Kontraststoffer

Røntgenkontraststoffer til undersøgelse af mave-tarm kanalen (Bariumsulfatholdige kontraststoffer):
Anvendes hovedsageligt til undersøgelse af mave/tarm kanalen. Stofferne indgives per os eller indhældes rektalt. Da de kan give obstipation tilrådes rigelig væskeindtagelse efter undersøgelsen. Bør ikke anvendes ved mistanke om perforation.

Røntgenkontraststoffer til parenteral anvendelse (Vandopløselige/jodholdige kontraststoffer):
Anvendes primært intravenøst eller intraarterielt, men benyttes også peroralt eller rektalt ved mistanke om perforation i mave/tarm kanalen For at minimere risikoen for nyreskader, er der vigtigt at patienterne er
  • velhydrerede
  • drikker rigeligt efter undersøgelsen

Jodholdige kontraststoffer er vidtgående ugiftige (siger man) og udskilles i overvejende grad med urinen. Små mængder af kontraststoffet udskilles dog med galden og modermælken hos ammende kvinder.

Før undersøgelsen:
Der skal foreligge se.creatinin inden i.v. injektion af jodholdige kontrastmidler.

Kontraindikation:
Inkompenseret Mb. Cordis, akut AMI, svær tyreotoksikose, nyreinsufficiens og svær dehydrering.

Bivirkninger:
Lette bivirkninger i form af varmefølelse, metalsmag, evt. let kvalme og i sjældne tilfælde opkastningsfornemmelse kan forekomme. Kramper og neurologiske reaktioner kan forekomme hos patienter med cerebral patologi samt misbrugere.

Allergiske reaktioner:
Lette allergiske reaktioner i form af snue, nysen, nældefeber og astmatisk vejrtrækning kan i sjældne tilfælde forekomme. Ekstremt sjældent ses anafylaksi-lignende reaktioner med svær dyspnø og blodtryksfald. Oplysninger om tidligere overfølssomhedsreaktioner over for kontraststoffer skal fremgå af henvisningssedlen.

Nefrotoxicitet (Belastende for nyrer):
Jodholdige kontraststoffer er let nefrotoxiske og kan give forbigående påvirkning af nyrefunktionen.
Hos patienter med Diabetes Mellitus (også NIDDM) og påvirket nyrefunktion kan ses irreversible nyrefunktionsnedsættelser udløst af kontraststofpåvirkning. Uræmi med dødeligt forløb er set.

Andre risikofaktorer: for kontrastinduceret nefropati (nyresygdom) er:
  • påvirket nyrefunktion, specielt hos diabetikere
  • dehydrering
  • hjerteinsufficiens
  • alder over 70 år

Før alle undersøgelser der kan indebære indgift af intravenøst-kontrast kræves se-creatinin.

Påvirket nyrefunktion:
Øget risiko, hvis man giver
  • mere end 300 ml (300 mg jod/ml) til patienter med normal nyrefunktion
  • mere end 150 ml (300 mg jod/ml) til patienter med en se-kreatinin mellem 130 og 300 μmol/l
  • mere end 100 ml til patienter med se-kreatinin over 300 μmol/l. Som hovedregel gælder det, at har patienten nedsat nyrefunktion (abnorm se-kreatinin), bør man overveje anden billeddannende undersøgelse uden anvendelse af ioderede kontraststoffer.
    Er undersøgelsen tvingende nødvendig, bør patienten
    • være velhydreret
    • nyretoksiske farmaka seponeret
    • så lille kontraststofdosis som mulig
  • undgå gentagne kontraststofundersøgelser (mindst 3 døgn imellem).


Ophydrering af patienter med påvirket nyrefunktion:
Der gives mindst 100 ml væske pr. time fra 4 timer før undersøgelsen til 24 timer efter, enten pr.os eller NaCl iv.

Hæmodialyse:
Patienter i hæmodialyse kan undersøges med jodholdige kontraststoffer da alt kontraststof fjernes ved dialysen.Tidspunkt for hæmodialyse i forhold til kontrastindgift er uden betydning. Extra hæmodialyse er unødvendig.

Peritonealdialyse:
For at beskytte resterende nyrefunktion skal alternative undersøgelsesmetoder overvejes. Patienthydrering overvejes efter evaluering af patientens væskebalance. Der anbefales ikke hæmodialyse.

