Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post
Når læger koster samfundet langt mere end patienterne gør!Det er ikke sygdomsramte patienter og de velfærdsudgifter det koster, der koster samfundet mest! Det som koster samfundet mest er dårlige læger!

Hvis politikere var rigtig kloge og dermed værd at beklæde deres sæder i nationalforsamlinger - ville de etablere en kvalitetssikring af læger, klinikker og hospitaler med det samlede beløbstal på kontoen for sygedagpenge, socialhjælp, arbejdsløshedsunderstøttelse og førtidspensioner over længst perioder pr patient.

Læger, klinikker og hospitaler der påfører samfundet de højeste omkostninger til sygedagpenge, socialhjælp, arbejdsløshedsunderstøttelse og førtidspensioner, burde have sine autorisationer frataget og disse hospitalerne burde sættes under medicinfaglige administration, under ledelse af det lægefaglige personel, der har vist sig at koste samfundet mindst, dvs. de læger der har flest helbredte patienter, flest patienter i markant bedring og færrest dødsfald blandt deres patienter i alderen under 60 år.

Derudover burde politikere opstille vandtætte skodder mellem det private og det offentlige sundhedsvæsen - medicinalindistri, så medicinalindustrier blev holdt - økonomisk og på alle andre måder - væk fra indflydelse på lægernes uddannelse og efteruddannelse, og væk fra samfundets sundhedspolitik. Vil en læge samarbejde med medicinalindustri, burde samme læge ikke længere kunne være beskæftiget med patientbehandling eller undervisning af lægestuderende.

Så længe medicinalindustriernes magt er så omfattende som den er nu - er vi kun for den et "aftager-kvæg", der er mere værd syge, end sunde. Og dette får samfundet lov til at betale for i form af sygedagpenge, socialhjælp, arbejdsløshedsunderstøttelse og førtidspensioner, mens industrien og dennes grå eminencer i hvide kirtler tjener styrtende på.

Det er så sygt, at der findes en sektor, for hvem vi er mere værd syge, end sunde! Så kom ikke og sig, at godt helbred og helbredelse af sygdomme er i medicinalindustriens og håndlangernes interesse. For dem er vi mere værd syge, end sunde.
Jeg hører til kategorien "påfører samfundet de højeste omkostninger til sygedagpenge ....... og førtidspensioner".

Godt hjulpet av NAV har jeg nå blitt skjøvet ut av arbeidslivet fordi jeg ikke lenger kan stå i jobben som før. D.v.s istedet for tilrettelegging er jobbsituasjonen forverret.

Kommuner som har tilsluttet seg IA-avtalen (Inkluderende Arbeidsliv) har forpliktet seg til å følge dens intensjoner. IA-avtalens overordnete mål er :

• Å forebygge og redusere sykefravær, styrke jobbnærværet og bedre arbeidsmiljøet, samt hindre utstøting og frafall fra arbeidslivet.

De tre delmålene på nasjonalt nivå fra tidligere IA-avtaler videreføres. For å oppnå målene vektlegges i større grad enn i de tidligere avtalene det systematiske forebyggende HMS-arbeidet i virksomhetene. De tre delmålene er:

• Reduksjon i sykefraværet med 20 pst. i forhold til nivået i andre kvartal 2001. Dette innebærer at sykefraværet på nasjonalt nivå ikke skal overstige 5,6 prosent.
  • Økt sysselsetting av personer med redusert funksjonsevne. De konkrete målene fra tidligere tilleggsavtaler videreføres.
  • Yrkesaktivitet etter fylte 50 år forlenges med seks måneder. Med dette menes en økning sammenlignet med 2009 i gjennomsnittlig periode med yrkesaktivitet (for personer over 50 år).
  • IA-innsatsen for å redusere sykefravær og hindre utstøting og frafall skal forsterkes og målrettes gjennom sektorvis/bransjerettede/næringsvise satsinger på nasjonalt, regionalt og/eller fylkesnivå der utgangspunktet er sektorens/bransjens/næringens forutsetninger og utfordringer når det gjelder sykefravær og forebyggende HMS-arbeid, herunder:
Forpliktelser i trepartssamarbeidet IA-innsatsen for å redusere sykefravær og hindre utstøting og frafall skal forsterkes og målrettes gjennom sektorvis/bransjerettede/næringsvise satsinger på nasjonalt, regionalt og/eller fylkesnivå der utgangspunktet er sektorens/bransjens/næringens forutsetninger og utfordringer når det gjelder sykefravær og forebyggende HMS-arbeid, herunder:
  • Å rette innsatsen mot områder med særlige utfordringer innenfor bransjer, sektorer, næringer og grupper gjennom å igangsette utviklingsprosjekter for å målrette og justere tiltak innenfor IA-arbeidet.
  • Å bidra til at flest mulig virksomheter slutter seg til IA-avtalen, gjennom inngåelse av ny eller justering av eksisterende samarbeidsavtale.
  • Å arbeide aktivt for at enkeltvirksomheter stiller opplærings- og arbeidstreningsplasser til rådighet for personer som ikke har et arbeidsforhold og personer som har redusert arbeids- og funksjonsevne.
  • Å arbeide for et godt arbeidsmiljø med vekt på toleranse og mangfold
Jeg har ikke opplevd å få noen som helst tilrettelegging for at jeg skal kunne fortsette i min jobb.
Arbeidsplassen har ikke penger og kommunen har ikke råd, noe som resulterer i noe jeg kaller EA (Ekskluderende Arbeidsliv) hvor offeret er den syke (som nå ligger nede for telling) som ufrivillig har måtte slutte i jobben. Legen må tenke på pasientenes beste og er bundet på hender og føtter overfor å gi ansvaret til kommunen når kommunekassen er tom. "Var i hundan" har pengene som skulle brukes på IA- tiltaket tatt veien ???