I "gamle dage" var man forkert, hvis man var enlig mor, homoseksuel eller noget andet, der ikke lige passede ind. I dag er man forkert, hvis man ikke har styr på alt i sit liv, og de forekommer mig, der er en tendens til, at man vogter på hinanden. Jeg var fx til et arrangement på min datters skole, hvor en af de andre forældre i klassen så strengt på mig og erklærede, at "dem, der tror, de får motion nok af at gå med hunden, har et problem". En lille ting måske, men jeg synes altså, sådan noget er uforskammet. Han ved, jeg går med hunden ... og han kan godt se på mig, at jeg ikke som han løber marathon m.v. Men han ved ikke noget om, at jeg har været syg i mange år og kæmpet alt jeg kunne - og det kommer heller ikke ham ved Jeg forstår ikke denne trang til at lægge sig op i andre menneskers privatliv og private valg. Hans datter, som min datter går i klasse med, gør det uafbrudt ... så vi slipper heller ikke for det i næste led. Deres familie er jo i øvrigt så f...... velfungerende, fast og vellønnet etc. og ingen sygemelding der. Hvorimod vi andre halser bagefter, min mand med job laaangt væk fra byen her, og så mig alene på skansen i det daglige, selvom jeg dårligt har energien til det.

Jeg kom til at sige noget til en gammel bekendt om, at jeg var noget fortørnet over udtrykket "Når man bliver 50, bliver man syg - eller løber en marathon". Hun kunne slet ikke se problemet. Men der er da mange måder at holde sig i form på ... og jeg tror så i øvrigt ikke på, marathon er den sundeste af dem.

Her et par eksempler på nogle, der har gjort noget andet ....
http://www.youtube.com/watch?v=1n1GtOaL7XU
http://www.youtube.com/watch?v=iRP9ZEZ6IlE

De er sikkert ikke bare eksempler på andre motionsformer end løb ... men også på velfungerende stofskifte, er jeg sikker på ...

Nielsigne