Jeg ved ikke, hvad folk bag det danske Thyreoidea Landsforeningen tænkte, da de inviterede (?) en "klinisk diætist" til at forfatte et "støtte-skriv" for overvægtige stofskiftepatienter: Viljen er vejen til et blivende vægttab.

Jeg gider end ikke begynde citere fra artiklen, da det meste (for at sige det mildt) er en omgang vildledning, og 100% afsløring af mangel på indsigt i, hvad thyreoidea-sygdom i virkeligheden er.... Diætistens anvisninger vil ikke føre til et varigt vægttab, og nok heller ikke til en midlertidig. Diætistens anvisninger vil gøre det svært for hypo-kroppe at nyttiggøre medicinsk behandling, både for mange fibre i forhold til proteiner, og fordi kosten er alt for fedtfattig, og lavkalorie...

"alt brød bør spises uden fedtstof" eller at "brødet skal veje mere end kødpålæg" er kun to "guldkorn" af mange... Havde jeg levet af den kost, som Thyreoidea Landsforeningens diætist anbefaler, ville jeg være glubende sulten hele tiden, ville sidde på do med flyde-løs-mave flere gange om dagen, ville mangle energi til selv de enkleste gøremål og sidst men ikke mindst: ville mine hormoner - også de adrenale - reduceres, så en sofa ville blive det foretrukne sted at opholde sig. Og ikke at forglemme: jeg ville end ikke kunne holde vægten på denne kost, og jeg tror ikke, at jeg er en undtagelse...

Hvad tænker de på i Thyreoidea Landsforeningen?