Lavt stoffskifte eller ikke?

[Anisa]

De andre stoffskifteprøvene dine er også lave, men TSH er innenfor, og det er nok derfor legen din mener at prøvene bare er i grenseland. Jeg vet ikke nok om hvorfor TSH ikke følger en lav T4 og T3, men det kan du lese om her på forumet.

Det kan være, at TSH er faldet lidt, fordi FT4 er steget fra henholdsvis 2007/9,7, 2009/12 til 2011/14,0

Grunden til stigningen af FT4 kan være den tiltagende nedbrydning af skjoldbruskkirtlen. En proces hvor kirtlens "hormon-lager" langsomt (eller hurtigt i nogle tilfælde) tømmes ud i blodbanen, uden grund, dvs. uden at det er et stigende THS der tilskynder kirtlen til mere aktivitet. I og med at flere end beregnet, T-hormoner slippes ud af kirtlens hormon-lager - reagerer TSH med at blive lavere end det burde være i forhold til kroppens objektive behov for hormoner. Det er en normal reaktion i den indledende fase af nedbrydningen af kirtlen = stigende anti-TPO.

Selv om FT4 er i 2011 højere end det var i 2007 og 2009, betyder det langt fra, at der er nok FT4 i kroppen, til at trivslen bliver bedre. Ringen slutter ved, at det "kunstigt" lave TSH blokerer for kirtlens egen-produktion af hormonet, foruden at de femdoblede anti-TPO siden 2009 har helt sikkert "ædt op" en (an)del af kirtlen, hvorved det hormon-producerende område er blevet mindre.

Løsningen er behandling med hormontilskud, idet det kan hæmme kroppens autoimmune reaktion mod kirtlen, men det er lige som om lægen (lægerne) venter på, at det meste eller hele kirtlen er "væk" før de mener at behandlingen skal igangsættes. Problemet er bare, at denne proces kan tage så mange herrens år, at patienten i mellemtiden bliver så svært invalideret af hormonmangel, at uoprettelige skader på andre kroppens organer og "systemer" vil ødelægge rest-helbredet og livskvalitet.

Det er meget individuelt, hvor hurtigt eller langsomt denne proces forløber hos de enkelte patienter og man burde have ret til behandling, selv i de såkaldte "grænsetilfælde" idet det er en kendsgerning, at et autoimmun angreb på kirtlen vil føre kun en vej frem, og denne er - "forværrings-vejen". Så når patienterne klager over tiltagende symptomer på lavt stofskifte og forringelser i hverdagen, vil disse kun blive værre med tiden. Set i dette lys er det svært at forstå lægernes "vent-og-se" holdning, men det er jo heller ikke dem, der skal leve med konsekvenserne. Det skal derimod patienterne OG deres familier, OG deres arbejdsgivere.

Der er andre tiltag man kan forsøge at hæmme kroppens autoimmune reaktion mod kirtlen. Søg på selen-relaterede emner her på forummet og der vil komme en hel del nyttige oplysninger frem.