Verden står ikke længere!!

Postet d. 1. maj 2012 på Facebook af ME/CFS Foreningen - Danish ME/CFS Association

Den danske Sundhedsstyrelse truer med at indlægge en alvorligt syg ME-patient på psykiatrisk hospital. - Sundhedsstyrelsen siger, at ME-diagnosen er det samme som sindssyge og ønsker at fjerne en 23-årig kvinde, Karina, med magt fra hendes familiehjem. Dette kan ske så snart som den 2. maj. Karina er helt sengebunden, er meget lyd- og lysfølsom og er for svag til at tale. Hun er så ekstremt syg, at der er reel mulighed for, at en flytning kan være fatal. Karinas forældre har søgt om tilladelse til at få installeret intravenøs behandling derhjemme, som hjælp til at holde Karina i live, men i stedet besluttede sundhedsmyndighederne, at Karina er psykisk syg og bør fjernes. Familien er gentagne gange blevet fortalt af danske læger, at diagnosen ME ikke er anerkendt. "De forstår ikke, hvor syg en ME-patient kan være med denne sygdom, og deres uvidenhed kan nu få fatale konsekvenser for Karina," siger Rebecca Hansen, bestyrelsesformand for ME Foreningen i Danmark.

Hjælp os med at sprede denne historie on-line og til medierne. Vi håber at få journalister interesseret i at skrive om den. Rebecca Hansen kan kontaktes på icerebel62@hotmail.com
(Kilde)

Karina update - den 7. maj 2012 af ME/CFS Foreningen - Danish ME/CFS Association den 7. maj 2012 kl. 11:04 ·

Karina er endnu ikke tvangsfjernet – men Sundhedsstyrelsen udtalte i dag, at de vender tilbage til Karinas hjem. Men ingen ved hvornår dette vil ske. En af de ledeste ting ved denne sag er, at familien intet har fået i form af dokumenter, så de har intet på skrift omhandlende de officielle planer for Karina. D.3. maj havde lægen fra Sundhedsstyrelsen de såkaldte ’gule papirer’ med, som altså er en godkendelse til tvangsindlæggelse på et psykiatrisk hospital. Da Karina ikke blev fjernet den dag, fik familien ingen kopi af de gule papirer, og derfor ved vi ikke hverken hvilket hospital de havde tænkt sig at indlægge hende på eller hvilken behandlingsplan de havde forberedt til hende. For at tvangsindlægge en person med gule papirer skal der være en diagnose på en psykisk sygdom samt en udarbejdet behandlingsplan. Vigtigst af alt, så skal patienten notificeres om planen om indlæggelse og om den udarbejdet behandlingsplan. Karina og hendes familie har ikke modtaget disse informationer.

Familien har sat en advokat på sagen og forsøger at skaffe kopier af alle de skriftlige dokumenter der måtte findes i sagen. Vi er bekymrede for, om nogle af dokumenterne kunne på at ’forsvinde’ inden vi nogensinde får dem at se. Advokaten har rådgivet dem og sidder klar til at springe til hvis familien får brug for det. Familien har købt en videooptager. Nu venter de spændt.

Jeg talte med en advokat i går, hvis kommentar var, at denne sag ligner en Kafka kreation – jeg kan kun give ham ret.

Læs om reglerne vedrørende tvangsindlæggelse og gule papirer her: http://laegehaandbogen.dk/psykiatri/...else-3100.html

(Kilde)

Hvad sker der?


Denne "psykiatriske" vinkel findes også i Norge, men om ME-patienter risikerer det samme som de danske, har jeg endnu ikke hørt om...
Læs mere i forummet Lavt stoffskifte og funksjonelle lidelser