Diabetes patienter i Biguanid behandling (Metformin, Orabet, Glucophage):
Kontraststofinjektion og samtidig behandling med metformin kan udløse mælkesyreacidose - pH < 7,25 og mælkesyrekoncentration > 5 mmol

Hvis Se-kreatinin er normal ( < 5 dage før kontrastindgift) kan biguanid-behandlingen seponeres i forbindelse med kontraststofundersøgelse.

Tabletbehandlingen må tidligst genoptages efter 48 timer under forudsætning af at Se-kreatinin er normal. Røntgenafdelingen udstyrer patienten med lab-seddel til se-creatinin. Svaret tilgår egen læge. Patienter med abnorm Se-kreatinin (<5 dage før kontrastindgift) skal seponere behandlingen 48 timer før kontraststofinjektionen. Biguanidbehandlingen må først genoptages når Se-kreatinin-niveauet er som før undersøgelsen.

Amning og intravenøse kontraststoffer:
Jodholdige kontraststoffer udskilles med modermælken i ringe mængde. Barnet ammes lige før undersøgelsen. 3 timer efter kontrastindgift, malkes ud og mælken kasseres. Herefter ammes normalt.

Interleukin-2 behandling (IL-2) og jodholdige kontraststoffer:
Behandling med Interleukin-2 mindre end 2 uger før kontrastundersøgelse, giver let øget risiko for senere interaktion (influenzalignende symptomer og hudreaktioner).

Thyreoidea - funktionsundersøgelse:
Alle ioderede kontraststoffer påvirker thyreoideafunktionen i op til flere uger.

Ekstravasation (Udtrædning af kontraststoffet til vævene):
Ved uheldige omstændigheder kan større eller mindre mængder kontraststof undertiden injiceres extravasalt. Resultatet er som regel forbigående rødme og hævelse. Ulcerationer og nekrose kan dog ses, også efter extravasation af mindre end 10 ml kontraststof. Generelt afhænger sværhedsgraden dog af, om det er ionisk eller non-ionisk kontraststof, samt mængden af dette. Behandling:
  • -elevation
  • -kolde indpakninger/is 30-60 min. 3 gange dagligt i 1-3 dage
  • -ved kontrastmængder på mere end 100 ml non-ionisk kontraststof, bulla-dannelse, tiltagende smerter, ændret vævsperfusion (blodgennemstrømning) og ændret følesans over og distalt (længst væk fra...) for injektionsstedet, skal kirurg/plastikkirurg vurdere patienten.

Et skøn over mængden af ekstravaseret (udtrængt) kontraststof skal påværes henvisningsseddel og noteres i journalen. Opfølgning påhviler undersøgende røntgenlæge.

Kontraststoffer til brug ved MR-scanning:

Ved MR-undersøgelser gives i visse tilfælde kontrast, f eks ved tumor, opereret lænderyg og MR-angiografi. I de fleste tilfælde anvendes kontrast baseret på Gadolinium, som er et metal. Kontraststoffet gives intravenøst i doser fra 5 - 30ml ved angiografi. Anvendes også intraartikulært (direkte i) ved visse skulderundersøgelser.

Kontraindikation:
Ingen kontraindikationer, men forsigtighed ved astma og kendt allergi mod kontrastmidlet. Streng indikationsstilling ved graviditet og amning. Eventuel skadelig påvirkning af foster er ikke endeligt undersøgt (af etiske grunde).
Kun minimale mængder passerer til modermælk, og der er aldrig påvist skader på børn ved peroral indtagelse af kontrasten. I hele verden er kun få svære bivirkninger rapporterede, Gadolinum-kontrast har således meget bedre sikkerhedsprofil end jodholdige kontrastmidler.

Bivirkninger:
Mild hovedpine, kvalme og opkastning forekommer sjældent.

Udskillelse:
Kontrasten udskilles via nyrerne, men uden påvirkning af nyrrefunktionen. Ved svær nyresvigt anbefales dialyse, som dog ikke behøver udføres akut. Oplysning om se-creatinin kræves IKKE før MR-undersøgelse.

Andre MR-kontraststoffer:
Udover Gadolinium-kontraststoffer findes yderligere midler, f eks baseret på jern, bl.a. leverspecifikke kontrastmidler. Disse har samme sikkerhedsprofil som Gadolinium.


Kilder:
Brug af kontraststoffer
Kontraststoffer som anvendes på radiologisk afdeling:
Scanninger sendte nyrepatienter i kørestol
Kontraststoffer
Google