Sitat Opprinnelig skrevet av Leya Vis post
Jeg skjønner at jeg skal fortsette med dosen jeg hadde før og se hvordan jeg blir. Blir så forbanna på disse lege idiotene Har litt mye aggresjon mot de noen ganger kjenner jeg...
Jeg har det lige som du, Leya... og grunden er som beskrevet her et andet sted, for nogen tid siden:

Lykken ved at være nybagt mor syntes ingen ende tage.... indtil jeg skulle tjekkes hos lægen ca. halvandet år efter, fordi jeg havde (altid) tendens til anæmi. Ikke noget alvorligt. Bare lidt.

Telefonen ringede nogle dage efter og lægen lød voldsomt optaget af mit stofskifte: "du har for højt stofskifte" råbte han i røret. I dag ved jeg, at der ingen antistoffer var og det eneste der var "galt" var mit TSH-tal "u-målbart". "Jeg vidste, der måtte være noget galt, som du er energisk og kvik hver gang jeg ser dig", tilføjede lægen. "Du skal udredes videre på hospitalet! Højt stofskifte er livsfarligt" sagde han og jeg skulle straks møde op på hospitalets ambulatorium, hvor han allerede har ringet og bestilte mødetid til mig.

Når man er en ung mor - det sidste man vil er at skulle udsætte sit barn for en syg mor, som så måske ikke bliver i stand til at tage vare på ham, når denne frygtelige hyPERthyreose skader ens krop. Jeg fik at vide, at jeg ville blive dødsyg, med ødelagt hjerte og andre organer, hvis det høje, høje stofskifte ikke bliver bragt ned. Det var bare lidt svært for mig at forstå.... jeg havde det jo vidunderligt. Ingen problemer med psyke. Ingen problemer med helbred overhovedet. Ingen hovedpiner, ingen ødemer, ingen fordøjelsesproblemer, smukt hår, rent hud, flotte negler.... ingenting overhovedet. Jeg trivedes, stortrivedes... måske endda mere end jeg nogensinde gjorde før, men lige meget var det. Lægen insisterede på at jeg var dødsyg og at behandlingen skulle iværksættes "omgående". Det blev så først til radiojod og da jeg fortsat var "for kvik" efterfølgende - endte jeg på operationsbordet.

Efterfølgende to måneder gik jeg hjemme syg og elendig, mens min søn var anbragt hos en aflastningsfamilie. Jeg var ude af stand til at passe ham og mine dage gik med at klare de ti meter fra sengen til badeværelse og tilbage. Jeg kunne ikke spise, jeg kunne ikke sove, jeg kunne ikke læse, jeg kunne ikke huske, jeg kunne ikke høre, jeg kunne ikke noget som helst. Jeg har tabt 13 kg og vejede 39 kg. Fik mere og mere Eltroxin uden at jeg blev bedre. Min gode læge "forstod ingenting". Jeg skulle jo blive bedre og ikke dårligere af hans diagnose og lægernes på hospitalet... fra at være sprudlende rask, blev jeg et 28-årigt vrag."

I de senere år viste det sig, at jeg hører til typen "energi-mennesker", der bare skal ligge højt, et godt stykke over "normalområdet" for FT3+FT4 (= umålbart TSH), for overhovedet at kunne fungere i overensstemmelse med sine medfødte anlæg. I dag ved jeg, at umålbart TSH er ikke et automatisk tegn på hyperthyreose. Der findes tusinde andre grunde til, at TSH viser umålbart eller lavt. I dag ved jeg, at jeg er blevet opereret i en perfekt, sund og rask skjoldbruskkirtel. Jeg er blevet påført sygdom fra at være superrask FORDI lægerne fulgte TSH-tabellerne i stedet for sund fornuft = HJERNEN!