Når man ser overskriften, tror man er det enten må være direkte løgn, eller bare en dårlig vittighed: " Graviditetstest afslører kræft hos mænd"

En ung, lettere beruset mand i festligt selskab med andre unge mænd, forlyster sig med en graviditetstes til hjemmebrug og... testen viser at denne unge mand er... GRAVID?

Det er faktisk alt andet end vittighed. For nogle mænd er det en dødelig alvor.... når graviditetstesten benyttet "for sjov" slår positivt ud. Hvordan i alverden kunne det lade sig at gøre, når det hormon som skal bekræfte det positive svar på graviditetstesten er HCG-hormonet (Humant horiongonadotropin) udelukkende dannes hos.... gravide kvinder?

Når HCG dukker op hos mænd - er det altid et dårligt tegn. Ekstremt dårligt.

HCG hos mænd være et tegn på en sjælden og farligt form for testikelkræft - Testicular Choriocarcinoma. Denne type tumor består af syncytiotrofoblast-celler og udskiller HCG fordi det netop er syncytiotrofoblast'ernes job. De udskiller HCG uanset om det sker i en kvinde- eller en mandekrop.

Testicular Choriocarcinoma farlighed udspringer fra at denne tumor udvikler sig virkelig hurtigt, og derfor opdages den først når de første symptomer fra tumorens metastaser i andre organer begyder at udvikles. Testicular Choriocarcinoma er mest almindelig hos mænd mellem 15 og 35 år og prognosen er sædvanligvis ekstremt dårlig, netop fordi den først opdages efter at den har spredt sig til andre dele af kroppen, især til lungerne.

Nogle kalder det for en god nyhed, at risikoen for at udvikle Testicular Choriocarcinoma er ekstremt lille. Iflg. A 2002 paper in the Canadian Journal of Emergency Medicine rapporteres kun omtrent 2 mænd ud af hver 100.000, der udvikler testikelkræft uanset typen, hvoraf de farlige Choriocarcinomas udgør mindre end 1% af alle testikkelkræft-diagnoser.

Det er rigtigt at det ikke er så mange, men man må også tage højde for, at registreringer af kræftdiagnoser er ikke nødvendigvis harmoniseret over hele Jorden, og at alene selve hastigheden hvormed denne kræfttype udvikles, kan føre til så hastige dødsfald, og i verdensdele uden tradition for obduktioner, registreringer osv. at denne angiveligt lille risiko kunne sagtens vise sig at være langt højere på verdensplan.

Hvorom alt er, bliver sorgen hos forældre og hos søskende over at have mistet en ung mand til Testicular Choriocarcinoma, ikke mindre af at denne kræftform er sjælden. Heller ikke en ung mor og hendes små børn sorger mindre over tabet af mand og far, bare fordi Testicular Choriocarcinoma er en sjælden kræfttype. Så hellere overvinde den maskuline "sunde skepsis" og den kønsløse tro på at "alt skidt sker altid hos naboen", og teste sig med en graviditetstest med jævne mellemrum, mener jeg....

Andre former for tumorer karakteriseret ved forekomsten af hCG hos mænd er Teratomer og Islet cell carcinoma (også kaldt: nesidioblastoma) som udgør ca. 1,3% af alle tilfælde af kræft i bugspytskirtlen. Under alle omstændigheder: hCG hører IKKE til hos mænd og skal ALTID undersøges fordi der er ALTID NOGET GALT med helbredet hos mænd med påvist hCG!

For en gangs skyld har en hjernedød joke offentliggjort på Reddit reddet liv... ved at gøre denne information tilgængelig for alle.


Når det er sagt, graviditetstesten taget af ikke-gravide kvinder, og som alligevel påviser synlige værdier af hCG, kan være et tegn på tumor (uanset ondartet eller godartet) i livmoderen eller i æggestok, eller kan også være tegn på visse tumortyper i maven, bugspytkirtlen, tyktarmen, leveren eller i lungerne. Slår man positivt ud på en graviditetstest uden at man er gravid, så er det af sted til lægen i en allerhelvedes fart og få taget hCG-relaterede prøver.

Tager lægen det ikke alvorligt? Find en anden læge!