløse nætter og meget andet skidt. Og det er svært at se, hvad der er stress, og hvad der er stofskifte. Det er der ikke noget usædvanligt i, kan man sige. Men det er virkelig svært at have med at gøre. Huset, eller rettere hytten, har været i vores familie siden 1937, så det er på en måde tre generationers barndomshjem, der forsvinder. Nu bliver det solgt til folk med penge og overskud til at ha med den lumske kommune at gøre. Men hvad der så sker med min mors helbred - og med min fars, for den sags skyld - er noget andet. Det har været frygtelig hårdt for dem og også for min datter og mig selv. Jeg håber, de finder en anden hytte et sted.

Nielsigne