Viser søkeresultater 1 til 5 av 5
Threaded View
-
29-04-12, 15:55 #2
Sv: Høyt stoffskifte etter operasjon
Hej sisrogn

Du har Graves og Hashimoto's på en gang, og må nok indstille dig på lidt svingende forløb af behandlingsresultater for eftertiden, uanset at din skjoldbruskkirtel er bortopereret. Lad dig ikke slå ned af denne besked, fordi den vil beskytte dig mod evt. anfald af skuffelser og modløshed i fremtiden.
Jeg forstår ikke helt din seneste diagnose... "Varme knuder" betyder at knuderne producerer hormon, hvorimod "kolde knuder" er ikke hormonproducerende. Det er i de "kolde" knuder, at kræft kan udvikles i >5% tilfælde, hvilket er ret sjældent. I "varme knuder" udvikles kræft som regel ikke. Har du fået foretaget en ultralydstyret finnålsbiopsi inden operationen? Det er kun ved denne undersøgelse at lægerne kan være ret sikre på, om knuderne var maligne eller ikke.
Problemet kan være at det er TRAS som er skyldig i disse "unormale" værdier, såfremt det er den type af TRAS der er thyreoidea-stimulerende autoantistof (kaldt for stimulerende TRAS). Denne type TRAS efterligner TSH og derved (over)stimulerer skjoldbruskkirtlens hormonproducerende celler, hvilket følger til hyperthyreose. I blodprøven kan man ikke se forskel på, hvilken TRAS type der er tale om i det pågældende tilfælde, da alle typer TRAS kun kan måles under et og det er symptomer samt T4 og T3 værdier, der indikerer hvilken TRAS type er årsagen til problemet med "uforklarlig" hyper- eller hypothyreose.
At du har fået din skjoldbruskkirtel bortopereret, betyder ikke at der ikke er nogen thyreoidea-væv tilbage. Sædvanligvis hænger der noget ved biskjoldbruskkirtlerne tilbage efter operationen og der skal ikke ret meget til, før denne "overstimulerende" TRAS kan få selv små hormonproducerende vævsrester til at gå amok alligevel, og udsondre en masse hormon til blodet.
Og her er det igen vigtigt at finde ud af om du havde eller ikke havde kræft i skjoldbruskkirtlen oprindeligt. Hvis du havde kræft, da er det afgørende at dit TSH er supprimeret mest muligt (ved hjælp af Levaxin), fordi det er det målbare TSH-niveau der får kirtelresterne til at vokse igen, med kræft hvis det var kræft oprindeligt. Hvis det var kræft - bør Levaxin ikke reduceres. Hvis det ikke var kræft, kan Levaxin reduceres til mere bekvemt (symptomerne) niveau - så det er vigtigt at opklare hinsides all tvivl.
Behovet for at undertrykke TSH mest muligt hænger sammen med at man skal undgå udviklingen af hypothyroid-tilstand fordi den gør TSH forhøjet... og radiojod-behandling plejer netop resultere i HYPOthyreose, selv om der er kendt tilfælde i, at HYPERthyreose accellererer lige efter radiojod, for igen at falde i løbet af nogle uger efter behandlingen. Når den så flader ud - stiger TSH og så (i tilfælde af kræftdiagnosen før) er der risiko for, at restvævet kan begynde vokse igen. Måske er det derfor at man tøver med at give dig radiojod? Bare en tanke.
Så kan man selvfølgelig spørge sig selv om det ikke ville være meget nemmere, bare at fjerne "det hele" der hænger ved bi-skjoldbruskkirtler tilbage efter total thyreoctomy? Med stordose-radiojod eller med kniv? Det kan man nok ikke gøre uden at beskadige biskjoldbruskkirtler, og når de først er beskadiget - vil både hyperthyreose og hypothyreose føles som den rene barneleg. Bi-skjoldbruskkirtlerne er derfor værd at beskytte for enhver pris, så at sige.
Jeg er godt klar over, at det er et indviklet svar at få, når du spørger og har brug for enkle svar. Og det kan også føles håbløst, for hvordan ellers at komme igennem denne sygdom, og hvor er løsningen, når hverken operationen eller behandlingen synes at virke godt nok. Men sådan kan det gå når man har både Hashimoto's og Graves. Til en vis grad - uforudsigeligt. Jeg vil derfor opfordre dig til at du - i perioder med flere ressourcer - bruger tiden på at acceptere behandlingens manglende 100%-garanti for en 100%-bedring (ved de behandlingsmuligheder der er til rådighed i helsevæsenet), og at du udvider din interesse for bedring med at flytte fokus over på autoimmunitet. Det er nemlig ikke din skjoldbruskkirtel der er kilden til dine helse problemer. Det er kroppens overgearet autoimmunitet som er hovedårsagen til dine plager, og jo mere du lærer/ved om "autoimmunitet-beroligende" tiltag, du selv kan indføre i din hverdag (selen, selen/jod, glutenfri, fuldfed lavkarbo, fri-for-planteolier, fri-for-sukker, Naltrexone m.fl.), jo mere vil det forbedre dine chancer for at opnå en stabil bedring i fremtiden. Det er ikke småting man selv kan gøre, for at understøtte medicinsk behandling, med forbløffende effekt såfremt man har forstået TTT (Ting Tager Tid).
Selv om du måske er for plaget af din sygdom lige nu, og ikke orker ret meget andet end lige at overleve dagen, vil jeg foreslå at du gemmer linket til Elaine Moore's site Graves’ Disease and Autoimmune Disease Education, og når du kan, kan du lære det meste om aspekter ved "hjemme-behandling" i tillæg til lægebehandling af sygdommen og de plager den byder dig. Oplyste patienter har langt flere gode chancer for stabil bedring.
Rigtig god bedring.
• Tak for at du læste mit indlæg.
• Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her
Lignende tråder
-
Nytt liv etter operasjon
Av gevega i forumet Operasjon for Hashimoto'sSvar: 25Siste melding: 12-02-15, 21:52 -
Høyt stoffskifte, operasjon og depresjon
Av JosieS i forumet Lavt Stoffskifte etter GravesSvar: 53Siste melding: 02-09-13, 18:24 -
Multi knutestruma . Hva kan jeg vente meg etter operasjon?
Av Minimax i forumet OperasjonssalenSvar: 25Siste melding: 14-06-12, 22:31 -
HJELP! Etter 3 år med lavt stoffskifte er mitt stoffskifte nå for høyt!
Av Vilje i forumet Stoffskifte vekslende mellom høyt og lavtSvar: 3Siste melding: 24-03-12, 23:14 -
Lavt stoffskifte, men den komm ikke før etter operasjon æ hadde før 5 år sia..
Av stina21 i forumet Lavt Stoffskifte etter GravesSvar: 47Siste melding: 14-09-06, 00:12



Svar med sitat

Bokmerker