Heisann

Mtp fluor så har jeg nå lest om både tannfyllinger (denne tråd) og te (tråd: Te og fluor).
Det som ligger av info på te-tråden utdyper enda mer, f.eks:

Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post
Det er desværre en vildfarelse, at jod-fluorsammenhængen spiller en rolle kun i "monteringsprocessen", hvor t-hormonerne dannes i selve skjoldbruskkirtlen. Havde det været korrekt, ville fluor være tryg at indtage med skeer og netop en stofskiftesygdom ville være "urørlig" af fluor. Men sådan er det netop ikke. Det er lige omvendt.

T3-hormonets receptorer i kroppens celler (alle væv) er indrettet til at passe til hvert enkelt atom i molekylets atomkombinationen således, at jod har sin egen, bestemt plads, hvor T3-molekylet kobler sig til inde i cellen. Er denne jodets plads optaget af det, så meget mere aktive (atomart hurtigere) fluorets atom, vil cellen afvise T3-hormonet da jodets receptor allerede er optaget og derfor vil T3s molekylet ikke længere passe ind. Dette er kun et (af mange) eksempel på en ikke-skjoldbruskkirtel-som-organ-betinget rolle de to grundstoffer: jod og fluor spiller i enten den korrekte biologiske funktion, eller netop den forkerte.

Hvis det var så enkelt, at jod/fluor udelukkende har en funktion i selve dannelsen af T-hormoner i skjoldbruskkirtlen - ville en død kirtel være automatisk uindtagelig for fluor. Men en død kirtel spiller jo ingen rolle, så hvorfor bekymre sig om den. Desuden skal man ikke glemme, at man er ikke kun stofskiftesyg når ens kirtel er 100% død. Alle stofskiftesyge, der endnu har en restfunktion i deres skjoldbruskkirtel er udsat for, at enhver tilførsel af fluor i det daglige miljø (tandpleje, tedrinkning, tilsætning i vandet, naturligt forekomst i grundvandet, afsmitning i maden fra slip-let-køkkenredskaber, afsmitning fra boligtekstiler og impregneret beklædning etc.) vil yderligere svække en, i forvejen svag kirtel. Dvs. selv den restfunktion der findes, bliver reduceret af fluor, der fortrænger jod i hele processen.

Jeg vil foreslå, at man for en stund ser bort fra forbindelsen: fluor/jod/skjoldbruskkirtel og retter sin opmærksomhed på T-hormonernes omsætning inde i alle andre celler end skjoldbruskkirtlens, og på vej til kroppens øvrige celler. Der vil man opdage, at det er faktisk underordnet om T-hormonerne kommer fra kirtlen eller fra tabletterne, idet fluor spiller også en rolle i hormonernes omsætning i kroppens celler uanset hvor hormonerne kommer fra - inde fra kroppen selv eller oralt ude fra. Det har jeg skrevet allerede i mit forrige indlæg.

Interessante/relevante kilder: http://www.rense.com/general57/FLUR.HTM , http://www.rense.com/general70/fllevels.htm , http://www.fluoride-history.de/p-fill.htm og her på forummet Fluor og hypotyreoisme samt ude på nettet, blandt mange andre: Deaths or poisonings linked to fluoridation or fluoride products

Uha uha, n`Finn . Jeg kan så fortælle dig, at hvis intervallet mellem 10 gram og 1 gram fluor(ider) passede som værende dødelig dosis - skulle de pågældende mennesker veje mellem 2000 og 200 kg. Den akut-dødelige dosis af fluor er nemlig anden: 5 mg/kg legemsvægt er rigeligt til at dø af. Så rigeligt, at hvis et lille barn spiste af en ganske almindelig tube fluorholdig tandpasta eller drak af en flaske fluorholdigt mundskyl, hjemme på badeværelse - ville det give anledning til en barne-begravelse i det lille hjem.

Selv denne angivelse 5 mg/kg legemsvægt aom akut-dødelige dosis bliver anfægtet og angivet til at andrage så lidt som 0,1 til 0,8 mg pr kg legemsvægt... iflg. japansk forskning.

Desuden bliver maximum for en dødelig dosis af fluor(ider) hele tiden individuelt reduceret af, at fluor, uanset hvilke kilder det stammer fra, kun udskilles igen i mængder på op til 30-40%. Resten ophobes i kroppen på livstid. Intensiteten i udskillelsen af fluor(ider) falder med alderen og således udskiller kroppen kun ubetydelige mængder af det indtagede fluor(ider) når vi ca. 60-års alderen og dermed skal der ikke ret mange milligram af fluor til, på en gang, før en 60-åring dør af fluorforgiftning.

Jeg mener ikke, at der er selv den mindste grund til at lade tvivlen komme fluor(ider) til gode. Hvorfor skulle man også gøre det, når man kan undgå skidtet?

Hvorfor ikke lade tvivlen (hvis nogen nærer den, jeg gør ikke) komme sig selv og sine medmennesker til gode, i stedet for at lade tvivlen kommer fluor til gode?

Det er, trods alt, ikke spørgsmål om at vi ikke har noget valg og er nødt til at finde os i forholdene. Hvorfor skulle vi også tage den slags chancer med noget så undværligt som fluor-tandpasta eller tedrinkning? Vi dør ikke af at "forsage" disse fantastiske "nydelsesmidler", mens omvendt, kan vi blive syge og dø af senfølger af netop det fastholdte forbrug af fluorholdige produkter.

For et halvt år siden fikk jeg fjernet to amalgamfyllinger - det viste seg at begge tennene var sprukket. Iflg tannlegen var dette ikke uvanlig med amalgam.
Jeg har nå funnet fram kvitteringen - tannlegen har ført opp:
ORMOCER, organisk porselen CERAM-X, XENO III, Aestetic flow, PAC Elektronisk fargeuttak med Easyflow: Fjernet restamalgam (med amalgamsug)


Jeg vil stikke innom for å sjekke om tannlegen har "montert" fluorlekkasje i munnen min

..to be continued