Jeg behandler stoffskiftepasienter daglig som spesialist i indremedisin og Endokrinologi, oppdaterer meg faglig med regelmessige møter innenfor det norske endokrinolog-miljø og ved medlemskap og møter i den Europeiske thyroideaforeningen.
Dette er nok grunden til, at patienten/patienterne går grædende fra hans/hendes klinik. Han/hun behandler efter princippet "Gold Standard" for a diagnosis of hypothyroidism.

Der er nok ingen anden "lærdom" i undervisningen indenfor de medicinske uddannelser, der er mere hellig (!) og urørlig (!) end TSH-testen hvis resultater danner den "Gyldne Standard" for at kunne "bevilge" (ironi anvendt) en diagnose hypothyreose, eller (oftest) at afvise den! Jeg tror, ​​at der er millioner af patienter (oftest kvinder), der ville kunne opleve bedring af hormonbehandling, men som netop ikke behandles på grund af resultaterne fra denne TSH-test.

Jeg forestiller mig, at når lægen selv, så stolt beskriver, hvilke thyreoidea-faglige forbindelser han/hun dyrker, både indenlands og udenlands... kan det ikke være andet end at det er denne "Gold Standard" han/hun praktiserer i sin konsultation, og som følge af det/den - enten lever hans/hendes patienter i en permanent tilstand af hypothyreose, kamufleret med f.eks. alder, overgangsalder, hysteri, hypokondri, eller også.... græder de!

Hvordan kunne denne læge ikke være opmærksom på at patienten/patienterne græd på vejen ud? Eller begyndte de at græde først i forkontoret? Eller var lægen opmærksom på patienternes udtryk for ulykke, men havde selv en god (bort)forklaring og kunne derfor gå hjem og sove fint om natten alligevel? Hvad kan få en læge til ikke at gøre sit bedste, og ikke at have samvittighedskvaler over for de patienter, han/hun sender hjem i sorg og uden hjælp?

Så er det, at jeg kom i tanker om den artikel, der blev postet info om her i dag: Varnar för sjukdom – som kanske inte finns. Artiklen handler om Hypothyreose Type 2 og en svensk överläkare och endokrinolog Mats Palmér bl.a. udtaler sig om de patienter, der ikke passer ind i den "Gold(e) Standard", der alene afgør om de får diagnosen og behandling, eller netop ikke gør, og forbliver syge på livstid.

Överläkare och endokrinolog Mats Palmér siger bl.a. om disse syge mennesker: "Det finns säkert en mängd förklaringar till symptomen, allt från somatiska till sociala och psykiska. Många gånger klarar inte sjukvården av att ställa en diagnos. Det finns många människor som går runt och inte mår bra, och då söker man halmstrån. Det har genom åren funnits en del sådana här halmstrån som amalgamförgiftning. Just nu är det hypotyreos 2."

Så er det pludselig forståeligt nok, at denne klagende læge kan både sove roligt om natten, og ellers føler sig fuldstændig tryg ved sin lægegerning, hvis han/hun tænker som överläkare och endokrinolog Mats Palmér. Så er alt jo i orden, undtagen for disse patienter. De er jo en sag for psykiatere! Ikke for endokrinologer, vel? Og hvorfor? Fordi det påbydes af den slavisk og tankeløst fulgt - og i virkeligheden fuldstændig uvidenskabelig "Gold Standard"!

Til denne læge kan jeg kun sige det, der ikke kan siges højt og tydeligt nok: gør omsider det du er blevet uddannet til, for dine patienters og for samfundets penge: se kritisk på alt du har lært og skal lære i fremtiden! En ægte læge er aldrig færdig med at uddanne sig og den egentlige uddannelse begynder først efter at autorisationen er tilkendt! Find ud af, hvor uvidenskabelig og skadelig "Gold Standard" i virkeligheden er, og indse at den gør dig til en ikke-læge! Hvis du vitterligt ønsker retten til at kalde dig læge - er det på høje tid at kaste tal-tabellerne væk og begynde at udøve empirisk lægegerning!

Thyroidea-relaterede sygdomme og tilstande er nok mere udbredt end diabetes, og endda måske mere udbredte end samtlige andre "hormon-sygdomme" tilsammen! Blandt alle "hormon-sygdomme" er Thyroidea-relaterede sygdomme hyppigst udiagnosticeret eller dårligt behandlet på grund af en total afhængighed af laboratorieundersøgelser og nogle ny-traditionelle, men grundlæggende forkerte principper for behandling.

Det er en kendsgerning, at i forhold til Thyroidea-relaterede sygdomme er vores skolemedicinske lægers hovedrolle, ikke at finde og behandle disse sygdomme - men netop ikke-behandle dem, og det mest almindelige i en "moderne" lægepraksis i dag er at "udelukke" hypothyreose på basis af laboratorieundersøgelser, især ved "hjælp" af ​​TSH (thyreoidea-stimulerende hormon) test, der i virkeligheden kun er effektiv i max. 20% af samtlige tilfælde af Thyroidea-relaterede sygdomme.

Er der så noget at sige til, og undre sig over, at patienterne græder?

Jeg spørger bare!

JEG SPØRGER BARE!