Fra tråden Den sociale død - hypothyreosens trofaste følgesvend:

Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post
Jeg er selv "socialt død" og har været det gennem mange herrens år. Selv efter at have kastet lægerne med deres Eltroxin på porten i 2006, fortsatte den "sociale død", fordi at blive "levende" igen kræver en målrettet, mental genoptræning, men så længe hypothyreosens hjerneskadende effekt ikke anerkendes af lægestanden, kan hypothyreose-patienter ikke genoptrænes af deres hjerneskader, og deres sociale følger. Selv når den sociale død letter "af sig selv" efter overgang til bedre behandling - bliver den aldrig helt væk igen. Ikke uden erkendelse, anerkendelse og en målrettet genoptræning, kun de færreste er i stand til at gennemføre på egen hånd.

Ingen kræver at et offer for en hjerneblødning skal genoptræne sig selv. Alle kan forstå det. Ingen vil forstå, at hjerneskader pga. langvarig hormonmangel kan være lige så omfattende, som de fleste skader forårsaget af hjerneblødninger. Og selv om hypothyreose giver ikke lammelser - kan hypothyreose låse een inde i sin egen krop, lige så effektivt som den største blodprop.
Bringer emnet frem igen til ære og nytte for alle - særlig vores læger, der stoler ubændigt på, at "når pillen er taget - forventes problemet at være ude af verden....". De læger, der underbehandler hypothyreose-patienter i årevis, og ikke forstår, at underbehandling er stort set lige så skadevoldende som ingen behandling. Fra denne kant får vi ingen hjælp, fordi ingen er så tro mod sin "barnelærdom" som læger, og ingen er sværere at "omvende" og "berøre" end læger.

Kampen om genoptræningen af endokrine patienter kunne have været en selvfølgelig opgave for patientforeninger, men sådan går det ikke. De fleste patientforeninger støttes af medicinalindustri og alle patientforeninger kryber i støvet for lægestanden, tigger om et godt ord og bevilger af deres små midler til medicinsk forskning, der kun gavner i lommerne på forskere, hvis omtanke for endokrine patienter kan ligge på et meget lille sted. Føj!

Vi må klare os selv med netsteder som vores. Gudskelov at forummet findes.