Jeg har været i Hertoghes klinik i april. Jeg så ikke Thierry Hertoghe selv, men en af hans kolleger/ansatte - en Dr. Truong, som fremstod sympatisk og kompetent.

Inden jeg tog derned havde jeg fået taget blodprøver og en døgn-urinprøve herhjemme, som alle blev sendt ned til et belgisk laboratorium, som så sendte resultaterne til Hertoghes klinik. Prøverne kostede vist små 3000 dkr - og konsultationen (som varede to timer) vist ca. 2500 dkr. Dertil kom medicinkøb til 3 mdr for ca. 2500 dkr. Dertil flybillet og hotel. Så det er mange penge, men hvis det gør, at jeg får det bedre, er det jo det hele værd. Jeg blev nødt til at 'lade sparepengene' ryge og give det en chance. Jeg har ikke 'råd til' at spilde flere år af mit liv på at have det elendigt...

Inden konsultationen havde jeg udfyldt et ca. 20 siders langt spørgeskema, som Dr. Truong gennemgik sammen med mig under konsultationen. Derefter gennemgik vi prøveresultaterne - og til slut foretog han en klinisk undersøgelse: blodtryk, vægt, trykkede på maven, undersøgte bryster, mærkede pulsen, mærkede mine kolde hænder og fødder, kiggede i øjnene, tungen osv.

Han konstaterede, at jeg ført og fremmest skulle prøve 'naturligt stofskiftehormon' (Erfa), og at jeg derudover havde flere hormonelle ubalancer og vitamin- og mineralmangler, som skulle rettes op. Så jeg er blevet sat i 3 mdrs behandling med nedenstående - og skal så derned igen i starten af september til check-up. Han lovede mig ikke noget, sagde blot, at jeg havde mange mangler og ubalancer, som kunne forklare, hvorfor jeg har det så dårligt.

Min behandling pt.:

Hormoner:
Erfa Thyroid (naturligt stofskiftehormon)
Estradiol
Progesteron
Aldosteron
DHEA

Mineraler/vitaminer:
Jern
Jod
D-vit
C-vit
Multi-B-vit
A-vit
E-vit
B12-vit
Fiskeolie
Zink
Multivitamin
Magnesium

Derudover Probiotic, Aloevera og fordøjelsesenzymer for fordøjelsen.

Jeg har nu været på denne behandling i lidt over en måned - og det er alt for tidligt at vurdere, om den hjælper. Jeg skal nok give en melding, når der er gået længere tid.

Jeg kan dog sige, at det var en rigtig behagelig oplevelse at blive lyttet til, undersøgt og samtalet med i 2 timer, at blive taget alvorligt og rent faktisk ordentligt undersøgt af en læge, som tog mine symptomer alvorligt. Dr. Truong fremstod meget kompetent, og jeg sætter min lid til, at det er den rigtige behandling. For mig giver det i hvert fald mening, at der skal justeres og kigges på andet end stofskiftet, når man har været syg i flere år- og bliver ved med at have symptomer trods 'fine' tal.