Når solcremer begynder at antage en form/indhold, der begynder være "farligere" end den påståede solfare - ja, så er tiden til at finde andre måder at håndtere det på. Og det bliver ikke solcremer længere - hverken dem med kemiske UV-filtre, eller dem med fysiske solfiltre. De sidste er nu kompromitteret af den hovedløse tilsætning af nano-partikler, og derved er de i praksis blevet forvandlet til kemiske UV-filtre. No way, at jeg skal bruge det stads til mig og mine!
Hmm.... gad vide om nogen af jer, eller "eksperterne" overhovedet har skænket solcremernes anbefalede mængder en tanke? Det er jo ikke nok at smøre en portion på størrelse med en valnød på, og tro at den beskyttende virkning overhovedet indfinder sig, endsige - fortsætter hele dagen, vel?

Solcremerne skal ikke alene smøres på i bestemte minimum-mængder. De skal også - for at opretholde den solbeskyttende virkning - smøres på gentagende gange i løbet af hver eneste solskinsdag, medmindre man slet ikke skal ud den pågældende dag.

Har folk overhovedet gjort sig nogen tanker om, hvor meget solcreme skal der bruges på en dag, en uge og en måned - før man virkelig ER beskyttet mod solen?

Ikke? Det gør ikke noget. Det har jeg gjort og det vil jeg skrive om her. Bare læs videre.... men husk, at lige så lidt man kan blive "lidt gravid" - lige så lidt nytter det at blive "lidt beskyttet" mod solens lys, hvis målet er, at være optimalt beskyttet, som vores eksperter halsløst skråler om til højre og venstre. Vil man gerne være en lydig borger - skal det enten gøres rigtigt, eller kan man lige så godt lade helt være.... Man kan jo ikke vide hvornår det behager et modermærke at gå i gang med at mutere sine celler, vel? Hvad med den time eller tre, når den indsmurte solcreme er blevet "forældet" og ikke længere yder den lovede solbeskyttelse, idet man i virkeligheden bør indsmøre sig med et nyt lag af solcreme, hver anden eller max. hver tredje time i løbet af dagenes lyse tid?

Man skal altså smøre sig med rigelige mængder af solcremer OG man skal gentage behandlingen flere gange om dagen (uanset at der står "vandfast" på flasken). Hvis det skal nytte lige så meget, som det bliver lovet af eksperterne. Gør man ikke som de siger, "er man selv ude om det".... er budskabet jo.

WHO siger, at enhver voksen skal bruge mindst 35 ml solcreme hver ANDEN time på solrige dage og 1-2 gange om dagen på dage uden sol (jo, jo... den ultraviolette stråling kommer altså "fra himlen" til os, selv om der IKKE er sol på himlen.... nogen har vist glemt at oplyse offentligheden om netop det, hva`?).

Nu kan jeg jo ikke vide (på forhånd) hvor mange solrige dage kan vi glæde os til/frygte her på vore breddegrader... Men lad os så antage, at vi kun har højsol sammenlagt i 90 dage på et år... Hvor meget solcreme i alt, bør vi så bruge for at blive beskyttet, så både WHO og Kræftens Bekæmpelse bliver glade?

Regnestykket er som følger:

35 ml solcreme x 4 = 140 ml/dag x 90 dage = 12.600 ml/3 måneder = 12,6 LITER solcreme over de 90 mest solrige dage i juni, juli og august (excl. den mængde af creme, der allerede bliver anbefalet at bruge allerede fra april.... ) Så sig mig en gang... kender DU en voksen, der bruger minimum 12,6 liter solcreme om året, hvis anbefalinger fra WHO og kræftforeningerne skulle følges optimalt?

Den billigste dansk solcreme iflg. Rabattens store solcreme-quiz var i 2009 Matas Sollotion faktor 15, med eller uden parfume til en pris på danske kroner 399,75/liter ved køb af 200 ml ad gangen....

Dette giver en total udgift pr. år (kun for juni, juli og august) - ved at følge Kræftens Bekæmpelses og WHOs anbefalinger optimalt - på minimum dkr. 5.036,85 for 12,6 liter solcreme/lotion. Hmm... jeg kender altså ingen, der kan bære den slags udgift for en optimal solbeskyttelse.... om året pr. hver voksen person i husstanden. Og hvad så med alle andre familiemedlemmer? Et par eller tre teenagere og den ene "manglende" (i regnestykket) forælder? Husstandens antal af personer x dkr. 5.036,85.... ??

Og hvad med pensionister, arbejdsløse, sygemeldte og arbejdsløse? Hvor skal DE få pengene fra, hvis de skal beskytte dem mod solen i overensstemmelse med anvisninger fra kræftforeningerne og WHO? Det er immervæk over 5.000 dkr om året pr. PERSON, der skal bruges MINDST og hvis det er UV-stråling, som er skurken og antisolkampagnens "motor" - ja, så skal denne beskyttelse anvendes jo UANSET om solen bager udenfor eller ikke. UV-stråling siver ned over jordkloden uanset om solen stråler fra en skyfri himmel eller om der er overskyet i dagevis. Skydækket er ingen hindring for UV-stråling... Derimod er disse horrible mængder af diverse solcremer, der skal til for at tage toppen af UV-faren - ja, de er så spækket med alskens kemi, at kroppens kemiske forurening fra disse midler - har allerede en tvivlsom verdensrekord for sundhedsfare....

Så er der praktiske problemer i kølvandet på hver en dag med flere omgange anti-sol-smøring... Det kan ikke nytte, blot at stille sig under bruseren med lidt hudvenlig badesæbe til afvaskning af kroppen før man skal i seng. Næ... der skal almindelig sæbe til + en god gammeldags omgang skrub med badesvamp eller badebørste. Hvor mange mon vasker sig på denne måde/intensitet hver eneste dag? Ikke mange, er mit bud. Og så er det, at folk går i dage, uger og måneder med lag-på-lag-solcremerester, der så lidt efter lidt siver ind i kroppen, hvor de fleste af ingredienserne er ikke til at drive ud igen.... Man behandler en sygdomsfare med at påføre en ny.

Det gådefulde er, at så få gider skænke det en tanke og endnu færre tager konsekvensen og.... begynder selv at tænke. De fleste læner sig op ad eksperternes råd og ellers luller dem i illusionen om, at bare de gør som eksperterne anbefaler - kan det ikke gå helt galt, vel? Men tænker disse "fåreflok-mennesker" på, at det er dem selv, der kommer til at leve med helbredsødelæggende senfølger af disse hovedløse anbefalinger? Næ...


Nu er det ikke sådan, at jeg er en fanatisk modstander af solbeskyttelse. Jeg bruger jo også selv "noget". Dette "noget" er en lille Cellular Protection Sun Stick i faktor 30, til 399 kr. fra The Organic Pharmacy, købt hos Pureshop.dk. Jeg bruger den kun til min næse og den holder i et par år....